Onsdag aften runder Christian Eriksen 100 kampe for det danske landshold. Dermed bliver han og Simon Kjær nummer ni og ti til at træde ind i den eksklusive Klub 100.
Derfor bringer vi de artikler, vi skrev i foråret i anledning af, at Eriksen havde spillet på det danske landshold i ti år. Her er det interviewet med Morten Olsen, der gav Eriksen chancen på landsholdet efter bare ni seniorkampe i karrieren.
Publiceret første gang på tipsbladet.dk 4. marts 2020.
Morten Olsen skulle være både blind og døv, hvis han aldrig havde hørt om Christian Eriksen i vinteren mellem 2009 og 2010. Dels havde han kontakter i både OB, Ajax og på de danske U-landshold, dels førte nogle medier nærmest en kampagne for, at Eriksen skulle på landsholdet.
Men Olsen skulle selv se nærmere på den lovende teenager, før han kunne udtage ham. Det kunne dog ikke blive for Ajax, for Eriksen var end ikke en del af førsteholdstruppen i efteråret 2009.
Til gengæld var han fast mand på U-landsholdene, og i oktober spillede U18-mandskabet mod Frankrig i Nakskov på Lolland. Det var koldt og blæsende, rigtig dansk efterårsvejr. En af den slags kampe, man kun kommer til, hvis han har et ærinde.
Det havde landstræneren. Han skulle ved selvsyn se, hvad ham Christian Eriksen, som alle talte så meget om, kunne. Han kunne, viste det sig, både meget og lidt. Olsen har fortalt i bogen “Christian Eriksen – Danmarks stjerne”, at den fynske teenager ikke spillede en god kamp, men alligevel kunne han på fem sekunder se, at han kunne noget specielt.
Over for tipsbladet.dk tilføjer han:
– Jeg havde selvfølgelig hørt om Christian Eriksen i U-afdelingen og i OB. Jeg havde fået oplysninger om ham og snakket med U-landstrænere. Jeg kan tydeligt huske, da jeg så ham første gang i Nakskov mod de store, fysisk stærke boldspillere fra Frankrig.
– Han var en af de spillere, hvor man efter fem minutter siger: “Wow, han kan noget, andre ikke kan.” Allerede dengang havde han øje for modspillerne, inden han fik bolden.
– Nakskov er ikke det mest sjove sted at komme en oktoberaften med blæst, og banen var ikke så god. Men jeg husker det der indtryk, hvor jeg fik den der wow-effekt, som nogle gange er det nemmeste, når man ser på spillere. Hvis spilleren er den type, kan alle se et exceptionelt talent. Derfor var det forholdsvis simpelt.
– Det var en vigtig aften for ham selv og os omkring holdet. Vi så, hvad vi havde hørt om, og fik det bekræftet.
Christian Eriksen debuterede først på Ajax’ førstehold i januar 2010. En måned senere udtog Morten Olsen ham, og dermed spillede han sin første landskamp i en alder af 18 år og 17 dage. Det gjorde ham til Danmarks yngste debutant, siden Michael Laudrup debuterede på sin fødselsdag i 1982.
“Det behøvede man ikke være træner for at se”
Det er i denne uge 10 år, siden Eriksen kom ind i en udekamp mod Østrig, der fungerede som forberedelse til den sommers VM-slutrunde. Morten Olsen havde netop fremtiden for øje, da han udtog en spiller med ni seniorkampe på cv’et.
– Da jeg så, han kom op i Ajax’ førsteholdstrup og med på træningslejren, havde jeg mine kontakter i Ajax og talte med folk der. Jeg tænkte, at der var en mulighed for, at han som periferispiller kunne komme med til VM, siger Olsen.
– Her havde vi spiller, som, hvis han ikke kom ud for de helt store skader, var en potentiel A-landsholdsspiller i 10-15 år. Derfor tog vi ham også med til martskampen.
Morten Olsen mødte også Christian Eriksens forældre til U18-landskampen i Nakskov og fik dermed et indtryk af det ophav, som spilleren kom fra. Men det var først, da Eriksen blev en del af landsholdet, at landstræneren fik et indblik i, hvilken person han havde med at gøre.
– Da vi først lærte ham at kende, så vi, at han havde hovedet med sig. Det lærte vi især under VM, hvor han ikke fik så meget spilletid, men det havde vi heller ikke regnet med. Han var en spiller, som ikke kun vi skulle satse på, men som fremtidens trænere og landshold fik gavn af. Det var indlysende, tror jeg. Det behøvede man ikke være træner for at se.
Læs også:10 år med Eriksen: Jeg er overrasket over, at han fik så vild en karriere
Christian Eriksen efterlod samme indtryk i Ajax som på det danske landshold: en ung provinsknægt, der ikke brød sig om at tale foran mikrofonerne, men som tog sin fodboldkarriere seriøst.
– En af mine tidligere spillere, Frank de Boer, var træner i en del år for Christian (både på ungdoms- og førsteholdene i Ajax, red.), og ham snakkede jeg en del med hen ad vejen for at analysere, hvad han så, hvad vi så, og hvordan Christian udviklede sig, fortæller Olsen.
– Der fik vi også bekræftet, hvad vi så, når vi var sammen med Christian: Han var en af de første ude på træningsbanen og en af de sidste, der gik ind. Der ser man også mentalitet og ambitioner hos en spiller. Det har de fleste landsholdsspillere. Christian var en af de sidste, der stod og lavede frispark.
Morten Olsen var træner i Christian Eriksens første seks år som landsholdsspiller. Om fem landskampe runder han 100 af slagsen og kan således allerede nu se tilbage på en landsholdskarriere, som er de færreste forundt.
– Ja, tiden går, siger Olsen og lyder som en, der spekulerer på, hvor netop tiden blev af, inden den gamle landstræner runder af, kun halvt i spøg:
– Jeg tror, han runder 10 år mere!
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Stort dansk flop sat til salg
Her kan du se AGF mod Sabah FK
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
MEDIE
FCM-transfer i fare
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
Henter Mads Junker
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
EKSKLUSIVT
