Derfor er de nye engelske transferregler et problem for Danmark

Den danske landsholdsspiller Philip Billing er en af de spillere, der har taget turen til England i en tidlig alder. Allerede tilbage i 2013 i en alder af 16 år forlod han dansk fodbold og skiftede til Huddersfield. Her udviklede han sig til lidt af en profil, rykkede i 2019 til Bournemouth og er nu fast mand på midtbanen i klubben. Han er tilmed også kommet ind på landsholdet og har et par landskampe på cv’et.

Billing er en dansk succeshistorie. Ligesom flere andre danskere, der tidligt har taget turen fra Danmark til England, er blevet det. Men i fremtiden bliver det meget, meget svært for danske spillere, der gerne vil til fodboldens hjemland.

For grundet Brexit indføres der fra 31. december helt nye regler for, hvem der kan og må arbejde i England.

Hvor det tidligere var alle ikke EU-spillere, der skulle opfylde visse kriterier for at få tilladelse til at spille i England, gælder det nu alle nationer, der ikke er en del af Storbritannien. Selv Irland.

Og for klubber i Danmark og danske spillere er det et problem, da England har vurderet Superligaen til et meget lavt niveau.

– Jeg er chokeret over, at Premier League, FA og de britiske myndigheder er nået frem til, at Superligaen skal vurderes så lavt i den nye score, der afgør, om en spiller kan få arbejdstilladelse eller ej. Der har været masser af danskere i engelsk fodbold i årtier, og det virker ærlig talt som et stort selvmål af briterne. Det virker ikke gennemtænkt eller klogt på nogen måde, siger Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, til de nye regler.

Danmark hårdt ramt af nye regler
Danmark bliver hårdt ramt af det nye pointsystem, der altså gælder for alle ikke-britiske spillere i klubber uden for Storbritannien. I systemet skal man opfylde visse krav for at få de nødvendige antal point til at få det, der kaldes en GBE. Får man lige i underkanten af det, der kræves, kan man komme for en slags jury, der skal vurdere, om man alligevel skal have lov at spille i England.

Mange af kriterierne går på antal spillede minutter, og spiller man mange minutter i de bedste ligaer, får man også flere point. Eksempelvis er La Liga og Serie A i det, der hedder Band 1 – løst oversat til dansk niveau 1. I niveau 2 finder man Portugal og Holland, mens man i niveau 3 har ligaer som den russiske, MLS og den skotske.

Niveau 4 byder på Tjekkiet, Schweiz, Kroatien samt ligaer som MLS og den østrigske og den næstbedste franske række. Og først i niveau 5 finder vi Superligaen, selv om Danmark er i top 10 på verdensranglisten og i øvrigt også i top 15 på den europæiske koefficientliste. Her er den danske liga sammen med eksempelvis den slovenske og den chilenske.

Og hvad betyder det konkret så? Jo dårligere niveau, man er placeret i, jo færre point får man for de minutter, man spiller i den hjemlige liga.

For en Superliga-spiller betyder det, at man reelt skal være A-landsholdsspiller med fast spilletid for at kunne få en GBE. Jo dårligere ranglisteplacering for landsholdene, jo flere minutter skal man have.

– De nye regler vil gøre det meget svært for spillere at skifte fra Superligaen til en engelsk klub. Trafikken af unge spillere vil ophøre, og det er en meget stor del af de klubskifter, der har været de seneste år fra Danmark til England, siger Troels Bager Thøgersen og forklarer:

– Så det her betyder i den grad noget for Superligaen, hvor det først og fremmest vil være landsholdsspillere og spillere i topklubber med europæiske kampe på cv’et, der kan komme til England. Det betyder også noget for priserne på spillere i Superligaen, at man ikke så nemt kan presse prisen op med henvisning til, at der måske kommer en rig klub fra Premier League eller Championship og køber en dansk klubs stjernespiller. Det her kan sagtens direkte eller indirekte koste transfermillioner for klubber som FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland i de kommende år

Hedder man dog Jonas Wind, der har fået en del minutter i 2020 på A-landsholdet, er der en mulighed for, at man kan få en GBE på grund af Danmarks høje placering på verdensranglisten.

Han har hentet 28 procent af minutter på landsholdet i 2020/2021, og det vil give ham 10 point mod en GBE, da landsholdsminutter altså også tæller. I Superligaen har han også fået tæt på fuld tid (Er man skadet eller i karantæne, tæller det ikke som tabte minutter), hvilket vil give ham fire ekstra point. Og så kan der komme yderligere point til i forbindelse med europæiske kampe – han vil dog som minumum have ret til at fremlægge sin sag for et panel, der så skal vurdere, om han skal have en GBE.

Omvendt ser det noget sværere ud, hvis eksempelvis Silkeborgs Frederik Alves Ibsen skal til England. Det skal han ifølge rygterne, og skiftet til West Ham ventes at gå igennem, inden de nye transferregler træder i kraft.

Alves Ibsen ville med de nye regler in mente ikke have nogen mulighed for at komme til West Ham, hvis han skiftede til sommer i stedet. Han ville skulle en tur forbi en anden liga – eksempelvis Holland – og have fast spilletid, inden han ville kunne tage turen til England. Forklaringen er igen, at den danske liga er så dårligt rangeret. Og det rammer også ungdomsspillere.

Frygter for transfers
Da Philip Billing i 2013 forlod Danmark og skiftede til Huddersfield, var det fodboldagent Gulli Tomasson, der var med inde over. Det samme var han med Lasse Vigen Christensens skifte til Fulham, Daniel Iversens skifte til Leicester City og Lasse Sørensens skifte til Stoke.

Han ved godt, at lignende transfers ikke kommer til at ske i nær fremtid.

– Det bliver utroligt svært. De har sat Superligaen i niveau 5, og det er simpelthen forkert i forhold til kvaliteten i Danmark. I min optik bør det være niveau 3 sammen med Skotland og MLS, men som jeg har forstået det, er det noget, de kigger på løbende og vil revurdere igen inden sommervinduet, siger Gulli Tomasson til tipsbladet.dk og forklarer:

– Det er jo både ærgerligt for spillerne, de danske klubber og også de engelske. De går jo glip af en masse kvalitet. Man skal huske, at de danske spillere altså ikke har fået kontrakt i England, fordi der er nogen, der synes, de er søde, men fordi de er dygtige spillere.

Gulli Tomasson ser ikke mange muligheder for at flytte danske spillere fra Superligaen til England, som Superligaen er rangeret i øjeblikket.

– Jeg har kigget lidt på det. En spiller, som spiller fast og 90-100 procent af minutter i Superligaen nu, vil få fire point. Så mangler han altså stadig 11 point for at få en GBE. Det bliver utrolig svært at få det til at gå op i en højere enhed, siger Gulli Tomasson, der også ved flere lejligheder på Twitter har gjort opmærksom på sin utilfredshed med de nye regler.

De nye regler inkluderer også, at man fra britisk side ikke længere kan hente spillere fra ikke-britiske lande under 18 år. Det er ikke nyt, det har man vidst, siden det blev kendt, at Storbritannien ville træde ud af EU-samarbejdet.

– Det er jo et potentielt kæmpe problem for klubberne i England, at de ikke kan få alle de bedste talenter, så vi kommer nok til at se flere ejere i Premier Legaue i klubopkøb eller i klubsamarbejder, siger Gulli Tomasson.

En af de klubber, der har lavet den finte er, Manchester City. Ejerkredsen bag har tidligere i år slået kløerne i Troyes i Frankrig, så man nu kan sikre franske talenter spilletid, inden man flytter dem videre til City eller en anden af de City-ejede klubber.

Reglerne træder som sagt i kraft den 31. december.