Guardiola løfter pegefinger efter Chelsea-indkøb

Det er ikke gået ubemærket hen hos Pep Guardiola, hvor mange penge Chelsea har brugt på nye spillere.



Manchester City ville blive kritiseret meget mere, hvis klubben havde brugt lige så mange penge på nye spillere, som Chelsea har gjort på det seneste.

Det mener City-manager Pep Guardiola, der undrer sig over, at Chelseas vilde transferfest ikke har skabt mere debat.

– Det er nemmere for Chelsea, end det er for os. Det er ingen kritik af Chelsea, som kan gøre, hvad de vil. Men vi ville være under lup, som man ikke kan forestille sig.

– Jeg ville ikke sidde her, hvis vi brugte, hvad Chelsea har brugt de seneste to transfervinduer. Medierne ville dræbe mig, siger Guardiola ifølge Reuters.

I denne uge brugte Chelsea cirka en milliard kroner på at købe Moisés Caicedo og næsten en halv milliard på Romeo Lavia.

De to midtbanespillere bringer ifølge BBC Sport Chelsea op på at have købt spillere for 857 millioner pund (7,5 milliarder danske kroner) siden sidste sommer, hvor den amerikanske rigmand Todd Boehly overtog ejerskabet.

Her er det nuværende transfervindue samt de to seneste medregnet.

Til sammenligning har Manchester City brugt lidt over to milliarder kroner på spillere i samme periode.

Med til historien skal nævnes, at Manchester City er under anklage for 115 brud på Premier Leagues finansielle regler fra 2009 til 2018.

I 2008 overtog Abu Dhabi Group, en kapitalfond fra de Forenede Arabiske Emirater ejet af Sheikh Mansour, ejerskabet i City, og siden har klubben over en årrække brugt adskillige milliarder på nye spillere.

Den forhistorie kommer Guardiola ikke ind på. Spanieren hæfter sig udelukkende ved Chelseas forbrug.

– Hvis de ønsker at bruge 900 millioner pund, siden Boehly kom til, og 900 mere og 900 mere, så har de pengene. Forretning er forretning. De har også solgt mange spillere, så de kan gøre det, siger Guardiola.

Chelsea har ud over Caicedo og Lavia denne sommer også købt blandt andre Christopher Nkunku, Axel Disasi, Nicolas Jackson, Robert Sánchez og Lesley Ugochukwu.

/ritzau/





TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Følger Superliga-stjerne tæt

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

OB vil have tidligere Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Jubler over store FC København-nyheder

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne