Profilen ved årets U/16-unionsstævne i Vejle var absolut KBU-angriberen Morten Nielsen, der markerede sig med fem scoringer i tre kampe både i form af fornemme langskud, hovedstød og et elegant løft over målmanden samtidig med, at han også var en god oplægger.
Forklaringen er, at han befandt sig væsentligt bedre på unionsholdet, end han har gjort dette forår, hvor han har været rykket op på KBs ynglingehold. Her har det ikke fungeret. Hverken i holdets spillemåde eller i forhold til træner Niels Sørensen.
Derfor har 16-årige Morten Nielsen sammen med faderen, spilleragent og tidligere landsholdsspiller Benny Nielsen, været til møde med FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen for at finde en løsning. Morten Nielsen vil gerne væk fra FCK, eller i det mindste fra ynglingeholdet, men problemet er, at han har en kontrakt som løber halvandet år endnu.
“Det er et internt anliggende, som ikke skal i offentlig debat, så det har jeg ingen kommentarer til,” siger Carsten V. Jensen.
FC København har ellers chance for at tjene gode penge på et salg af Morten Nielsen, der kom til KB inden han fyldte 12 år. Adskillige europæiske klubber har vist interesse for angrebstalentet, der i foråret debuterede på U/16-landsholdet og efter afslutningen på unionsstævnet kom i den ny U/17-trup. Og flere satte krydser ved “Skrappe”, som han kaldes, efter hans seneste præstationer i Vejle. Her var udover de “faste” gæster fra engelske og hollandske klubber også bl.a. italienske Reggina repræsenteret.
Senest er der kommet en konkret henvendelse fra skotske Glasgow Rangers, og familien Nielsen rejser tirsdag til Glasgow for at se på forholdene. Siden er det meningen at besøge andre klubber i løbet af ferien. På listen er bl.a. Chelsea, Tottenham og Liverpool, ligesom også Ajax Amsterdam har vist interesse.
“Der bliver hverken tale om kontraktforhandlinger eller prøvetræning,” understreger Benny Nielsen.
Klar til at rejse
For et halvt år siden understregede han ellers i et interview i TIPS-bladet, at det ikke kom på tale, at sønnen skulle til udlandet før han blev 18, men nu har situationen ændret sig efter et problematisk forhold på ynglingeholdet i KB.
“Planen var, at jeg skulle blive i KB til jeg blev 18, og vi så til den tid skulle se, hvor god jeg var, men det sidste halve år på ynglingeholdet er det gået ned ad bakke, både fodboldmæssigt og personligt, som jeg havde det med vores træner. Så begynder man at tvivle på sig selv, og derfor har det været godt at komme herover til Vejle og få selvtilliden tilbage,” siger Morten Nielsen efter unionsstævnet, hvor han af KBU-træner Flemming Lindquist fik en mere fri rolle på banen og nød godt af pladsen som offensiv midtbane efter tidligere mest at have spillet venstrekant eller helt fremme.
Udlandet synes altså at være klar med tilbud til Morten Nielsen, hvis man så kan blive enige med FCK.
“Jeg føler mig klar til at tage ud nu, og mine forældre er parat til at støtte mig og evt. rejse med, siger Morten Nielsen.
Også danske klubber har ytret interesse for angrebstalentet, som nogle iagttagere i Vejle sammenlignede med Nicklas Bendtner. En lejeaftale kunne også komme på tale, og i sidste ende er Morten Nielsen også klar til at vende tilbage til juniorholdet, som han blev dansk mester med sidste år, og hvor han har alderen til at spille et halvt år mere.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
LIVE
Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
FC København bekræfter transfer
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel