Hvad hedder Christian Eriksens klub på den anden side af sommerferien?
Det er et af de helt store spørgsmål i England i disse uger, hvor åbningen af sommerens transfervindue kommer tættere og tættere på.
En forlængelse med Brentford er blevet nævnt, og det samme er et skifte til Premier League-klubber som Tottenham, Newcastle, Leicester, West Ham og Manchester United.
Kun Christian Eriksen har svaret på nuværende tidspunkt, men holdkammeraten i Brentford Christian Nørgaard ved godt, hvad han håber, at udfaldet bliver. Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.
– Jeg håber virkelig, at han bliver, fordi jeg føler, at vi kan tage endnu et skridt, og jeg vil gerne have ham med på den rejse. På den anden side må det heller ikke blive et altoverskyggende mål, siger den tidligere Brøndby-stjerne, inden han fortsætter:
– Vi kan havne i en situation, hvor det er rigtigt for ham at tage videre til en anden klub, og så må vi ikke stå tilbage og føle, vi er tomhændet uden at vide, hvad vi skal gøre. Så for mig er det vigtigt, at der bliver planlagt efter begge scenarier.
28-årige Christian Nørgaard understreger videre, at den tidligere Tottenham- og Inter-stjerne har det fremragende i Englands hovedstad lige nu.
– Drømmescenariet er selvfølgelig, at han bliver, men han kan også vælge noget andet, og så er det vigtigt, at vi er klar, hvis det skulle ske. Men jeg har den samme følelse som Thomas (Frank, red.), om at han kan spille her i næste sæson, men vores følelse er ikke vigtig.
– Det er jo kun ham selv, der skal føle og mærke efter, og det er ham, der ved, hvad der skal ske. Men folk tror, at han kan blive i næste sæson, så det bliver spændende at se, men han virker glad og tilfreds for at være her, og det er det vigtigste.
Det er efterhånden lidt over tre måneder siden, at Christian Eriksen skiftede til Brentford og vendte tilbage til fodboldbanen efter sit forfærdelige kollaps mod Finland i Parken sidste sommer.
Og den 30-årige landsholdsstjerne har leveret varen med det samme. Brentford har hentet mange point i Premier League, mens Christian Eriksen har bidraget med både mål og oplæg.
Ja, han har faktisk været så god de seneste mange uger, at Christian Nørgaard er anelse overrasket.
– Jeg har personligt været lidt overrasket over, hvor hurtigt han er kommet tilbage til sin storform igen. Det er dybt imponerende, efter hvad han har været igennem. Det kræver en meget professionel fodboldspiller at komme tilbage i den fysiske forfatning, som Christian er i nu.
– Derudover kræver det en høj spilintelligens. Det har vi set, at han har, gennem hele karrieren, og det er bare fedt, at han er tilbage og nyder at spille fodbold. Det er det vigtigste for mig, og vi er glade for ham i Brentford.
Kan du beskrive, hvilken rolle Christian Eriksen har haft på og uden for banen, siden han kom til Brentford?
– Han har været en fantastisk tilføjelse for os. På banen er han gået ind med en masse erfaring fra øverste hylde. Han er altid i den rigtige position, og det kan du se på hans afleveringer og bevægelse. Defensivt er han ligeledes altid godt positioneret, mens han arbejder hårdt og løber mange meter, lyder det fra Christian Nørgaard, inden han afslutter:
– Han har bidraget med meget, og det er heller ikke tilfældigt, at vores resultater har været gode, siden han trådte til. Uden for banen er han gået direkte ind i omklædningsrummet. Jeg tror, det har været nemt for ham at komme ind og for os at tage imod ham. Han er et meget smilende væsen, som altid er glad og nem at tale med. Så der har ikke været nogen komplikationer.
Christian Nørgaard, Christian Eriksen og resten af Brentford-mandskabet skal i aktion i Premier League igen lørdag eftermiddag klokken 16.00, når Southampton kigger forbi London.
LIVE
TransferLIVE: Succestræner i overraskende skifte?
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
MEDIE
Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen
Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris
TRANSFERPLANEN
De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
TIPSBLADET SPECIAL
Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen
TRANSFER
Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
TOPNYHED
Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne
EKSKLUSIVT
‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
AVIS
Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand
TOPNYHED
På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’
TOPNYHED
Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit
Læge: Eriksens pacemaker støder, som den skal
NYHEDER
Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TRANSFER
Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Monsterbud på vej
MEDIE
Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?
Brasiliansk VM-mavepuster
TOPNYHED
Scorer kassen på dansk drømmeskifte
TOPNYHED
Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
Berørt Højbjerg: Vigtigst er, at det endte godt
NYHEDER
Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge
STORT INTERVIEW
Arsenal-dansker vender hjem
MEDIE
De jagter Henrik Meister
TOPNYHED
Stempler Nørgaard som færdig: Ikke en cheerleader!
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TRANSFER
Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.
