Superfan Frank Jensen (AaB)

Frank, hvorfor blev det lige netop AaB for dig?
Jamen, det er enkelt nok. Jeg er jo sådan en jysk tranlampe, som er opvokset i Nordjylland, og heroppe er der ikke så mange andre klubber at holde med, hvis det skal være på et vist niveau. AaB er jo det eneste hold i SAS Ligaen, og jeg har sådan set siddet på Aalborg Stadion, siden jeg var en lille knægt.

Som voksen har du jo været meget i København som politiker på Christiansborg. Var du ikke fristet af at holde med et af københavnerholdene?
Nej, overhovedet ikke. Jeg har jo hele tiden beholdt min bopæl i Aalborg, og hjertet er blevet hos AaB hele tiden. Man kan ikke bare skifte sit yndlingshold ud, når det sidder dybt i en.

Hvor tit er du på stadion og se AaB spille?
Det er jeg ret tit. Jeg elsker at komme på stadion. Der er ved at komme en masse liv i dansk fodbold, og der er en underholdende stemning omkring kampene. Selvfølgelig er der også visse uheldige elementer, som er vokset frem sammen med fankulturen, men det skal ikke have lov at ødelægge oplevelsen.
Jeg har også taget mine egne drenge med på stadion, så de kunne blive gode AaB-tilhængere, men det er kun lykkedes med den ene, og han er endda med i AaB’s bestyrelse. Den anden er desværre gået over til noget, der hedder Brøndby, og det er jo ikke så godt. I dag er de begge voksne på 20 og 22 år, men når AaB spiller mod Brøndby, er der dømt krig i familien. Heldigvis kan vi alle tre samles om at holde med Liverpool. Vi har også været på en rigtig herretur sammen på Anfield og se dem spille.

Hvad er det fascinerende ved fodbold for dig?
Spillet i sig selv er fascinerende, fordi det rummer alle facetter af livet: Drømme, håb og troskab, men også skuffelser og fornedrelser. Herinde på Christiansborg diskuterer vi også meget fodbold. Holger K. holder med Esbjerg, Niels Helveg holder med AB, men Svend Auken er AGF-fan. Så jeg er altså ikke den eneste, der har været udsat for skuffelser. Ha Ha.
Jeg har også tit snakket fodbold med mine udenlandske ministerkolleger, da jeg var minister. For eksempel den nuværende britiske udenrigsminister Jack Straw, som er meget fodboldinteresseret. Han holder i øvrigt også med holdet fra sin hjemby Blackpool.

Hvad har dine største oplevelser som AaB-fan været?
Der har været mange. Især selvfølgelig de to danske mesterskaber, som var fantastiske triumfer.

Hvad har omvendt været dine dårligste oplevelser?
Altså, jeg er da gået fra Aalborg Stadion mange gange og har sparket til brostenene på vejen i skuffelse over en dårlig kamp. Men som min søn siger: Hvis man er fan, er man fan i medgang og modgang.

Hvem er dine yndlingsspillere for AaB gennem tiden?
Mine yndlingsspillere fra mesterskabsholdet er ”Røde Romario” (Erik Bo Andersen, red.), Ib Simonsen og Torben Boye. Ib og Torben var jo rigtige klubmænd, der spillede hele karrieren i AaB. På dagens hold er min favorit altså Jimmy (Nielsen, red.) Han er lidt den samme type. En herlig klubmand, som man ikke kunne forestille sig spille for andre klubber end AaB. Så skulle det i hvert fald være en udenlandsk klub.

Det har jo knebet lidt for AaB med sportslig succes de seneste år. Bør de så sælge deres bedste spiller, Martin Ericsson?
Det var selvfølgelig ærgerligt, at Ericsson blev solgt, for han er en rigtig god spiller, men man skal forstå, at ledelsen i en fodboldklub skal træffe mange økonomiske beslutninger. En klub på AaB’s størrelse kan desværre ikke holde på de allerbedste spillere, og sådan er gamet. Det må man acceptere.

Hvordan ser du på det nuværende AaB-hold og de nye forstærkninger?
Det ser fornuftigt ud med Fredrik Winsnes og Danny Califf, men de skal have noget mere spilletid, inden jeg kan bedømme dem rigtigt. Ellers har vi en god grundstamme med en god blanding af egne unge talenter og så nogle dygtige udlændinge.

Tror du at succesen og de store europæiske aftenener vender tilbage til Aalborg Stadion i nær fremtid?
Ja, det tror jeg helt sikkert. Ledelsen forstår godt, at vi fans har nogle forventninger, og de vil bruge de nødvendige ressourcer på at gøre AaB til et tophold igen. Vi skal som minimum ligge blandt de fem bedste, men vi bør også komme helt frem og kvalificere os til Europa Cuppen. Jeg ser meget optimistisk på forårssæsonen, for i foråret plejer AaB mærkeligt nok altid at spille klart bedre end i efteråret.
Nu har vi godt nok stadig vinter, selvom kalenderen siger forår, men man kunne allerede spore fremgang i pokalkampen mod OB. (Som AaB vandt efter straffesparkskonkurrence, red). Så jeg glæder mig enormt til at solen skinner, så det igen bliver behageligt at sidde på stadion.