Opdateret kl. 15.21 med informationer om Celtics syn på en lejeaftale.
For lidt mere end et år siden skrev The Scotsman, at den danske stopper Erik Sviatchenko, 25 år, var den bedste forsvarsspiller i hele Skotland. Siden er fulgt en sæson, der er gået lidt op lidt ned for den tidligere FC Midtjylland-spiller.
Sviatchenko var i foråret ikke længere et sikkert kort i startopstillingen hos Celtic og måtte se manager Brendan Rodgers tro mere på andre forsvarsspillere som Dedryck Boyata og Jozo Simunovic. Og denne sommer kan derfor bringe et klubskifte med sig for danskeren. Dels fordi Celtic meget vel accepterer et skifte, dels fordi Erik Sviatchenko selv vil videre for at få fast spilletid.
Heldigvis kan han glæde sig over, at der står aftagere klar i kulissen.
Ifølge tipsbladet.dk’s oplysninger ligger der nemlig et konkret tilbud på bordet til Erik Sviatchenko. Tilbuddet er fra tyrkiske Besiktas.
Besiktas vandt i sidste sæson den nationale liga og er derfor med i Champions League-gruppespillet, der indledes om halvanden måneds tid. Klubben har tidligere på sommeren hentet portugisiske Pepe og er altså interesseret i at gøre Erik Sviatchenko til den tidligere Real Madrid-spillers makker i forsvaret.
Tipsbladet.dk forstår, at tilbuddet fra Besiktas er en lejeaftale gældende for resten af denne sæson, og at klubben har en købsoption med i en aftale, så Erik Sviatchenko kan skifte til Besiktas på en permanent aftale om et år. Hvis Sviatchenko vælger at takke ja til tilbuddet fra Besiktas, skal den tyrkiske klub dog stadig overbevise Celtic om, at det er en god idé at sende ham på en lejeaftale. Klubben vil helst sælge, men kan blive tvunget til at sende danskeren til Tyrkiet, hvis han skruer bissen på over for toppen i Celtic. Celtic vil så absolut heller ikke have noget imod at beholde Sviatchenko i truppen.
– Der er noget interesse fra Tyrkiet, og der er noget interesse fra England, men jeg vil ikke sige, hvilke klubber det drejer sig om, siger Erik Sviatchenkos rådgiver og agent, Allan Bak Jensen fra Elite Consulting, til tipsbladet.dk.
Han forklarer:
– Der kan meget vel komme til at ske noget med Erik. Han var tæt på at blive solgt i vinter, og så har han godt nok været lidt inde og ude af holdet i Celtic, men han spiller jo nu.
Når Besiktas-aftalen stadig ligger på bordet og venter på en signatur fra den tidligere FC Midtjylland-spiller, handler det i høj grad om, at han hele sit liv har drømt om at spille i Premier League, og at han med lidt over en måned igen af transfervinduet afventer og håber på interesse fra en klub i den bedste engelske række. Tilbuddet fra Besiktas har været på bordet i en uges tid.
Indtil videre har der ifølge tipsbladet.dk’s oplysninger også været interesse fra den næstbedste række i England – the Championship – men det har ikke været noget, der har fået den 25-årige med fem landskampe på cv’et til at slå til.
Hvor længe Besiktas-aftalen bliver på bordet, er ikke til at sige, men det er nok ikke længe, for klubben kigger naturligt nok også på andre emner, skulle Sviatchenko vælge at takke nej eller ikke komme med et svar inden for en overskuelig fremtid.
Besiktas vandt som tidligere nævnt den tyrkiske række i sidste sæson, og denne sommer har man solgt den centrale forsvarsspiller Marcelo til Lyon, ligesom Rhodolfo har forladt klubben, og den kroatiske forsvarsspiller Matej Mitrovic kan meget vel også ende med at blive solgt efter kun et halvt år i klubben. Marcelo er blevet erstattet af Pepe, og så er Sviatchenko tiltænkt at blive erstatning for Rhodolfo. Og Mitrovic, skulle han blive solgt.
Danskeren skiftede til Celtic i januar 2016 og har siden spillet 42 kampe i den bedste række i Skotland, seks kampe i Champions League-gruppespillet for klubben og seks kampe i den skotske pokalturnering.
Alle fans af Celtic husker naturligt nok Sviatchenkos kasse mod Rangers i pokalsemifinalen for lidt over et år siden. Selv om danskeren kom på tavlen, endte det med et nederlag til Celtic efter straffeskonkurrence.
Erik Sviatchenko har fortsat tre år igen af sin aftale med Celtic, der senere onsdag møder Rosenborg i kvalifikationen til Champions League. Det første af to opgør spilles 20.45 i Glasgow, Skotland, og Sviatchenko er formentlig ikke med, for han døjer aktuelt med en mindre skade.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
Her kan du se AGF mod Sabah FK
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
Henter Mads Junker
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
MEDIE
FCM-transfer i fare
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
