– Schmeichel kommer op til det vildeste publikum

Jesper Christiansen husker tydeligt, hvordan det var at være modstander på Celtic Park, som snart bliver hjemmebane for Kasper Schmeichel.



Kasper Schmeichel er lige på vippen til at blive ny førstemålmand i skotske Celtic, og det er noget, han skal glæde sig til. 

Der summer nemlig af fodbold derovre, og det kan mærkes, når man betræder hjemmebanen Celtic Park. 

Det siger Tipsbladets fodboldekspert Jesper Christiansen, som tydeligt husker, hvordan det er at være på Celtic Park som fodboldspiller. Han besøgte det famøse stadion flere gange som modstander, dengang han spillede for ærkerivalen Rangers i starten af nullerne, og han husker et lydinferno af en anden verden, når 60.000 tilskuere får gang i stemmebåndet. 

– Det er det vildeste publikum, han kommer op til. Jeg har stået inde på den bane, og jeg kunne stort set ikke snakke med min sidemakker på grund af den larm, der var på stadion. Han kommer op til et sted med et hjemmepublikum, som er helt fantastisk, siger Jesper Christiansen til Tipsbladet. 

262061

Foto: Alamy

Selv om Jesper Christiansen var på kontrakt i Rangers i fire år, så fik han kun fem kampe for Celtics ærkerival. Men det at være professionel fodboldspiller i så fodboldglad en by har gjort et indtryk her månge år efter.

– Jeg var nok blevet deroppe i mange flere år, hvis jeg havde spillet noget mere, for livet udenfor banen var fantastisk. Det skotske mindset er meget afslappet, og folkefærdet er meget hjælpsomme og vil en det bedste.

– De er ligeglade med, om du kører i store biler som fodboldspiller. Hvis du passer dit arbejde godt, så under de dig det bedste, og det var fantastisk oplevelse at være i Skotland og Glasgow, lyder det fra Jesper Christiansen. 

Langt bedre end Saudi-Arabien!
Den tidligere topkeeper kender niveauet i skotsk fodbold indgående, og selv om der er langt fra top til bund, så er han kæmpe fan af Schmeichels forestående klubvalg.

– Hvis det skifte falder på plads, er det fantastisk for Kasper og for dansk fodbold. Det viser samtidig, at han stadig har ambitioner, og at han mener det seriøst, når han siger, at han ikke er klar til at stoppe endnu.

– Han kommer til en klub, som stort set vinder mesterskabet hver år, og som spiller Champions League hvert år. De spiller for en kæmpe tilskuerskare hver gang. Ligaen er selvfølgelig mindre god, men samtidig er han i en stor klub, der vinder det hele, og som kommer ud og spille Champions League. Det er ambitiøst, og det er fedt at se, at han ikke ender i Saudi-Arabien som så mange andre i hans alder.

Jesper Christiansen er på ingen måde bekymret for, om Schmeichel bliver udfordret nok i skotsk fodbold, nu hvor Celtic har det med at vinde deres kampe stort. Danmarks landsholdsmålmand skal nok få sit at lave, og det er altoverskyggende, at han kommer ud og spiller i Champions League.

Jesper Christiansen forestiller sig heller ikke, at Schmeichels klubvalg får nogen indflydelse for hans landsholdskarriere. 

– Så længe han spiller og gør det på højt plan, er han førstemålmand, men selvfølgelig skal han levere, slår han fast. 

Det ventes, at Kasper Schmeichel bliver præsenteret i Celtic i denne uge.







TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Superliga-klub har skuffet i 15 år

Bekræfter FCK-exit? ‘Der er noget under opsejling’

Forlader FCK: ‘Virker demotiveret og uengageret’

Svensson med skadestatus: ‘Han bliver ikke klar’

Bekymret for Superligaen: ‘Det er stukket helt af’

Afsløring: Græsk storklub køber Horsens-talent

Født i Danmark – nu henter storklub ham



LIVE

Superliga-LIVE: AGF bekræfter racistiske tilråb

Frederik Birk scorer nyt job

Barcelona med drømmescoringer i CL-sejr

– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby-flop åbner op om fremtiden

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Efter FCK-kritik: Speakman har ramt noget rigtigt

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

Vild stemning venter: ‘Det er Brøndby-‘light’

AGF-boss joker: Han bliver sat af igen

Brøndby-boss afslører stor nedskæring

Silkeborg-fans indberettet for racisme



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Et forvirrende transfervindue i Silkeborg, men…

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs

Bekræfter forhandlinger med Superliga-klub

Medie afslører vild detalje om FCK-transfer

Lyngby kæmpede sig til pokalsejr

Rundens Hold i Superligaen – 7. runde

Her kan du se Napoli mod Arsenal

Superliga-tendens: ‘Det er ærgerligt’

Scoringer i Prag