Finland tager flot sejr over de franske verdensmestre

Danmarks kommende EM-modstander Finland stod for en sensation, da holdet ude slog Frankrig i en testkamp.



Bevares, der var tale om en testkamp. Og ja, Frankrig sparede en del profiler. Alligevel må det siges at være en lille sensation, at Finland onsdag aften slog de franske verdensmestre med 2-0. Endda i Frankrig.

På tre gyldne minutter omkring den halve time scorede Finland de to mål, som overraskende sendte de stærkt undertippede gæster i front.

Først erobrede finnerne bolden højt på banen og fik sendt hurtige Marcus Forss i dybden. Han sparkede usvigelig sikkert bolden ind til 1-0.

Chokket nåede slet ikke at fortage sig hos hjemmeholdet, før Finland igen aflagde et af sine lidt sjældne visit omkring det franske felt. Til gengæld var det effektivt, når gæsterne kom derop.

Onni Valakari lagde bolden til rette for sin venstrefod på kanten af feltet og hamrede den smukt op i modsatte hjørne.

Trods massivt fransk spilovertag holdt det til pausen, og verdensmestrene havde voldsomt svært ved at ramme skiven på de mange og noget sløsede afslutninger.

Landstræner Didier Deschamps sendte flere af sine stjerner i aktion efter pausen, men hverken Antoine Griezmann, Anthony Martial eller Raphaël Varane kunne vende billedet.

Og det skal siges, at der altså var navne som Paul Pogba, Olivier Giroud, Clément Lenglet og Moussa Sissoko i startopstillingen.

Kyndige navne, som slet ikke ramte niveauet mod et finsk hold, der ganske enkelt viste, at rå fight stadig kan slå stort talent, hvis talentet ikke tager opgaven seriøst nok.

Franskmændene havde bolden 74 procent af tiden og havde 14 afslutninger mod Finlands blot 5. Til gengæld ramte 4 af finnernes målet, mens Frankrig kun havde 3 skud inden for rammen.

Danmark er i gruppe med Finland til det udsatte EM, som efter planen skal afvikles næste sommer. Danmark skal selv lægge græs til sine tre hjemmekampe i København.

/ritzau/





‘Et af de største danske resultater’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Jubler over store FC København-nyheder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Dansk angriber sat til salg

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Kontant dom over Elyounoussi



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Revser Alexander Zorniger

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Mohamed Salah skriver under med denne klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCM-transfer i fare

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

OB vil have tidligere Superliga-profil

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl