DBU prøver igen: Vil have EM-slutrunde til Danmark

I samarbejde med Sverige melder DBU sig interesseret i at blive vært for fodbold-EM for kvinder i 2029.



Det glippede med slutrunden i 2025, men Dansk Boldspil-Union har ikke opgivet tanken om et nordisk fodbold-EM for kvinder.

DBU melder sig i fællesskab med Sveriges Fodboldforbund (SvFF) nu interesseret i et fælles dansk-svensk værtskab for kvindernes EM i 2029.

Det oplyser de to forbund i en pressemeddelelse.

I modsætning til buddet på EM i 2025 er Norge og Finland denne gang ikke en del af projektet. Analysen er, at sandsynligheden for at vinde værtskabet bliver forøget med kun to værter.

Det skyldes hensyn til logistisk, lange rejseafstande og øget fokus på bæredygtighed.

– Fodbold for piger og kvinder i Danmark og Europa er i rivende udvikling med stigende interesse og flere piger og kvinder, der spiller fodbold. Det var en kæmpe skuffelse, at vi ikke fik lov til at afvikle et EM for kvinder i 2025 sammen med vores nordiske venner, siger DBU-formand Jesper Møller i pressemeddelelsen.

– Vores landshold skal opleve en stor turnering på hjemmebane. Derfor forsøger vi nu igen i et samarbejde med Sverige. Det har langt større chance, end hvis vi igen ville være fire lande, lyder det fra formanden.

Uefa forventes senere på året at offentliggøre kriterierne for værtskabet. Først når de er på plads, vil de to fodboldforbund endegyldigt beslutte, om de skal afgive et egentligt bud.

Derfor vil eventuelle værtsbyer også først blive fremlagt senere. I pressemeddelelsen nævnes Parken i København, Brøndby Stadion og det kommende stadion i Aarhus som danske muligheder.

EM i 2025 skal afvikles i Schweiz, som Uefas eksekutivkomité foretrak frem for Polen, Frankrig og et fællesnordisk bud fra Danmark, Sverige, Finland og Norge.

/ritzau/





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Eriksen spottet – nu er der nyt



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Lindstrøm skifter til Schalke

Kæmpe transfer under opsejling



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Speakman om transfer: En unik situation

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ingen klausul i FC København-aftale

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Dansker scorer mod Barcelona

Han er den nye Superliga-juvel!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

OB – Sønderjyske

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Stor ændring i AGF?

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning