Kæmpe succes i Ligue 1: Fik aldrig tillid i FCM

Rasmus Nicolaisen slog aldrig igennem i FC Midtjylland, men har nu slået sit navn fast for Toulouse i den franske Ligue 1. Tipsbladet har talt med den danske forsvarsspiller.



Man kan næsten ikke sige Toulouse uden også at sige Rasmus Nicolaisen.

Den 26-årige midterforsvar med fortid i FC Midtjylland nyder i øjeblikket stor succes i Frankrig, og i indeværende sæson har han spillet samtlige minutter i samtlige 16 kampe for Toulouse i alle turneringer. 

Hovedpersonen selv kunne da heller ikke have skrevet sin egen skæbne meget bedre. Det fortæller han til Tipsbladet.

– Det har været en lang succeshistorie. Det var lige det, jeg havde hungret efter, da jeg kom hertil. Det har været alt, hvad jeg havde ønsket mig og drømt om. At få lov til at være en vigtig spiller på et godt hold og få lov til at være en leder med meget ansvar. 

Og Rasmus Nicolaisen har selv gjort sig fortjent til meget ansvar. Så meget ansvar, at han nu er viceanfører for Toulouse. I denne sæson har han fået æren af at lede sit hold ind på banen med anførerbindet rundt om armen hele fem gange. 

– Det passer mig fint at være anfører. Det er naturligt for mig. Specielt nu, hvor jeg har den status på holdet, som jeg har. Jeg er en af de spillere, der har været her i længst tid. Jeg er en af de bærende kræfter. Og jeg er en af de ældre spillere, selvom jeg kun er 26 år. 

Historien kunne dog have været en hel anden for den succesrige Rasmus Nicolaisen. 

i sommeren 2021 var alt nemlig på plads mellem FC Midtjylland og svenske IFK Norrköping. Men så meldte Toulouse sig ind i billedet – og herfra ændrede tingene sig hurtigt.

– Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed længere. Norrköping var meget interesseret og alt var på plads. Jeg var nærmest på vej mod Norrköping, men aftenen før jeg skulle afsted, tog Toulouse fat i mig og min agent. Toulouse trak nok lidt mere i mig end Norrköping gjorde.

Selvom Toulouse dengang kun spillede i den næstbedste række i Frankrig, kunne Rasmus Nicolaisen ikke sige nej til tilbuddet. 

– Der var et godt potentiale i forhold til at rykke op i Ligue 1. Det er lidt mere attraktivt at bo i Sydfrankrig end at bo i Sverige. Sagt med al respekt. Jeg var også klar tl at tage til Norrköping og give den en skalle for dem. 

Og selvom Rasmus Nicolaisen stort set har svømmet i succes lige siden, ærgrer han sig over, at han aldrig slog igennem for FC Midtjylland, hvor han – ifølge ham selv – aldrig fik chancen for at bevise sig.

– Sådan er fodbold nogle gange. Jeg fik tilliden i Toulouse. Og den føler jeg aldrig, at jeg fik i FC Midtjylland. Jeg havde selvfølgelig håbet på mere i FC Midtjylland, og det tror jeg også, at de havde med mig. 

Slog Liverpool i Europa League
Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget.

Det kan Rasmus Nicolaisen i hvert fald skrive under på. Den manglende tillid i FC Midtjylland sendte ham nemlig til Toulouse, hvor han i sidste sæson var med til at vinde Coupe de France.

Sejren i den franske pokalturnering kvalificerede Toulouse til gruppespillet i Europa League. Her er man havnet i gruppe med selveste Liverpool. Og så skulle man tro, at Nicolaisen og co. ville være chanceløse. 

Det var de også i klubbernes første møde, hvor Liverpool vandt med hele 5-1.

Men i returopgøret i Frankrig var rollerne byttet om. På nærmest mirakuløs vis lykkedes det Toulouse, at besejre Liverpool på hjemmebane med 3-2. Og selvom Rasmus Nicolaisen er en svær mand at få op af stolen, så var sejren mod Liverpool noget ud over det sædvanlige, lyder det fra den 26-årige forsvarsspiller på godt jysk. 

– Ja, det var da rimelig vildt. Det var en fed oplevelse. Der var udsolgt på vores stadion med 33.000 tilskuere. Det var en speciel aften, det var det sgu. Endnu et historisk resultat, der giver os et godt udgangspunkt i gruppen. Nu er det jo nærmest skuffende, hvis vi ikke går videre.

Det kan Rasmus Nicolaisen også have ret i. 

For selvom Toulouse ligger i den kedelige ende af tabellen i Ligue 1 med kun ét point over nedrykningsstregen, så går det betydeligt bedre i Europa League, hvor franskmændende ligger på andenpladsen. To point bag Liverpool på førstepladsen og tre point foran belgiske Royal Union SG. Der resterer to runder af gruppespillet. 

Tæt på landsholdet
De imponerende præstationer for Toulouse giver da også god grund til at drømme om landsholdet.

– Jeg gør, hvad jeg kan for at komme på landsholdet. Så må vi se, om det bliver nok på et tidspunkt, siger Rasmus Nicolaisen til Tipsbladet. 

Men måske behøves han ikke engang at drømme. Han har nemlig fået et opkald fra landstræner, Kasper Hjulmand. 

– Det har været tæt på, men jeg ved ikke, hvor tæt på jeg er lige nu.

– Ja, jeg har været lidt i kontakt med Kasper Hjulmand. Det var i foråret. Det var bare for at lære hinanden at kende. Der var på et tidspunkt til en samling, hvor der kom en skade. Og så var jeg måske ham, der skulle hives ind som erstatning. Men det blev Zanka i stedet for, afslutter forsvarsspilleren overfor Tipsbladet. 

Rasmus Nicolaisen har ifølge transfermarkt fået fire kampe for det danske U19-landshold, men har altså stadig sin debut på A-landsholdet til gode. 





‘Jeg er rigtig dårlig til at holde min kæft’




LIVE

VM-LIVE: Han bliver Portugals nye træner

Supercomputer: De vinder VM

Afsløring: FCM sælger Aral Simsir i kæmpe transfer

Superliga-profil: Derfor skifter jeg til Brøndby

Dyrt FCM-indkøb droppet til træningslejr

Medie: FCK-spiller enig med ny klub



LIVE

TransferLIVE: Newcastle tæt på overraskende køb

Afsløring: Horsens laver rekordtransfer

Ekspert: ‘Han kan brænde Superligaen af!’

‘Overraskende’ fravær sætter gang i spekulationer

– De kom uanmeldt og jagtede mig rundt i Aarhus

Færdig

Reagerer på trænerfyring: Kan ikke være anderledes



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Eriksen ringede lørdag – klubboss giver status

Cornelius med klar besked til FCK-ledelse

Afsløring: Thelander vender tilbage til Danmark

Morten Bruun stjal pludselig showet til pressemøde

Argentina – Egypten



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Ronaldo i konfrontation: ‘Du kan ikke lide mig’

Enig med FC Midtjylland-angriber

Belgien knuser USA

Huescas hylder FCK’er: ‘Han er fucking god’

Don Ø: Mange rystede på hovedet

Scorer vanvittig løn i Premier League

AGF-spiller idømt karantæne

Vanvittigt – så mange millioner er Froholdt værd

Enige med Hjulmand – her er kontrakten

Transfer på vej – dansker ikke med på træningslejr



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Schweiz – Colombia

Værsgo, Brøndby: Det får I med Max Ejdum 

Klausul udløst: ‘Vi er blevet fint kompenseret’

Stjernesalg i Brøndby? ‘Der kan godt ske noget’