Udenlandske investorer på banen i Premier League

De er begge amerikanske rigmænd. De ejer begge et amerikansk fodboldhold. De har begge investeret stort i en Premier League-klub.

På overfladen lader der ikke til at være den store forskel mellem den kommende ejer af Aston Villa, Randy Lerner, og Manchester Uniteds ejer Malcolm Glazer, men for fodboldfolket er kontrasten enorm, og det kunne man også se på et par begivenheder omkring sæsonens første Premier League-kampe.

I søndags var den 44-årige Lerner for første gang på plads til en hjemmekamp på Villa Park, og selv om hans overtagelse af Birmingham-klubben først falder endeligt på plads om et par uger, så var tilhængerne begejstrede for den amerikanske kreditkortmilliardær, der har betalt knap 700 millioner kroner for skrantende Aston Villa og sendt den mangeårige og meget upopulære formand Doug Ellis ud i mørket. Tilhængerne sang og klappede ned mod den rørte klubejer, der efterfølgende sagde:

“Det var en fantastisk start. Min familie nød det virkelig, specielt at Villa scorede indenfor de første to minutter. De spildte ikke nogen tid, og tilhængerne sang mit navn. Det var stort, og det siger jeg tak for. Hele eftermiddagen gav mig en rar og varm fornemmelse, og det understregede præcis hvorfor, jeg er så glad for at købe mig ind i engelsk fodbold. Det er en fremragende klub,” sagde Lerner, mens solen skinnede over Birmingham.

Knap så glædelig var situationen søndagen før, da to af Malcolm Glazers sønner, Bryan og Avi, var på besøg på Old Trafford for at se sæsonåbneren mod Fulham. Efter kampen opstod der ifølge The Guardian rygter om, at sønnerne havde værelse på et bestemt hotel, og det fik en gruppe tilhængere til opsøge en konfrontation ud på aftenen.

En brandalarm blev startet, måske i håbet om, at det ville få Glazer-brødrene ud på gaden, hvor 30 mennesker stod klar til en knap så venskabelig diskussion. Kampklædt politi blev tilkaldt af hotellet for at dæmpe gemytterne, mens Glazer-brødrene aldrig dukkede op. Det forlyderm at brødrene, som en del af deres sikkerhedsforanstaltninger, der også inkluderer egne bodyguards og biler med tonede ruder, booker flere hoteller ad gangen, når de kommer til Manchester, for netop at undgå konfrontationer med den del af United-tilhængerne, der føler, at deres klub er blevet taget fra dem.

Så selv om Bryan Glazer i sommer sagde, at de nu var blevet “accepteret” af Uniteds tilhængere, tyder begivenhederne på, at der stadig er meget stor modvilje fra dele af tilhængerskaren, selv om det har været svært på overfladen at se de helt store forandringer efter ejerskiftet. Billetpriserne blev godt nok sat op, men der bliver stadig investeret i spillere og Old Trafford blev også som planlagt udvidet.

Alligevel er raseriet til at tage og føle på, mens der var euforisk stemning på Villa Park, og det illustrerer egentlig meget godt forvirringen over de udenlandske ejere, der nu styrer fem klubber i den bedste engelske række. For hvorfor er de kommet, hvad vil de og hvad betyder det for engelsk fodbold?

Globalt brand tiltrækker verden

Det første spørgsmål kan Årets Sportsjournalist i England anno 2005, David Conn, svare på.

Han har beskæftiget sig med både de gamle og de nye klubejere i Premier League, og han angiver tre grunde til, at der nu er fem udenlandske privatpersoner, der står i spidsen for nogle af de største engelske klubber.

“Den første grund er, at når du har klubber, der er gået på børsen med deres aktier, så har du også nogle aktionærer, der gerne vil tjene nogle penge. Det er gamle klubejere, som Manchester Uniteds Martin Edwards og Aston Villas Doug Ellis, der har købt billigt og nu gerne vil udnytte den værditilvækst, deres aktier har fået. De har været på udkig efter et salg, og når der så kommer en køber, slår de til.”

“Den anden grund er, at nogle klubber har haft store gældsproblemer og derfor har haft brug for kapitaltilførsel med Chelsea som det mest oplagte eksempel. Og med Abramovitjs enorme ressourcer i Chelsea bliver der konkurrenter, der også får brug for store penge for at kunne holde trit.”

“Endelig er det egentlig ikke så mærkeligt, at der er nogle meget rige individer, der får øje på engelsk fodbold, for i løbet af det seneste årti har Premier League udviklet sig til et globalt brand, og det kan kun medføre en udenlandsk interesse for forretningen i det,” siger David Conn til TIPS-bladet.

Det leder naturligt over til det næste spørgsmål om, hvad de vil, og det er der ikke noget enslydende svar på.

For som det fremgår andetsteds på siderne her er der umiddelbart meget forskellige motiver for de store investeringer, men foreløbig er frygten for både det totale klubmæssige sammenbrud og en ren økonomisk udsultning blevet gjort til skamme.

Der er dog næppe nogen tvivl om, at i hvert fald amerikanerne Glazer og Lerner har set en god forretning, som den de tidligere har lavet i en anden gren af football-verdenen, nemlig den amerikanske hos henholdsvis Tampa Bay Buccaneers og Cleveland Browns.

Og forretningen er stadig god.

En skævvredet liga

Den nyeste tv-aftale skaffede rekordsummer i kassen (23 milliarder kroner over tre år fra Sky), summer der endda har gjort det muligt for den udskældte Glazer-familie at få styr på noget af gigantgælden i forbindelse med købet af United. Otte milliarder kroners investeringen i storklubben fra Manchester blev set som en tung møllesten om klubbens hals, men på det sportslige plan har det ikke kostet endnu i form af mindre investeringer, tværtimod er ambitionerne stadig store på Old Trafford, omend man selvfølgelig kan diskutere, hvad tv-aftalen havde gjort for United, hvis der ikke var så stor en ejergæld at forholde sig til?

Sportschefen på The Times, Matt Dickinson, er i hvert fald ikke bekymret:

“Kan det være så galt med en sport, der har investorer, der står i kø for at sidde til bords med Roman Abramovitj. Det er svært at vurderer intentionerne, men frygten for en invasion af pengepugere er foreløbig ikke blevet realiseret. Den værste økonomiske skade på en Premier League-klub er hidtil blevet tilføjet af en stor tilhænger i form af Peter Ridsdale i Leeds United, mens Alexandre Gaydamak har hældt masser af penge i Portsmouth og selv familien Glazer har fået en smule forbrugssyge oppe i Manchester,” skrev Dickinson i en klumme i sidste uge.

Kigger man på den konkrete betydning af de fremmede penge i Premier League, så har det hidtil haft stor indflydelse på placeringen af mesterskabet. En af verdens rigeste mænd har gjort sit indtog i Chelsea og lukker ethvert rekordunderskud med et dyk i den private formue. Foreløbig har Chelsea vundet mesterskabet to år i træk, mens Champions League endnu ikke er kommet i hus. Det har høj prioritet i denne sæson, mens man umiddelbart har svært ved at se, hvem der skal gøre den tavse Roman Abramovitjs tropper rangen stridig i Premier League-tabellen.

Den russiske invasion på Stamford Bridge har skævvredet ligaen eller hvad?

“Vi har brug for så mange mesterskabskandidater som muligt, eller til at kæmpe om europæiske pladser eller nedrykning. Men der var en periode, hvor det hele tiden lød “Manchester United vil vinde igen”, og før det kan jeg huske, at folk år efter år beklagede sig over Liverpools suverænitet. Men selvfølgelig vil det ikke være sundt for Premier League, hvis Chelsea vinder mesterskabet 10 år i træk,” sagde Premier Leagues generalsekretær Richard Scudamore for et par uger siden.

Og turneringens første kampe har i hvert fald åbnet op for en bredere konkurrence, selv om Chelsea, trods et nederlag i Middlesbrough stadig ser meget stærke ud.

Flere klubber vil følge

For David Conn er situationen noget mere bekymrende.

“For mig gør det en kæmpeforskel, at der nu er disse udenlandske klbuejere. Det flytter fodbolden endnu længere væk fra det ideal, der handler om tilhængerindflydelse og sportslige succes som for eksempel Barcelona praktiserer det. Jeg synes, det er forfærdende, men jeg tror faktisk ikke, at det betyder så meget for tilhængerne. De er for eksempel rigtig glade i Aston Villa.”

“Man skal bare være klar over, at der er en større risiko, når det er en person, der sidder på det hele, og så er det ligegyldigt om det er en udlænding eller en englænder, der sidder der. Men det er blevet rige mænds legetøj og titlerne bliver afgjort af, hvem der har den rigeste milliardær. Det er unfair og ufattelig langt fra det, det burde handle om. Det har ikke ret meget med sport at gøre,” siger Conn, der heller ikke tror, at Randy Lerner er den sidste udenlandske investor i Premier League:

“Det er en trend i tiden. Først skulle klubberne på børsen, så skulle der laves alliancer med medier og nu er det udenlandske ejere, det handler om. Aston Villa er det seneste eksempel, men der har også været snak om Newcastle, Manchester City, Liverpool og Everton, så der kan sagtens ske mere,” siger David Conn.