Spelmanns tyrkiske eventyr: En rutsjebanetur af de store

Genclerbirgligi. 

 

Man kan brække tungen, når man skal sige det, og det tog Martin Spelmann to måneder at lære at udtale navnet på sin nye klub, men da han tager telefonen fra hjemmet i Tyrkiet, glider det let ud gennem læberne. Den danske midtbaneslider er faldet godt til i klubben fra Ankara. 

 

Det er tre måneders tid siden, at Spelmann skiftede fra de trygge rammer i Danmark, hvor han havde spillet gennem ti sæsoner, til en ukendt verden i Tyrkiet. Fordommene om tyrkisk fodbold er mange, og der findes flere eksempler på danske spillere, der har haft dårlige oplevelser i Tyrkiet og er kommet hjem med ar på fodboldsjælen. 

 

Indtil videre går det fint for Spelmann, selvom den første tid også har været turbulent. Selv kalder han starten for ‘blandet’.

 

– Det har været en rutsjebanetur af de helt store. Jeg kom herned og kendte træneren og klubben, som var med til at hente mig. Det gik rigtig fint, og jeg spillede fra start, men så blev træneren fyret efter to kampe. Assistenten overtog i en kamp, hvor jeg også spillede, og så kom der en ny træner, der ville prøve noget nyt. Derfor har jeg ikke spillet så meget på det seneste, men jeg har haft tre trænere på tre måneder. Det er en udfordring, men jeg har fået flere minutter på det seneste, og jeg tror, at jeg måske starter inde i næste kampe, siger Martin Spelmann til tipsbladet.dk.

 

Genclerbirgligi tabte sine to første kampe under Stuart Baxter, og nu er tyrkiske Mehmet Özdilek blevet ansat, men kun på en kontrakt frem til sommer.

 

– Det går meget hurtigt hernede. Der er fordele og ulemper ved alt. En af ulemperne her er, at man aldrig kan få ro til at bygge selvtillid op, for korthuset kan vælte hele tiden. Spillerne kan ikke undgå at tænke, hvad der sker i næste uge. Der er et kæmpe pres, men omvendt kan spillerne på bænken tænke, at man hurtigt kan få chancen igen. Man bliver holdt skarpt, for man kan hurtigt komme til at starte forfra, fortæller Martin Spelmann, der fortrøstningsfuld omkring sin egen rolle på holdet. 

 

– Jeg ved hundrede procent, at jeg kommer til at spille igen. Det er et spørgsmål om tid. Han kan ikke blive ved med at se bort fra mig. Han har prøvet forskellige ting, men jeg har fået flere minutter, og jeg tror på min chancen. Jeg arbejder hårdt for det, siger han. 

En ting er det sportslige. Noget andet er livet uden for banen. Martin Spelmann er flyttet flere tusinde kilometer væk fra Danmark, men springet har ikke været så stort, mener han. 

 

– Det er gået fint. Jeg er en københavnerdreng, og jeg rykkede til Horsens som helt ung. Det her er næsten det samme. Jeg har fået mange besøg fra venner og familie, og selvom der var en bro mellem os før, er der kun en time længere nu med flyet. Men der er selvfølgelig en sprogbarriere, der betyder, at man nogle gange skal tælle til ti. Flere steder kan men ikke engang bestille en tomat på engelsk, fordi de kun kan tyrkisk. Det kan være irriterende, men man lærer at håndtere det, og klubben er god til at hjælpe. Der er en mand ansat til at hjælpe os udenlandske spillere, og vi kan ringe til ham 24 timer i døgnet. Så kommer han og fixer tingene, siger Martin Spelmann, der altså hverken har oplevet ubehageligheder eller manglende løn, som danske spillere før ham har prøvet i tyrkisk fodbold. 

 

– Overhovedet ikke. Det har jeg ikke mærket noget til. Jeg kendte også historierne hjemmefra, men uden jeg skal tale mig selv op, handler det også om, hvordan man er som person. Selvom man er kommet til et nyt land og tjener mange penge, kan man ikke tillade sig at gå ned i gear. Det gælder om at tage arbejdshandskerne på og gøre det, man bliver betalt for. Jeg har ikke haft nogen problemer. Trænersituationen er det eneste større problem, fordi klubben har haft svært ved at få kabalen til at gå op, mener Martin Spelmann. 

Han er derfor godt tilfreds med det valg, han traf i sommer om at tage til tyrkisk fodbold. 

 

– Det er jeg bestemt. Alle kendte mig derhjemme og vidste, hvad jeg stod for. Jeg havde en masse kredit i banken hos trænerne, og hvis man var skadet, kunne man nøjes med at træne to gange på en uge og alligevel komme i kamp uden at være på hundrede procent. Sådan er det ikke her. Det er ikke tilladt, og man skal være helt klar, før man får lov at spille. Der er et andet pres på, og det er en udfordring, jeg har savnet efter at have været ti år i Danmark. Jeg ville teste mig selv, og alle mine ønsker er blevet indfriet, siger Martin Spelmann. 

 

Næste kamp for Genclerbirgligi er lørdag, hvor selveste Galatasaray er modstanderen. Den store Istanbul-klub er en af tyrkiets mest vindende klub og råder i denne sæson over store stjerner som Wesley Sneijder, Kevin Grosskreutz og Lukas Podolski, men selvom Martin Spelmann ser frem til kampen, er han ikke nervøs før mødet med de store navne. 

 

– Det bliver en fed oplevelse, og jeg glæder mig. Vi skal være skarpe på dagen, for vi får ikke mange chancer, men de har også haft problemer. Selvom de har store stjerner, er jeg fortrøstningsfuld. Jeg glæder mig til oplevelsen, men jeg bliver ikke benovet over at skulle møde Sneijder og Podolski. De skal bare mærke noget dansk kød, og så håber jeg, at vi får tre point, siger Spelmann, der også ser frem til en ny kamp i store tyrkiske omgivelser.

 

– Vi har ikke så mange tilskuere, men vi har haft Besiktas på besøg, og de væltede jo stadion. Der bliver lavet larm, og der er ikke noget, der hedder familieafsnit på de tyrkiske stadioner. Der er gang i den, og alle synger. Det er fedt, for der er god stemning, og selvom man er ude på nogle slidte og gamle stadioner, er der stadig liv og sjæl. Det er ikke som i SønderjyskE i gamle dage. Det koger hernede, fastslår Martin Spelmann få måneder inde i et tyrkisk eventyr, som han er godt tilfreds med indtil videre.