Barcelonas offensive genrejsning løfter El Clasico

Mads Junker, fodboldekspert på TV 2, mener, at man igen med rette kan kalde El Clasico den største klubkamp.



De sidste par år har det storslåede klubopgør mellem Real Madrid og FC Barcelona ikke helt kunnet leve op til den standard, som klubberne satte op gennem 2010'erne.

Men ifølge TV 2's fodboldekspert Mads Junker er El Clasico ved at genvinde den storhed, som mange husker fra æraen med Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Madrilenernes trup har længe været stjernespækket, men nu har Barcelona med Hansi Flick ved roret på rekordtid etableret akademispillere og forløst kvaliteten i truppen, så Barcelona igen ligner det stærke offensive hold, som man kender, mener Mads Junker.

I Barcelonas nuværende trup er der 12 spillere fra eget akademi.

Fodboldeksperten ser ligheder mellem Barcelonas nuværende udtryk og det, som klubben havde under tidligere cheftrænere.

– Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at det var Luis Enriques eller Pep Guardiolas hold, når man ser holdets udtryk. Det er den største historie i fodboldeuropa i den nye sæson, at Barcelona på en eller anden måde er blevet genrejst.

– Jeg er overrasket over, hvad Flick har fået frem i den trup, som Xavi også havde. Mange af spillerne er opfostret på La Masia (Barcelonas akademi, red.), hvor man lærer at spille på den måde, der minder om Flicks idealer med genpres, boldsikre spillere og angrebsfodbold, siger Junker.

Cataloniernes mere rutinerede kræfter er blevet forløst ved at turde spille mere offensivt i sæsonens ti første ligakampe, som indtil videre har gjort, at storklubben fører La Liga, lyder det.

– Flick har nogle grundprincipper, som passer bedre til spillertruppen. Han har forløst potentialet og skabt spilleglæde. Den bedste eksemplificering er jo Raphinha. Han var en luksusspiller, der ikke kunne frigøre sig fra Xavis spændetrøje.

– Nu har han fremragende statistikker, og han arbejder stenhårdt for holdet, og han har slæbt mange af de andre spillere med, siger Junker.

TV 2-eksperten understreger, at Barcelona skal bevise sig over længere tid, men han mener eksempelvis, at lakmusprøven blev bestået efter 4-1-sejren over Bayern München i Champions League onsdag.

De formstærke stjernespillere på begge spanske mandskaber opbygger forventningsglæden hos Junker.

– Vi har nogle af verdens bedste spillere samlet i El Clasico igen, og kampen bliver afgørende for det spanske mesterskab. For mig har det altid været den største fodboldkamp, der er. På grund af historien, og fordi spillerne på banen i en længere periode var verdens bedste.

– Men det har ligget i dvale, når man kigger tilbage på de sidste fire til fem år, blandt andet fordi Barcelona ikke har præsteret i Europa.

– Men nu synes jeg, at vi er helt tilbage på toppen med to vanvittige offensiver, når vi kigger på spillere som Vinicius Junior, Kylian Mbappé, Lamine Yamal og Robert Lewandowski, siger Junker.

Derfor forventer TV 2-eksperten en masse mål, når sæsonens første El Clasico fløjtes i gang lørdag klokken 21 på Bernabeu i Madrid.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Midtjyder i irsk skydetelt 

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Kontant dom over Elyounoussi

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Afsløring: FC København afviser millionbud

FCM-transfer i fare

Ked af hemmeligt FCK-skifte

LIVE: AGF klarede presset!

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl