DBU vil tale kønsneutralt: Mandsopdækning udgår

DBU har opdateret Den Røde Tråd, som for mere end 15 år siden blev udarbejdet af Morten Olsen, og tidligere på ugen kunne forbundet så løfte sløret for Den Røde Tråd 2.0, der blandt andet er blevet udviklet af landstrænerne på tværs af køn og aldersgrupper.

Et nyt tiltag i Den Røde Tråd 2.0 er, at både kvinde- og herrelandsholdene skal spille ud fra de samme grundprincipper, men det er ikke kun spillet på banen, landstrænergruppen og DBU’s sportslige afdeling har haft fokus på i processen.

Fremover vil man i DBU også tilstræbe at kommunikere mere kønsneutralt, hvilket blandt andet har medført, at man har opdateret undervisningsmaterialet i forbindelse med træneruddannelsen. Det fortæller Anja Heiner-Møller, der er U19-landstræner for kvinder og har været med til at udarbejde Den Røde Tråd 2.0.

– Vi har bevidst forsøgt at arbejde med sproget, og vi vil gerne være mere kønsneutrale i vores kommunikation, hvor det er muligt. Det er mange år siden, at Den Røde Tråd kom frem, og sproget har udviklet sig siden, og det samme har fodboldens verden.

– Der er kommet mange flere kvinder og piger til, og vi sidder også pludselig i en fælles landstrænergruppe med både kvinde- og herretrænere. I vores arbejde er der dukket en masse ord op, vi bruger i daglig tale, som kan tåle en opdatering, siger Anja Heiner-Møller til Tipsbladet.

Væk med mand, målmand og mandsopdækning
Helt konkret har DBU i første omgang valgt at slå ned på tre begreber, som alle kender fra fodboldens ordbog.

Mand vil fremover blive kommunikeret som “spiller”, målmand vil blive omtalt “keeper” og mandsopdækning udgår og erstattes af “markering”.

– Der er ikke noget, der er forkert at sige, men der er noget, der er mere nymoderne, kønsneutralt og integrerende. Markering kan dække over ordet mandsopdækning, og derfor behøver vi ikke bruge mandsopdækning. Markering er mere moderne og kønsneutralt, siger Anja Heiner-Møller.

Men er der ikke forskel? En mandsopdækning er, når en spiller skal følge lige i halen på en modstander i hele kampen. Det samme kan man vel ikke sige om en markering?

– I den gamle betydning af mandsopdækning var det sådan. Markering er mere i en spilsituation, så hvis man tager den gamle betydning af ordet, kan der godt være en lille forskel. Det vil jeg give dig ret i.

Hvis du skal forklare en af dine spillere på U19-landsholdet, at hun skal mandsopdække en modstander, hvad vil du så sige?

– Så vil jeg sige, at hun skal markere spilleren i hele kampen. Ofte kan man kommunikere mere kønsneutralt ved simpelthen at putte lidt flere ord på. Læg også mærke til, at jeg bruger udtrykket “markere spilleren”. Ting kan lyde forkert i vores ører, fordi vi altid har sagt “dække en mand hver”.

– Samtidig er det jo også det muliges kunst, og vi ved alle, at når vi går på banen og skal give kommandoer, kan tingene gå hurtigt. Så har man ikke tid til at overveje sine ordvalg.

Hvad tror du, at det betyder for piger og kvinder, at der bliver sat fokus på det her?

– Sprog skaber virkelighed, og hvis vi kan fjerne halvdelen af de ord, hvor “mand” eller “mænd” indgår, vil det være mere naturligt for piger at føle sig som en del af den inkluderende fodboldverden. Der er ingen piger, der synes, det lyder forkert at sige “dæk en mand”, men det vil have en betydning fremadrettet, hvis vi sammen kan fokusere på at ændre sproget.

Ikke en kvindekamp!
Udarbejdelsen af et mere kønsneutralt sprog er som nævnt blevet til via et samarbejde mellem en stor gruppe mennesker i DBU – det er lige fra A-landstræner Kasper Hjulmand til Kristine Pedersen, der er landstræner for pigernes U16-landshold. 

Der er en vigtig pointe, lyder det Anja Heiner-Møller.

– Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at det her ikke er et opgør med fodbold-Danmark. Det er heller ikke en kvindekamp. Det er bare et spørgsmål om at lade sproget følge med tiden, fastslår U19-landstræneren.

Hvis jeg nu skal spille djævlens advokat, tror du så ikke, at det kan blive opfattet som netop en kvindekamp?

– Det er også derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi to har den her snak, og at det ikke bliver vinklen på historien. For det er overhovedet ikke det, der er hensigten. Men jeg kender selvfølgelig også fodbold-Danmark, og der skal nok være nogen, der tænker “det skal de ikke bestemme” og “sådan har vi altid gjort”, men vores hensigt er ikke at rette nogen. Det er bare en forklaring på de nye briller, vi gerne vil tage på, slutter Anja Heiner-Møller.

Hvad synes du om tiltaget fra DBU? Du kan afgive din stemme herunder.