Trussel mod Danmark: De går efter de svage

BRAGT I TIPSBLADET 20. JUNI

I sommeren 2009 tørrede FC København gulv med FK Mogren fra Montenegro, da københavnerne skulle spille sig frem til de afgørende kvalifikationskampe til Champions League-gruppespillet.

Begge gange vandt Ståle Solbakkens hold 6-0, og det skal en bande matchfixere med base i Berlin og rødder i Eks-jugoslavien have været medvirkende til. Ifølge anklagemyndigheden i Bochum, der i 2009 anholdt ti medlemmer af banden og i 2011 fik idømt hovedmanden Ante Sapina 5½ års fængsel, betalte en af Sapinas folk, en nu 41-årig mand fra Slovenien, spillere fra FK Mogren for at lade sig spille ud af brættet mod de danske mestre.

Fare for store sager i Danmark

Anklagemyndigheden i Bochum er stadig i gang med at behandle de sidste sager i matchfixing-skandalen, hvor Ante Sapinas bror Milan siden juni har været i landsretten i Bochum under tiltale for at have fikset en betydelig del af de i alt cirka 200 kampe, anklagemyndigheden fik nys om efter telefonaflytninger i 2009.

En anden kamp, anklagemyndigheden fik mistanke til, var AaB’s kamp mod Slavija Sarajevo i juli 2009, som danskerne overraskende tabte. Ugen efter, da Sarajevo mødte Kosice fra Slovakiet, forsøgte Ante Sapina og hans folk ifølge det oprindelige anklageskrift at bestikke kokken på det hotel, hvor Kosice boede, til at forgifte maden. Ifølge det oprindelige anklageskrift tog kokken imod de 3000 euro, han blev tilbudt, men Kosice vandt kampen 2-0.

Hvad mistanken var i AaB-kampen er uvist. Men anklagemyndigheden i Bochum bekræfter, at man havde kig på AaB’s 1-3 nederlag.

”Den nævnte kamp mellem Sarajevo og Aalborg var en af de kampe, vi undersøgte. Men der kunne ikke føres bevis for, at der var sket noget, så der falder ikke dom omkring den kamp,” siger Bernd Bienioßek, ledende statsadvokat ved anklagemyndigheden i Bochum.

Det skal understreges, at der ikke er mistanke om, at personer fra FC København eller AaB gjorde noget som helst forkert.

Men sagerne viser, at aftalt spil og mistanken om manipulation med fodboldkampe ikke er langt væk fra Danmark, selvom der endnu ikke har været beviste tilfælde i de bedste danske rækker.

”Der er ikke nogen lande, der kan sige sig fri for risiko for aftalt spil. Det siger vores erfaring. Det her sker i mange lande, hvor man ikke kunne forestille sig det, og så kan det også ske i Danmark. Hvis man ser på Bochum-sagen, så viser den for eksempel, at St. Pauli har været involveret. Det er ikke en klub, hvor spillerne går for vand og brød, der tjener de mindst det samme, som man gør i Superligaen,” siger Søren Kragh Pedersen, der er pressechef i det europæiske politisamarbejde Europol.

I Danmark har DBU inden for de seneste syv måneder givet advarsler til to spillere, der i 2. division Øst uafhængigt af hinanden i 2010 spillede på, at deres eget hold skulle tabe, mens Lyngbys Kim Aabech i forårssæsonen fik otte spilledages karantæne for at have spillet på, at Lyngby ville tabe i Parken til FC København, hvilket Lyngby gjorde 0-2 med Aabech som indskifter tyve minutter før tid. Der er ingen oplysninger om, at nogle af de tre forsøgte at manipulere med de pågældende kampe. Men en af de bookmakere, der i 2010 afslørede sagen ved at gå til DBU med oplysninger om en spillers væddemål på, at hans eget hold ville tabe, undrer sig over, at straffen ikke er hårdere.

”Jeg skal ikke sige, hvad straffen skal være, det er ikke vores job. Men det er da et underligt signal at sende, at de kun fik en advarsel. Jeg mener sagtens, at DBU selv kunne give en hårdere straf uden at skulle involvere myndighederne eller få ændret dansk lovgivning,” siger David Rasmussen, der er oddschef hos Scandic Bookmakers Limited.

Hos Spillerforeningen ser og hører direktør Mads Øland meget om aftalt spil gennem sin rolle i den internationale spillerforening FIFpro. Han er ikke så bekymret for de nylige tilfælde i Danmark, hvor spillerne har satset på egne kampe, men til gengæld er han ikke sikker på, at DBU er klar til at håndtere de internationale kriminelle matchfixing-bander, hvis de forsøger sig med manipulation af kampe i Danmark.

”Man skal skille tingene ad. Det, der skete i sagen med Kim Aabech, er egentlig også matchfixing. Men det, jeg er nervøs for, er hvis den organiserede kriminalitet kommer på banen. Det er bander, der i forvejen har erfaring med narko, prostitution og menneskesmugling, som går ind i match fixing,” siger Mads Øland.

”DBU er bedst gearet til at finde ’Aabech-sager’. Hvor de går ud med den løftede pegefinger til spillere og siger, at det må man ikke. Det må man heller ikke, og de sager skal selvfølgelig efterforskes. Men det er et løbende arbejde, og det er jeg ikke sikker på, at man har fundet ud af, ligesom man ikke har fundet ud af det i Norge,” siger Mads Øland.

”Hvis man skal tro, hvad man læser fra Norge om, at de fremover ikke vil aflyse kampe, så har det norske forbund ikke forstået alvoren. Hvis de tror, at det er nok at ringe til dommeren og klubberne og advare om, at de skal være på vagt, så har Norges fodboldforbund ikke løst noget som helst. Man skal lave et system, der kontrollerer alle. Også den person, for eksempel i det norske forbund, der skal kontrollere et sådant system. Det er alle, der kan være involveret, lige fra spillere og dommeren til holdledere, sportsdirektører og folk i fodboldforbundene. Dem, man ikke kontrollerer, lader man reelt alene i stikken,” siger Mads Øland.

DBU-formand Allan Hansen mener, at DBU har gjort sit for at stramme egne regler omkring aftalt spil, og at man skal have ændret dansk lovgivning for at kunne hamle op med de internationale matchfixing-bander og håber, at de ændringer snart sker.

”Vi er endnu ikke kommet igennem med ønsket om at få retsplejeloven og den borgerlige straffelovgivning gearet til at kunne håndtere disse sager. Sagen i Norge viser behovet,” lyder det fra Allan Hansen.

Spillegale i fare

At Danmark er gået nogenlunde fri for aftalt spil, mens Norge og Finland er ramt, skyldes nærmere tilfældigheder og et anderledes kampprogram, end at dansk fodbold skulle være særligt vaccineret mod aftalt spil.

Efterforskere peger på, at Norge og Finland har været udsat af den simple årsag, at de to landes ligaer løber hen over sommeren, hvor de fleste fodboldligaer i verden ligger stille og dermed skaber en sult efter kampe at spille på i et enorme asiatiske spillemarked. Og selvom danske fodboldspillere får deres løn til tiden og lever i samfund, der ikke tolererer korruption på samme måde som i store dele af verden, er de ikke umulige at korrumpere.

”De her kriminelle er dygtige til at finde de svage led, der kan lade sig overtale,” siger Søren Kragh Pedersen fra Europol.

”Det kan være spillere med ludomani eller andre svagheder, der gør, at de kommer tæt på kriminelle kredse. Og når det først bliver kendt der, at en person har et problem, så ved matchfixerne godt, hvor de skal gå hen. Og det behøver ikke kun være fodboldspillere, det kan også være dommere eller andre fra fodboldverdenen,” siger Søren Kragh Pedersen.

”Det er ligesom når de kriminelle finder nogen, der skal tage en pakke med hjem igennem tolden i Københavns Lufthavn fra Bangkok. De kriminelle finder de her personer, der kan være under økonomisk eller psykisk pres,” siger Mads Øland.