Spillerforeningen erklærer agentkrig

Reese siger, at han skal arbejde som “selvstændig butik”, idet en spillerlicens er en personlig licens, der ikke kan kobles op på nogen forening.

“Jeg skal arbejde på markedet under samme regelsæt og på samme vilkår, som gælder alle andre agenter,” siger Reese.

Når Reese træder til i rådgivningsfasen, er der som hidtil tale om en gratis ydelse til medlemmerne af foreningen. Hvis en spiller f.eks. har modtaget et kontrakttilbud og ønsker en vurdering af, om det er godt eller skidt, er det gratis.

Men hvis ønsket er direkte opsøgende arbejde i jagten på en ny klub, gælder de bestemmelser, der er fastsat i den såkaldte repræsentationsaftale, når en spiller tilknyttes en FIFA agents stald. D.v.s. at en vis del af spillerens gage tilfalder agenten.

Hvis Reese formidler et klubskifte og afslutter en handel på vegne af en spiller, modtager han en fee for sin indsats – en vis procentdel af salgssummen. Som regel er der tale om minimum 10 procent.

Reese bekræfter i den forbindelse, at der eksisterer en samarbejdsaftale med Spillerforeningen, men ønsker ikke at uddybe nærmere, hvad den går ud på.

“Der findes en aftale mellem os, men den er naturligvis ikke offentlig tilgængelig,” siger han.

Eksisterer der i forbindelse med spillersalg et økonomisk mellemværende mellem dig som agent og Spillerforeningen?

“Ja, det gør der…af en eller anden karakter,” svarer Reese, men igen uden at ville gå i detaljer.

For “politiske kommentarer” henviser Allan Reese i øvrigt til Mads Øland, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra Spillerforeningens direktør, der mandagen igennem var optaget af et møde i Amsterdam.

Direkte adspurgt om han finansieres af Spillerforeningen, eller han selv omvendt skal finansiere den, svarer Frank Mathiesen:

“Det må tiden vise”.

Det er rent faktisk DBUs bestyrelse, som har åbnet mulighed for at Spillerforeningen kan tilknytte eller direkte ansætte agenter.

Det skete med det reglement for spilleragenter som unionens bestyrelse vedtog for et år siden. Reglementet er udarbejdet af kontraktfodboldudvalget, der består af to repræsentanter fra DBU, to fra divisionsklubberne og to spillere.

“Paragraffen om Spillerforeningen er lavet for at sikre, at rådgivningen sker i overensstemmelse med de gældende regler,” siger formanden for udvalget Henrik Ravnild, der understreger, at de to spillere i udvalget er valgt af spillerne og ikke direkte af Spillerforeningen.

Spillerforeningens agentvirksomhed kom første gang i debat i foråret i forbindelse med tilknytningen af Frank Mathiesen, og den er altså blevet aktualiseret af den seneste sag om de helt unge spillere.

“Jeg sagde allerede dengang, at det ikke var passende, at en fagforening drev kommerciel virksomhed,” siger spilleragent Per Steffensen, der ellers erklærer, at han ikke er bange for at miste kunder og mener, at der fortsat er plads til agenter, der udfører deres arbejdet korrekt.

Per Steffensen siger, at han både mundtligt og skriftligt har påpeget problematikken i konkurrenceforholdet overfor DBU. Den henvendelse er dog ifølge Henrik Ravnild ikke havnet på kontraktfodboldudvalgets bord.

Ravnild siger i øvrigt, at man i udvalget ikke dagligt kikker agenterne over skulderen, men at der løbende kommer henvendelser og klagesager til udvalget, men det er ikke forhold, som der er “offentlig adgang” til.