Tidligt klubskifte gavner de største talenter

Denne kronik er bragt i Tipsbladet fredag d 28. februar

Det er naturligvis en individuel vurdering, hvornår det er det rette tidspunkt er for spilleren. Politiken har i vinter sat fokus på, hvornår det rette tidspunkt er for en børnefodboldspiller at skifte klub. Der mangler dog nuancer i deres udlægning af problematikken. Det er en vigtig debat, da skræmmeeksempler og fejlinformation kan give et misvisende billede af talentudvikling anno 2014. 

I min rolle som sportslig leder i KB (FCK) U10-U13 oplever jeg dagligt talentfulde børn udfolde deres talent i et sundt og lærerigt miljø. Nedenfor er perspektiver, som kan medvirke til at nuancere debatten.

For mig er det tydeligt, at børn oplever nydelse ved at møde passende udfordringer og krav fra kompetente, støttende voksne. 

Derfor er det berigende for talentfulde børn at være i et miljø, som kan stimulere deres læring og nysgerrighed. Tillige lærer drengene andre jævnaldrende spillere at kende, som har samme motivation og evner. 

Faktisk er der en ikke-belyst risiko, når den meget talentfulde spiller bliver i den lokale klub. Klubberne vælger nemlig ofte at rykke deres bedste spiller op på årgangene, som er et-to år ældre end det unge talent. Det giver det unge talent en bedre matchning på nogle parametre, men er det sundt for en 10-årig dreng at spille med to år ældre drenge, som er på vej i puberteten? 

En stor del af forklaringen på, at børn vælger at skifte til for eksempel KB, FC Nordsjælland, Brøndby IF eller andre store, danske klubber i en tidlig alder er netop, at de keder sig ved træningen med spillere på deres egen alder. De er på samme alder, men ikke på samme niveau. 

Klubberne rundt om i landet gør et enestående stykke frivilligt arbejde, men det kræver ressourcer at skabe et læringsmiljø på højt niveau. Derfor er det naturligt for de allerbedste at samles i en tidligere alder.

Den samme tendens med tidligere klubskifte findes ligeledes i Europa. For spillere født mellem 1990-1999, der har spillet i Champions League sæsonen 2013/14, var gennemsnitsalderen for første klubskifte 11.34 år. Det er et fald på halvandet år i forhold til dem, som er født fra 1980-1989. 

Der er naturligvis flere årsager til de tidligere klubskifter:

1) En øget konkurrence om de største talenter i en tidlig alder.

2) UEFAs regel om Home-Grown players, som utilsigtet medvirker til tidligere klubskifte. Det skyldes, at klubberne skal have et antal spillere, som har været i klubben i ungdomsårene.

3) Det forhold, at det i de fleste lande, også i Danmark, er de største klubber, der har de bedste faciliteter, trænere og knowhow inden for talentudvikling. 

Hele Danmark kan samles foran tv´et, når landsholdet i fodbold eller håndbold vinder en EM-slutrunde. 

Nicklas Bendtner og Andreas Cornelius skiftede klub i en ung alder. Dem hylder vi i dag i Parken, når de laver de afgørende mål. Det er langt fra sikkert, at de havde på topniveau i dag eller været i Premier League, hvis de ikke havde valgt at skifte klub tidligt, da det stod klart, at de havde et stort fodboldtalent.

I stedet for en debat om fiskeri og alder, så lad os drøfte, hvordan vi fremadrettet skaber sunde elitemiljøer. Her har klubberne et stort ansvar.

Klubberne skal nemlig være bevidste om den omstilling, som finder sted i disse år. Tidligere udviklede man talenter fra 14-18 år, hvorimod de nu skal arbejde med udøvere på 9-13 år. Det er selvsagt ikke de samme trænere, som skal udvikle udøverne på forskellige alderstrin. Derfor må udøverens familie stille store krav til klubbernes pædagogiske egenskaber, da en forkert tilgang kan skade udøverens identitet og sportslige udvikling. Sociologer og psykologer peger på, at identiteten skabes og genskabes løbende i relation til andre. Trænerne i klubberne bliver ofte nøglepersoner i udøverens dannelsesproces, så det må være kombinationen af sportslige og pædagogiske aspekter, som skal danne grundlag for et klubskifte. I KB/FCK imødekommes de nye krav med ansættelse af personer, der er specialister i børns dannelses- og læringsprocesser. Endvidere skal de være sportsligt kompetente på børnenes aktuelle alderstrin og ikke betragte børnefodbold som Champions League. 

Vi forsøger i KB at give drenge med et særligt talent de bedste forudsætninger for sjov og lærerig træning. Det sker gennem et træningsmiljø, som skaber rum for kreativitet. Træningen i KB er ikke præget af ydre styring fra en træner, stress fra forældregruppen eller angst for at lave fejl til træning og kamp. Derimod læner vi os op af flow-teoretiker Mihaly Csikszentmihaly, som peger på, at kreativitet blomstrer i miljøer, hvor børn møder øvelser, som udfordrer deres potentialer. Et miljø, hvor der er klare mål, positiv feedback og tryghed. 

Det er jo ikke en sur pligt at gå til fodbold. Det er heldigvis forbundet med mange lærerige timer med deres yndlingsinteresse og en masse fede oplevelser med kammerater i et stærkt fællesskab. Det bliver til mange sjove timer, som ikke er spildt arbejde, hvis spilleren ikke når hele vejen til landsholdet. Derimod en sund interesse, der er med til at danne børnene i deres opvækst og give dem en ballast, de kan bruge til meget andet end fodbold.