Der er flere af landsholdets største stjerner, der har skiftet klub denne sommer, men for Christian Eriksen blev det ikke til en transfer i det netop afsluttede transfervindue.
Christian Eriksen fortsætter dermed i Manchester United, hvor det i denne sæson kun er blevet til fire minutters spilletid i alt for den danske landsholdsstjerne. Og den beslutning har Viaplay-ekspert Thomas Gravesen meget svært ved at finde forståelse for.
– Det er mit store, store spørgsmålstegn. Igen er han gået igennem et transfervindue, hvor han har haft muligheden for at komme til at spille fodbold, men hvor han simpelthen har valgt at sige nej.
– Jeg tvivler simpelthen, og jeg bliver så ked af det, fordi jeg har så store forventninger til ham, men jeg mangler et ambitionsniveau fra Christian Eriksen. Jeg forstår ikke, hvad det er, der foregår, lyder det fra Thomas Gravesen, der selv opnåede 66 landskampe mellem 1998 og 2006.
Ifølge 'Graver' kan Christian Eriksen ikke være i tvivl om, at han er udset en reserverolle i Manchester United i denne sæson.
– Han har fået et vink med en vognstang sidste år i Premier League, hvor han fik 12 kampe (i startopstillingen, red.) for Manchester United. Og det ligner, at han nu har fået at vide, at han kommer til at få færre kampe i år.
– For mig er det derfor en gåde, at han bliver ved med at sige 'jeg har det godt, og det er dejligt at være her'. Jamen, vil du ikke spille fodbold? Kom nu ud med en udmelding om, hvad det er, der foregår, siger Thomas Gravesen.
Jeg tvivler simpelthen, og jeg bliver så ked af det, fordi jeg har så store forventninger til ham, men jeg mangler et ambitionsniveau fra Christian Eriksen.
Thomas GravesenViaplay-ekspert
Christian Eriksen befinder sig i øjeblikket i Helsingør, hvor det danske landshold træner forud for de to Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien senere på ugen. Ifølge Thomas Gravesen er det dog besynderligt, at Christian Eriksen er blevet udtaget til landsholdet i denne omgang.
– Hvorfor bliver man udtaget til landsholdet, når man ikke spiller fodbold? Hvad er nu det? Jeg kan acceptere en enkelt gang, men nu kommer han til at sidde en hel sæson uden at spille fodbold. Man kan da ikke udtage en spiller, som ikke spiller fodbold.
– Det er virkelig en spiller, som det danske landshold har brug for. En spiller, som det danske landshold har brug for i topform, og nu sidder han med fire minutter i benene mod Liverpool, hvor de bliver mast igennem egne netmasker og taber 3-0, lyder det afslutningsvist fra Thomas Gravesen.
Agent har forklaret situationen
Christian Eriksens agent Martin Schoots gav mandag et interview til Voetbal International, hvor Schoots forklarede årsagen til, at den danske landsholdsstjerne bliver i Manchester United.
– Manchester United kommer til at spille hver tredje dag, så han kommer stadig til at blive vigtig for Manchester United, lød det her fra Schoots, der samtidig understregede, at der har været tilbud fra Saudi-Arabien, Tyrkiet og USA, hvilket ikke har været interessant for Christian Eriksen og familien.
– Ajax henvendte sig i januar, men det var for tidligt. Spørgsmålet blev ikke stillet denne sommer, så det var ikke et emne. Der var en anden hollandsk klub, der tog kontakt, men det var ikke en mulighed. Alt fokus er nu på Manchester United.
Anderlecht har også været inde i billedet, men ifølge Martin Schoots var et skifte til belgisk fodbold ikke førsteprioriteten for Christian Eriksen.
– Der har kun været uformel kontakt med Anderlecht, ikke mere end det. Det er svært, når du spiller for en af de tre største klubber i verden, at tage til en meget mindre liga, især når det er uden Champions League-fodbold, lyder det fra Christian Eriksens agent.
32-årige Christian Eriksen kan spille sin kamp nummer 135 for Danmark, når Schweiz på torsdag gæster Parken i Nations League.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
LIVE
TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham
MEDIE
Henter Mads Junker
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL