DBU-chef: Det er nøglen til succes for U21-holdet

Flemming Berg ser Danmarks bredde og spillernes indbyrdes forståelse som nøgler til succes ved U21-EM.



Det danske U21-landshold overraskede mange ved at vinde EM-åbningskampen mod Frankrig i torsdags.

Men ifølge talentudviklingschefen i Dansk Boldspil-Union (DBU), Flemming Berg, er det ikke overraskende, at Danmark kan måle sig med de formodet allerbedste hold på U21-niveau.

For mens eksempelvis det franske hold består af etablerede individualister fra Europas største ligaer, udmærker det danske hold sig ved at have mange spillere, der gennem en håndfuld år har spillet sammen på ungdomslandsholdene.

Det giver en særlig holdånd og indbyrdes relationer, som kan række langt.

Derfor har Flemming Berg stor tro på, at Danmark er blandt de to hold fra gruppen, som avancerer til turneringens knockoutfase, der spilles i maj og juni.

Det siger han forud for U21-landsholdets gruppekamp mod Island søndag eftermiddag.

– Det her hold kan nå rigtig langt, for det er et hold med rigtig mange dygtige spillere, så vi har en meget bred trup. Det viste vores bænk mod Frankrig også, der var ikke en eneste spiller, som vi ville være bekymret for at smide ind, fordi vi ved, at vi vil få tilsvarende kvalitet, som dem der er på banen.

– Holder man bredden sammen med, at holdet har et rigtig stærkt sammenhold, en stærk mentalitet og en stor indbyrdes forståelse efter mange år sammen på ungdomslandsholdene, så har vi et hold, der kan nå langt. Men selvfølgelig skal vi koncentrere os om overhovedet at komme i kvartfinalerne i første omgang, siger Flemming Berg.

Han bruger 1-0-sejren over Frankrig som et eksempel på U21-landsholdets styrke.

– Frankrig er af mange opfattet som favorit til at vinde slutrunden, og de har to spillere, der hver især har den samme værdi som hele vores trup, hvis man måler værdien på Transfermarkt (transferhjemmeside, red.). Det var en bemærkelsesværdig præstation, hvor resultatet egentlig var fortjent nok.

– Vi evnede at skabe den eller de to chancer, der skal til for at vinde kampen, og det magtede franskmændene ikke. Vi var stærkt organiserede og leverede en virkelig god holdindsats. Vi sørgede for at undgå for mange mand-mod-mand-dueller, for Frankrig har nogle fantastiske individualister, men de tabte til et bedre kollektiv, siger talentudviklingschefen.

Han påpeger, at Danmark havde haft en endnu stærkere offensiv med til gruppekampene i Ungarn, hvis A-landsholdsspillerne Mikkel Damsgaard, Jonas Wind og Andreas Skov Olsen også havde været med til U21-EM.

Ved de seneste to EM-slutrunder har Danmark også mødt en af turneringsfavoritterne i den første gruppekamp, og de kampe endte med tomålsnederlag til henholdsvis Italien (2017) og Tyskland (2019).

Dengang var turneringsstrukturen anderledes, og åbningsnederlaget var så godt som lig med dansk exit.

At Danmark denne gang har fået en god start på U21-EM er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er tale om en mere talentfuld U21-årgang end ved de seneste slutrunder, siger Flemming Berg.

– Niels Frederiksen (tidligere U21-landstræner, red.) kunne stille med lige så talentfulde spillere, men ud over at være lidt offer for turneringsstrukturen, så havde holdene i 2017 og 2019 den udfordring, at mange af de bærende spillere ikke var på toppen ved slutrunden.

– Nogle var lige kommet tilbage fra skader, mens andre havde været reserver i deres klub op til EM, og derfor kom vi til kort mod de allerbedste.

– Så det nuværende hold er ikke nødvendigvis stærkere, men mange spillere kommer i en god form, og så lukrerer de på at have spillet sammen i mange år i U-landsholdsregi. De har fået indarbejdet en virkelig god struktur på holdet, siger Flemming Berg.

Danmarks gruppekamp mod Island begynder søndag klokken 15 i Györ. På onsdag afslutter Danmark gruppespillet med en kamp mod Rusland.

/ritzau/





LIVE

LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

De overvejer Christian Eriksen

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

FC København og AGF jagter Igor Drapinski



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Sker for første gang i 20 år for Real Betis



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Thomas Frank scorer sommerjob

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Stor hyldest af Mike Tullberg

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending

Transferfri stjerne i København

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Claesson: ‘Det har været et langt mareridt’

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle

Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe