Kæmpe FCM-jubel over landsholdsscoring

Gustav Isaksen scorede tirsdag sit første mål for det danske landshold, hvilket ikke gik ubemærket hen hos Isaksens tidligere klub, FC Midtjylland.



Tirsdag aften spillede Danmark 2-2 mod Schweiz i en landskamp, som de fleste nok har glemt igen om nogle år, men det er ikke tilfældet for Gustav Isaksen og FC Midtjylland.

Den driblestærke kantspiller scorede nemlig sit første mål i den rød-hvide trøje, da Christian Eriksen med en mindre genialitet tog et hurtigt frispark, mens Gustav Isaksen var løbet i dybden bag et uforberedt schweizisk forsvar. Derfra var det intet problem for Gustav Isaksen at sende bolden i netmaskerne til stillingen 1-1.

Tipsbladet fangede derfor den tidligere akademichef og nuværende Director of Recruitment & Development i FC Midtjylland, Flemming Broe, for at høre, hvad det betød for klubben, at Gustav Isaksen stemplede ind på den store scene foran hr. og fru Fodbolddanmark.

– Det er en af de stunder, der er rigtig gode, når man har arbejdet med talentudvikling i mange år. Det er et meget specielt øjeblik fra kampen, hvor Gustav Isaksen jubler sammen med Rasmus Nissen Kristensen efter scoringen.

– Det er to lokale drenge, der kommer fra vores klubsamarbejde i Midt- og Vestjylland, henholdsvis Roslev og Brande. Det var et stort øjeblik og noget, som mange i klubben har talt om. Så det var en meget positiv oplevelse, siger en glad Flemming Broe til Tipsbladet.

Flemming Broe har et meget tæt forhold til Gustav Isaksen, da han var med til at skrive den første kontrakt med kantspilleren, da han var på akademiet i klubben.

Ifølge den tidligere akademichef har fodboldtalentet altid været åbentlyst hos den blonde kantspiller, især i den offensive del af spillet, hvor han altid har været driblestærk og haft et farligt venstreben, der gjorde ham til en trussel på alle de forskellige ungdomshold hos FC Midtjylland.

Selvom talentet var stort, tog det et par sæsoner i Superligaen, før Gustav Isaksen for alvor kæmpede sig ind i startopstillingen på MCH Arena. Gennembruddet kom for alvor, da Isaksen scorede for FCM i 5-1-sejren over Lazio i 2022.

– Hver gang vi har en spiller fra vores akademi, der kommer gennem nåleøjet til vores førstehold, er det fantastisk, men at nogle af dem også kommer gennem nåleøjet til landsholdet, som Gustav Isaksen gjorde mod Schweiz med sin første scoring, er noget helt specielt. Det skaber en positiv energi i hele klubben.

– Der er mange, der har haft en relation til vores spillere gennem ungdomsårene, og når det kommer til Gustav, som er fra Roslev, ved jeg, hvor mange kilometer hans forældre har kørt ham. Så alt går op i en højere enhed, når man ser succes på den måde.

Sidste sommer skiftede den unge kantspiller fra FC Midtjylland til selvsamme Lazio, som han et år forinden havde været med til at ydmyge i Herning.

Hos den italienske hovedstadsklub har Gustav Isaksen endnu ikke fået det store gennembrud, da han endnu ikke helt har sikret sig en fast startplads hos traditionsklubben.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Midtjyder i irsk skydetelt 

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Kontant dom over Elyounoussi

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Afsløring: FC København afviser millionbud

FCM-transfer i fare

Ked af hemmeligt FCK-skifte

LIVE: AGF klarede presset!

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl