Allan Kuhn i svime: Suverænt!

Aston Villa kan ryge til tops, men skal forbedre sig for at være reel mesterskabsbejler, mener Allan Kuhn.



Med 2-1 over Chelsea søndag tangerede Aston Villa en 111 år gammel klubrekord.

Det var således 11. gang i træk på tværs af alle turneringer, at Unai Emery førte sit mandskab til fuld gevinst, og tirsdag aften jagter man meget passende sejr nummer 12 i en regulær topkamp.

Aston Villa gæster duksen Arsenal, og i tilfælde af udesejr holder de to nytår side om side helt i toppen af Premier League med hver 42 point halvvejs gennem sæsonen.

Størstedelen af æren skal ifølge Viaplays ekspertkommentator Allan Kuhn gå til cheftræner Unai Emery, som er i gang med sin fjerde sæson som Villa-chef.

– Jeg sætter ham meget højt. Unai Emery har lavet et fuldstændigt suverænt stykke arbejde, siden han tog over fra Steven Gerrard, da Aston Villa lå nede i bunden.

– Han har på rekordtid forvandlet Aston Villa til en klub, man kan regne med både i toppen af Premier League og i Europa, siger Kuhn med henvisning til sidste sæsons snævre nederlag til den senere vinder Paris Saint-Germain i Champions Leagues slutspil og den nuværende topplacering i Europa League.

Efter at have vundet en stribe trofæer med Sevilla og PSG fik Emery i sommeren 2018 chancen i netop Arsenal, men efter kun marginal fremgang i første sæson blev han få måneder inde i anden sæson fyret efter en skidt periode.

Et par efterfølgende gode sæsoner i Villarreal gav ham en ny chance i Premier League, og ifølge Allan Kuhn er spanieren blevet mere omstillingsparat i de senere år.

Kombineret med en veludviklet evne til at finde modne spillere, der passer til konceptet, er det grundlaget for den øjeblikkelige succes.

– Tidligere havde han en tendens til at stå for højt med sit forsvar og at ville spille bolden ud i alle situationer, men han er blevet mere fleksibel og pragmatisk, så de også nogle gange stiller sig længere ned og nogle gange sparker langt.

Det er bare suverænt trænerarbejde, synes jeg. Han rammer ikke altid den rigtige startopstilling, men han regulerer det jo ind som forleden, da Ollie Watkins kom ind og lavede to mål mod Chelsea.

– De har en del ældre spillere og en rutine, som gør, at ligegyldigt hvor sort det ser ud, kan de vinde alligevel, fordi de bliver ved at tro på det, siger Kuhn.

Roserne flyder, men når alt kommer til alt, er Aston Villa uden markante forbedringer trods alt ikke reel mesterskabskandidat, mener Viaplay-eksperten og får i den grad opbakning af de såkaldte underliggende parametre.

xG står for expected goals og bruges groft sagt til at vurdere, hvordan holdene præsterer i forhold til sit faktiske udbytte. Og ifølge langt de fleste xG-modeller har Aston Villa overpræsteret voldsomt.

Analysevirksomheden Opta har i sin tabel eksempelvis Aston Villa helt nede som nummer 16 i Premier League med knap halvt så mange forventede point, som der reelt står på kontoen.

– De har haft en effektivitet, som de fleste kun kan drømme om. Men det er ikke langtidsholdbart, når du ligger så langt nede, for lige pludselig falder marginalerne ud til modstandernes fordel.

– De skal forbedre sig for at kunne være med på sigt, men lige nu er de nok totalt ligeglade med statistikkerne, for succes avler succes, og de har helt sikkert troen på, at de kan lave et resultat mod Arsenal.

– I længden har både Arsenal og Manchester City dog stærkere trupper, som det ser ud nu, siger Allan Kuhn.

Ifølge statistikvirksomheden Whoscored rangerer Morgan Rogers, der også er holdets topscorer med syv træffere, lige nu som bedste Aston Villa-spiller i Premier League. Han er dog blot nummer 37 blandt alle spillere i ligaen.

Arsenal og Aston Villa dyster fra klokken 21.15, og gæsterne stiller op uden stamspillerne Matty Cash og Boubacar Kamara, der begge er ramt af karantæne.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Henter de Andreas Skov Olsen?

Har budt en milliard

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

FCK misser landsholdsspiller

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Brøndby jagter ny Superliga-profil



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Flere plusser end minusser’

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Bayern München på plads til Superliga-brag

Vil lokke superstjerne med monsterløn



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Premier League med nyt tiltag for skadede målmænd

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic

Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Ny Silkeborg-boss debuterer med uafgjort i Randers

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’

Gaveregn over FC Midtjylland

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby

Hylder BIF-profil: ‘Fed type – kan godt lide ham’

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen