Ikke alle var lige imponeret over det danske fodboldlandsholds markering over for Qatar før søndagens VM-kvalifikationskamp mod Moldova.
Fanorganisationen Danske Fodboldfans mener, at landsholdet burde have gjort mere end at være iført T-shirts med påskriften “football supports change” (fodbold støtter forandringer).
Det skriver fansene i en pressemeddelelse.
– Men hvad gør DBU? Ja de gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimumindsats, for at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne.
– Helt ærligt; at kun have T-shirten på under holdbilledet betød, at man som tv-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her, der blev væltet omkuld af det “massive” pres, DBU og spillerne lagde på Qatar.
– Det er sgu en ommer, skriver Danske Fodboldfans, der ifølge egen hjemmeside repræsenterer flere end 50.000 fans af danske klubber og det danske landshold.
Landsholdet havde besluttet at følge op på protester fra Tyskland, Norge og Holland for at sætte fokus på menneskerettighedskrænkelser i VM-værtslandet Qatar.
Markeringen var arrangeret i samarbejde med det hollandske landshold, som bar T-shirts med et identisk budskab, inden det lørdag besejrede Letland i Amsterdam.
Tanken er, at de danske trøjer skal signeres og sælges på auktion til gavn for migrantarbejderne i Qatar og deres familier.
– Symptomatisk for hele Qatar-forløbet, det er fans, der skal påpege problemet og kræve handling fra DBU – nu er det gudhjælpemig også fans, der skal betale til migrantarbejderne og deres familier. Kan I ikke selv se det DBU? lyder det fra fanorganisationen.
Fansene mener, at DBU bør stille konkrete krav til Fifa og Qatar. Blandt andet at der sikres fri adgang for pressen i hele Qatar, og at samtlige døde migrantarbejdere skal obduceres.
Efter den overlegne sejr på 8-0 roste landstræner Kasper Hjulmand spillernes budskab.
– Det var spillernes initiativ, som jeg bakker 100 procent op om. Det er godt, at det er noget, vi gør sammen med andre.
– Som jeg har forstået, så er teksten koordineret med det hollandske forbund og spillerne der. Det er godt, for så slutter man fælles front om det, sagde Kasper Hjulmand.
Han mente dog fortsat ikke, at ansvaret bør ligge hos udøverne.
– Vi, der er i det, har sendt en markering, der sætter pres på Fifa og de beslutningstagere, der kan hjælpe nu her i forhold til migrantarbejdere (i Qatar, red.), men endnu mere i forhold til fremtiden, så vi ikke havner i en lignende situation igen.
– Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at det er os udøvere, som skal gøre noget som det her. Vi står i en situation, som vi ikke har haft noget med at gøre. Det er ikke os, som har truffet den beslutning (hvor VM skal afholdes, red.). Vi står her, fordi vi elsker fodbold, sagde han.
Det er endnu ikke besluttet, om Danmark vil lave en ny markering i forbindelse med onsdagens udekamp mod Østrig.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Bud afvist – præsident udtaler sig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen
MEDIE
Nu er der nyt om Robert Skov
MEDIE
Brøndby afgiver bud – enighed med spilleren
NYHEDER
– Schwartau-handel giver ingen mening
NYHEDER
Et ‘angreb’ på Superligaen
NYHEDER
Laudrup stopper på TV 2
LIVE
VM-LIVE: Endnu en spansk scoring
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens afviser bud på Julius Madsen
MEDIE
Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.
TOPNYHED
Anderson: Derfor skifter jeg til AGF
EKSKLUSIVT
Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig
INTERVIEW
Vil de købe rettighederne til Superligaen?
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth
OPTAKT
Schweiz – Algeriet
Eksperter raser: Hvad med Messi?
OPTAKT
Portugal – Kroatien
Forstår intet af Bisseck-beslutning
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Premier League-klub giver cheftræneren sparket
TRANSFER
Medie: Stort bud på AGF-stjerne
TRANSFER
Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind
Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AZ Alkmaar overvejer Byskov-bud
NYHEDER
‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’
OPTAKT
Argentina – Kap Verde
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
OPTAKT
Australien – Egypten
Vilde Norge! Her er deres vej til VM-finalen
MEDIE
Jagter stor Liverpool-stjerne
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
NYHEDER
