15 minutters rendyrket katastrofe

Danmark var chanceløse, da Spaniens EM-vindere gæstede København.



TIPSBLADET I PARKEN

Danmark – Spanien 1-2 (0-1)
0-1 Mikel Oyarzabal (15.)
0-2 Ayoze Perez (58.)
1-2 Gustav Isaksen (84.)

Hvis Danmark skulle have haft en chance for at slå Spanien fredag aften, skulle de nok have spillet håndbold.

Der var simpelthen klasseforskel på de to mandskaber, da Spanien vandt 2-1 i Brian Riemers debut som dansk landstræner.

Her er de danske spilleres karakterer:

Kasper Schmeichel – 3
Kunne ikke gøre så meget denne råkolde aften i Parken. Det var ikke Kasper Schmeichels skyld, at Danmark tabte.

Alexander Bah – 3
Fremragende spiller – bare ikke rigtigt på landsholdet. Her er han ganske ordinær. Vi så godt den kække tunnel på Marc Cucurella i første halvleg, men den førte ikke til så meget, og det var der ikke mange af Alexander Bahs offensive aktioner, der gjorde. Defensivt var det udmærket.

Joachim Andersen – 2
Av, Joachim Andersen. Hurtigheden og skarpheden manglede, og den spanske offensiv fik Andersen til at se tung ud. Han var impliceret i Spaniens første mål med en skidt aflevering til Jannik Vestergaard, der endte med at dumme sig. Det skal dog med, at Danmark mødte et verdensklasse-hold, men derfor burde Andersen have vist noget mere coolness i forsvaret.

Jannik Vestergaard – 1
Landskamp nummer 50 blev et jubilæum til glemmebogen for tometermanden, der desværre så skidt ud – ikke mindst i første halvleg. De første 15 minutter var en rendyrket katastrofe. Det blev bedre, men kunne omvendt heller ikke blive værre. Fejlafleveringerne var det værste for Jannik Vestergaard. 

Victor Kristiansen – 2 (ud 87.)
Kristiansen var ivrig for at komme med frem i kampens indledning, men han var i problemer defensivt over for blandt andet målscorer Mikel Oyarzabal. Skarpheden var ikke altid lige i skabet, men ivrigheden kan man ikke tage fra den tidligere FCK-spiller. I forbindelse med det spanske 2-0-mål fik han ikke lukket ordentlig af i midten. Det var ikke den bedste kamp af venstrebacken.

Morten Hjulmand – 3
En fin kamp af Sporting-profilen, og han viste også offensiv farlighed. Hjulmand kan også være farlig på hovedet, så har man set det med. Som resten af de danske spillere havde Hjulmand vanskeligt ved at tæmme de spanske stjerner. Sporting-danskeren spillede en fin anden halvleg uden at gøre det hele store væsen af sig.

Christian Nørgaard – 2 (ud 60.)
Brentford-danskeren oksede på midten for Danmark, og det lykkedes også at få stoppet et par spanske angreb. Midtbanekrigeren kom dog også til kort, når tempoet blev for højt. Han var heldig med at slippe med kun én advarsel i første halvleg, da han var ude med riven.

Pierre-Emile Højbjerg – 3
Kaptajnen havde nok at se til, og han kunne være indsatsen bekendt, men heller ikke Pierre-Emile Højbjerg må synes, at Spanien er et særlig sjovt hold at spille imod. Knoklede løs, men spanierne var for hurtige for ham.

Albert Grønbæk – 3 (ud 60)
Den nye danske landsholdsdarling drev allerede gæk med det spanske forsvar i kampens første minutter, og Grønbæk pressede højt. Det skabte usikkerhed hos David Raya i det spanske mål. Grønbæk var klart det bedste offensive kort for Danmark til at starte med, men derefter fusede det noget ud. Skal han have 2 eller 3? Vi vælger at være søde ved Grønbæk.

Rasmus Højlund – 2 (ud 78.)
Gid, at Danmark snart skulle møde Guam, Seychellerne eller en anden lilleputnation, så Rasmus Højlund kan få scoret det mål, han sådan hungrer efter på landsholdet. Mere end et år – 11 kampe – er gået siden seneste Højlund-træffer i rødt og hvidt, og det må da nage ham. Mod Spanien var han ikke i nærheden. 

Christian Eriksen – 3 (ud 78.)
Danmark havde stort held med at presse højt i starten, og her var Manchester United-danskeren en af hovedmændene bag. Eriksens flødefod var tæt på at give pote i første halvleg, men Rasmus Højlund var offside. I anden halvleg var Eriksen sig også frem – den sidste offensive pondus manglede bare.

INDSKIFTERE:

Mikkel Damsgaard – 3 (ind 60.)
Viser god form på klubholdet i øjeblikket. Leverede et fornuftigt indhop uden at kunne gøre den store forskel mod Spanien.

Gustav Isaksen – 5 (ind 60.)
Er du da vimmer for et indhop! Ham skulle Danmark have brugt fra start af. Lazio-spilleren reducerede til 1-2 og havde kort forinden et skud på indersiden af stolpen. Et par lækre driblinger modtog også klapsalver fra de begejstrede tilskuere i nationalarenaen. Det var noget nær en perfekt halv time fra Gustav Isaksen, der selvfølgelig må starte inde mod Serbien.

Andreas Skov Olsen – UB (ind 78.)

Kasper Dolberg – UB (ind 78)

Patrick Dorgu – UB (ind 87.)

TRÆNER:

Brian Riemer – 3
Danmarks nye landstræner var det naturlige centrum denne fredag, hvor Brian Riemer indtog sit nye kontor. Det var godt nok en træls modstander at møde i sin første kamp, og heller ikke Pep Guardiola kunne have slået Spanien som dansk landstræner. Var med det samme blevet udråbt til fodboldgeni, hvis han havde lagt ud med at besejre Spanien – det var Riemer ikke i nærheden af. Det er slet ikke en skam at tabe til Spanien, så han fortjener ikke en hård bedømmelse.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Speakman om transfer: En unik situation

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Han er den nye Superliga-juvel!



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Lindstrøm skifter til Schalke

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Stor ændring i AGF?

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

FCK-stjerne knuste Silkeborg med hattrick