La Liga Oliver Okstrøm

Braithwaite har fået tilbudspris: Så billig er han

Foto: Getty Images

Det er muligt at få en hurtig dansker til en relativt lav pris til sommer, forlyder det.

Af Oliver Okstrøm

Den danske Barcelona-angriber Martin Braithwaite har i denne sæson ikke haft så meget medvind. Efter en langvarig skade i begyndelsen af sæsonen kom han tilbage til en trup, som var massivt forstærket på netop hans position.

Derfor kan det også se ud til, at han skal videre til sommer. Det melder den spanske sportsavis AS også, men der bliver også peget på, at danskeren nu har fået muligheden for at mødes med cheftræner Xavi for at høre om planerne for fremtiden.

I den forbindelse er der lagt op til, at der er hele 15 spillere inklusiv Braithwaite, som kan være på vej ud.

Ved danskeren bliver det nævnt, at danskeren slet ikke er en del af de planer, som Xavi er ved at lægge for næste sæson, og med en kontrakt, som først slutter i sommeren 2024, så er det en transfer, som man prøver at finde.

Det forlyder i den sammenhæng også, at Braithwaite skulle være klar på at komme videre, da det kræver mange flere spilleminutter, hvis han skal med på Kasper Hjulmands landshold til VM i Qatar. 

Prisen på Martin Braithwaite forlyder desuden at være på mellem 45 millioner kroner og 75 millioner kroner. Dermed er der lagt op til lidt af en tilbudspris på danskeren, som kostede omkring 134 millioner kroner, da han blev hentet i Leganes i 2020.

Foruden ham er spillere som Memphis Depay, Luuk de Jong, Clement Lenglet og sågar Gerard Pique på listen over spillere, som nu er til overvejelse.

Der kan dog være en ny dansker på vej til Barcelona i form af Andreas Christensen, som har modtaget stor ros i det spanske allerede. Læs mere om det her.