Per Holms aktion med stegetermometret giver i øvrigt anledning til flere muntre bemærkninger om hvor mange grader der mon var i det jyske straffesparksfelt i en kamp som sjællænderne dominerede klart selv om det kun blev til det ene mål.
Sjælland-Jylland var på forhånd U/16-stævnets nøglekamp. Det var mødet mellem de to store unioner, som havde vundet turneringen henholdsvis 13 og 11 gange, og på banen var ikke mindre end 15 landsholdsnavne i aktion samtidig. Mens jyderne på førstedagen hentede en 5-0-sejr over Lolland-Falster var de sjællandske drenge oversiddere og derfor ekstra utålmodige for at komme i kamp.
– Jeg har glædet mig sindsygt meget. Næsten som til en landskamp. Fordi det var mod jyderne, lyder det fra Rasmus Christiansen, hvis nedtælling til kampen er gået perfekt med hvile og hygge, som han siger.
For de sjællandske drenge er dagen startet kl. 7.45 med vækning. Kl. 8 er der morgenmad og kl. 9.30 samler træner Per Holm de 16 drenge til et kort møde, hvor de får dagens startopstilling. Så blev den spænding udløst. SBU-holdet anvender Morten Olsens landsholdsmodel 4-2-3-1 og har fire landsholdsfolk i bagkæden foran målmand Jesper Schultz: Daniel Wass, Pierre Kanstrup, Rasmus Christiansen og Brian Hamalainen. Den centrale midtbane består af Nicklas Tüchsen og Thomas Jari Jørgensen, på kanterne er Mark Leth Pedersen og Jonas Lorentzen, mens Mads Thomsen ligger lige bag Andreas Granskov helt på toppen.
Efter en times hvile på værelserne er det kl. 11.00 tid til frokost, hvorefter hele truppen går en lille tur inden omklædning og det egentlige taktikmøde ovre i lokale 5.
Her har Per Holm linet sin bærbare computer med tilhørende overhead op. Han starter med at liste nøgleordene op for holdets indsats de kommende fire kampe:
Seværdigt. Sjovt at være med. Vilje, mod, turde. Fra kamp til spil. Gøre hinanden gode. Spil og tale.
Så følger en opsamling af de vigtigste punkter defensivt og offensivt. Der bliver talt om bagrum, preslinje, afstanden mellem kæderne, andenbolde og dobbeltpres. Samt om pasningskvalitet, at holde en høj linje, udfordre og om løb i feltet.
Standardsituationerne er hængt op på tavlen og kan studeres nærmere individuelt.
– Spil nemt og kynisk. Det sjove og seværdige følger af det, lyder det fra Per Holm, der slutter med et citat: Lykken er at yde en bedre præstation end forventet.
Omsider er det ved at være kamptid kl. 14.00. Og kampens betydning understreges af de tilskuere som samles. DBU-toppen med formand Allan Hansen og generalsekretær Jim Stjerne Hansen er tilstede. Det samme er udover en masse familiemedlemmer og danske klubrepræsentanter også de udenlandske scouts, som hvert år kommer til Vejle: Manchester United, Feyenoord, Heerenveen er på plads i solen, mens John Steen Olsen fra Ajax Amsterdam foretrækker at sidde for sig selv på den anden sidelinje.
De sjællandske drenge starter bedst, Andreas Granskov har nogle muligheder, mens jyderne kun viser sig én gang for alvor, da Dennis Høegh får en scoring annulleret for offside. Efter 23 minutter er uheldet ude for Sjællands Thomas Jari Jørgensen, der falder uheldigt ned. Læge Gunnar Holm ser straks at den er gal og løber ind på banen. Hånden sidder helt skævt, AB’eren har brækket armen lige over håndledet og må fragtes til Vejle sygehus, hvor han opereres senere på aftenen. Resten af stævnet må han se fra sidelinjen, sidste år blev han også skadet. Han var ellers lige i periferien til landsholdet, men må udsætte den drøm til en sommerferie med armen i gips er overstået.
I 2. halvleg lykkes det så Andreas Granskov at score og sjællænderne dominerer kampen ud.
Så er der kø ved isspanden for at køle de brændende fødder, inden alle trækker op i skyggen af et træ og får fyldt depoterne med kulhydrater i form af bananer, rosiner og cacaomælk.
– Det var verdensklasse. Jeg under Jer den sejr, I er så dedikerede og viste klassen i samtlige faser, roser Per Holm sine spillere.
De når lige at hilse på deres forældre, inden de kaldes op i værelsesfløjen, og chefholdleder Bent Jørgensen tjekker at tøjet afleveres i de rigtige bunker på gangen, inden spillerne efter et hurtigt bad skynder sig op på græbanen for at se kampen mellem Fyn og Lolland-Falster.
Senere er der aftensmad og evalueringsmøde, hvor spillerne også selv bidrager med de ting, de mener skal forbedres. Anfører Pierre Kanstrup understreger, at man nu skal have armene ned, men måske er det ikke helt lykkedes, for dagen efter taber SBU uventet til Fyn med 0-3.
Det gør pludselig turneringen helt åben, men lørdag og søndag viser det sjællandske drenge styrken ved at slå København med 2-0 for så at sætte det hele på plads med 7-0 over Lolland-Falster.
Dermed får Andreas Granskov og de andre deres unionsstævnesejr og en medalje til samlingen. For nogle af drengene er dette starten på en professionel fodboldkarriere med mange unglandskampe og drømmen om A-holdet forude. For andre har unionsstævnet været det højeste de opnår i karrieren. Men dagene i Vejle husker de alle.
LIVE
TransferLIVE: Transfer definitivt kollapset
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
AVIS
Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer
TOPNYHED
Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
INTERVIEW
“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel
OPTAKT
OB – Sønderjyske
LIVE
Superliga-LIVE: FCK forlænger med Ishaq Holalam
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
TOPNYHED
Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
BIZART
Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
MEDIE
Lindstrøm skifter til Schalke
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TIPSBLADETS DOM