VM-Blog: Tysk VM-musik holder

Tænk at man kan blive så glad for en tysk sang, at man sidder og googler efter den, fordi de kun spiller den én gang i timen på MTV. Utroligt, men sandt.

Allerede inden jeg tog til Tyskland hørte jeg disse usandsynlige ord komme ud af min kærestes mund: ”Tyskland er så fedt.” På det tidspunkt skal jeg gerne erkende, at jeg et øjeblik overvejede at sige ”Farvel og tak for denne gang, skat, hyggeligt at møde dig,” men det utrolige skete ret hurtigt: Jeg blev simpelthen nødt til at give hende ret.

Hvis nogen af jer har læst mine tidligere VM-blogs, vil I vide, at jeg allerede hurtigt fandt München ganske indtagende. Denne dejlige sydtyske by med de smukke gader, de charmerende Biergärten og de venlige mennesker tog imod mig med åbne arme og omfavnede mig og hele min tyske mistro. Og så skete det, at Sportfreunde Stiller begik det efter min mening største tyske hit siden Die Toten Hosens ”Sasha,” fra 1992, og fodrede mig med en gigantisk musikalsk Bratwurst.

”54, 74, 90, 2006,” hedder sangen, og man behøver ikke hedde Robert Langdon, men blot være fodboldkyndig for hurtigt at regne ud, at der her er tale om det, der om tre uger kan vise sig at være fire succesår for tysk fodbold. I 1954, 1974 og 1990 blev tyskerne verdensmestre, og selvfølgelig tror de på, at det sker igen i år.

Det tror alle. Altså alle tror, at de selv vinder, og jeg vil gætte på, at selv et eller andet togolesisk bongoband har skrevet en VM-sang, hvori forhåbningen og den endelig finalesejr er hovedtema. Det, der bare er med denne her Sportfreunde Stiller-sang, er, at den i sig selv er verdensklasse.

Med klædelig selvudslettelse erkender de tre indierock-gutter, at Tyskland ikke ligefrem kan byde på sportslig højkultur (sikkert forstået som sådan noget fint noget, de kan med bolden i Brasilien), men at de dog med hjertet i hånden og lidenskaben i benene alligevel kan vinde VM.

Er det ikke smukt?

Måske kan det være svært at forstå, for dem af jer, der sidder i Danmark, men hernede er vi – og nu taler jeg lige på alle andres vegne – altså begyndt at forstå, hvordan man kan holde med Tyskland i fodbold. Tyskland spiller for det første godt. Spillerne arbejder for det og med undtagelse af Michael Ballack, er de ikke arrogante som eksempelvis franskmændene.

De har ikke en helt overdrevet selvtillid á la englænderne, der ikke tror, de behøver gøre specielt meget for at vinde. Og så et det tyske folk i sig selv sympatisk og siger ”Sie” og ”Bitte” og ”Danke” hele tiden.

Jeg er en af de heldige, der i morgen skal ind og se Sverige-Tyskland i München. Det bliver stort, og jeg glæder mig til at synge med på ”Du gamla, du fria,” for jeg holder virkelig meget med Sverige ved dette VM. Men jeg ved også, at det kommer til at gøre ondt, når Tyskland ryger ud. Jeg vil græde en stille tåre og sagte nynne ”54, 74, 90,” hvorefter jeg vil undlade at nævne 2006.

Men tjek selv sangen. Her er et link, og hvis det ikke er lovligt at sende det videre, beder jeg en eller anden fortælle mig det, for så fjerne jeg det.

http://www.youtube.com/watch?v=2nHmpszBoEw

Total Top 3-VM-fodboldsange

1. Three Lions on the shirt (Ligtning Seeds, 1998-versionen)
2. ’54, ’74, ’90, 2006 (Sportfreunde Stiller, 2006)
3. Re-Sepp-Ten (Jarl Friis-Mikkelsen og Dodo, 1986)

Skriv hvis du har kommentarer, spørgsmål, idéer eller andet på [email protected].