Første Real-pointtab: Benzema kiksede straffespark

Karim Benzema brændte et straffespark for Real Madrid, da upåagtede Osasuna hentede 1-1 på Bernabeu.



Real Madrid led søndag sæsonens første pointtab i den bedste spanske fodboldrække.

På hjemmebane måtte de regerende mestre efter seks sejre i træk nøjes med 1-1 mod Osasuna.

Karim Benzema havde chancen for at afgøre sagen i slutningen af anden halvleg, men franskmanden brændte et straffespark.

Pointdelingen betyder, at Real Madrid forpassede chancen for at overtage førstepladsen fra FC Barcelona.

Real Madrid kom foran med 1-0 umiddelbart før pausen. Her endte et indlæg fra Vinicius Junior på højrekanten med at sejle ind i mål, selv om det måske burde have været annulleret.

To Real Madrid-spillere stod nemlig i offside-position, og Antonio Rüdiger forsøgte endda at sparke ud efter bolden, men dommeren vurderede ikke, at de to Real-spillere påvirkede spillet.

Scoringen fik dermed lov til at stå ved magt, og Real Madrid var dermed foran med 1-0.

Den tilbagelænede stil fra hjemmeholdet blev dog straffet fem minutter efter pausen, da gæsterne fik udlignet til 1-1.

Osasunas Kike Garcia snittede med det øverste af hovedet et langskud fra Unai Garcia op i målhjørnet og forbi Andriy Lunin i Real Madrid-målet.

Værterne satte nu Osasuna under et pænt tryk, og med et kvarter tilbage fik hjemmeholdet tildelt et straffespark, da Unai Garcia placerede to hænder i ryggen på Karim Benzema og blev udvist.

Franskmanden, der gjorde comeback efter en skade, sparkede selv, men hamrede bolden på overliggeren.

Hjemmeholdet trykkede på, og Benzema var tæt på et par gange. Angriberen fik blandt andet annulleret en scoring fra offside og var i overtiden tæt på at dirigere bolden i mål på et hovedstød.

Real Madrid og FC Barcelona har hver 19 point i toppen af La Liga. Barcelona fører ligaen i kraft af en bedre målscore end ærkerivalen.

/ritzau/





Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Dansk angriber sat til salg

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: AGF klarede presset!

‘Et af de største danske resultater’

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

FCM-transfer i fare

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Kontant dom over Elyounoussi