– Jeg vil ikke leve på at hedde Pimpong

Razak Pimpongs søn, Malik Pimpong, er nu ved at skabe sin egen vej i fodboldverdenen. Det taler han blandt meget andet om i dette interview med Tipsbladet.



Malik Pimpong.

Ja, efternavnet ringer formentlig en klokke, og det er fordi, han er søn af den tidligere FC Midtjylland- og FC København-profil Razak Pimpong.

Sønnike er nu ved at skabe sig en karriere for sig selv, hvor han er på kontrakt på akademiet i FC Midtjylland, mens han i øjeblikket er samlet med U17-landsholdet, der tager hul på kvalifikationen til EM i de kommende dage.

Det fortæller han om i et stort interview med Tipsbladet.

– Jeg synes, det er stort at være med landsholdet. Der er stor forskel på landsholdet og at være i klubben, da det er et helt andet niveau med Danmarks bedste spillere fra min årgang.

– Der er også stor konkurrence på landsholdet, hvilket er fedt. Det er med til at motivere mig og gøre mig endnu bedre. Det er fedt at repræsentere sit land og have logoet på brystet, siger angriberen, der også har et rigtig godt forhold til sine medspillere uden for kridtstregerne.

– Der er gode vibes, og man mærker ikke konkurrencen på samme måde udenfor banen. Vi er samlet som en god gruppe, hvor alle har det godt med hinanden.

16-årige Malik Pimpong står noteret for fem kampe i rødt og hvidt, hvor det er blevet til tre scoringer.

277659

Foto: Claus Birch, dbufoto.dk

Vil skabe sit eget navn
Selvom farmand Razak Pimpong havde en stor karriere i Danmark og i starten af 00'erne var en af Superligaens farligste offensivspillere, har det ikke påvirket Malik Pimpongs opvækst.

– Jeg synes egentlig, jeg har haft en normal barndom, selvom det selvfølgelig er specielt at have en far, der har været i gamet. Han har været en god hjælp og kan komme med nogle inputs, som jeg kan bruge på banen. Jeg prøver at skabe min egen vej, siger Malik Pimpong og tilføjer:

– Det handler om at arbejde hårdt og vise sig frem i stedet for at leve på at hedde Pimpong. Det handler om hårdt arbejde hver dag til træning og til kamp både her på landsholdet og i klubben.

Malik Pimpong er til dagligt en del af FC Midtjyllands U19-hold, hvor han er angriber og har scoret tre gange i seks kampe.

277659

Razak Pimpong, far til Malik Pimpong, var i starten af 00'erne en fremtrædende skikkelse i dansk fodbold. Han står noteret for 145 Superliga-kampe ifølge Superstats. Foto: Alamy

Fodboldfamilien Pimpong
Malik Pimpong kom til verden, da Razak Pimpongs karriere var godt i gang, og derfor har sønnike fået fodbolden ind med modermælken.

– Vi har spillet rigtig, rigtig meget fodbold. Jeg fik en fodbold nærmest da jeg blev født, men jeg startede først i klub, da jeg var fire. Ellers har jeg og min far trænet derhjemme, og vi har altid haft en bold med os, når vi har været på tur sammen. Han gav mig også fodboldstøvler, da jeg begyndte at gå. Han har også hjulpet mig med selvtræning, hvilket er sindssygt fedt.

Malik Pimpong føler sig dog ikke tvunget ud i et liv som fodboldspiller.

– Jeg har haft mulighed for at gå andre veje, men fodbold sidder i hjertet på mig. Jeg tror, det kommer fra min far, og jeg vil rigtig gerne være professionel fodboldspiller, siger Malik Pimpong, der har stor opbakning hjemmefra.

– Han siger i hvert fald, at han er stolt. Min mor synes også, jeg gør det godt og vil bare have, at jeg klør på. Så min mor og far er stolte af mig, og det er rart at have den opbakning hjemmefra.

Drømmedestinationen er også allerede fundet.

– Jeg følger Real Madrid rigtig meget. Det er mit yndlingshold, og det er det bedste hold i verden, hvilket vi ser gang på gang i Champions League. Jeg har selvfølgelig fulgt Ronaldo rigtig meget, og jeg tror ikke kun, det er mig, der synes, Ronaldo er en spændende spiller. Han har haft så meget indflydelse på fodbolden og er bare en fed spiller.

Lykkes Malik Pimpong med sine drømme, må farmand nok kippe en ekstra gang med flaget.






‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

FC København udlejer Jonathan Moalem

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Jubler over store FC København-nyheder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

‘Et af de største danske resultater’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning