I dag afgøres Karim Benzemas sag om afpresning

Real Madrid-stjernen Karim Benzema får onsdag afgjort sin skæbne i en seks år gammel sag om afpresning.



Den franske landsholdsangriber Karim Benzema har i seks år ventet på en afslutning i en sag, hvor han er tiltalt for at have deltaget i et forsøg på at afpresse sin daværende landsholdskammerat Mathieu Valbuena med en sexvideo i 2015.

Onsdag formiddag ventes der dom i sagen ved retten i Paris-forstaden Versailles.

Anklagemyndigheden kræver ifølge nyhedsbureauet AFP en dom på ti måneders betinget fængsel og en bøde på 70.000 euro svarende til godt en halv million kroner for Real Madrid-spillerens rolle i sagen.

Men allerede nu kan 33-årige Benzema vide sig nogenlunde sikker på at blive på landsholdet.

I hvert fald bliver sagen ikke udslagsgivende for fremtiden på Didier Deschamps’ mandskab. Det understregede Noël Le Graët, der er præsident for Frankrigs Fodboldforbund, tidligere i november.

– Det er altid træneren, som vælger sit hold, og Benzema vil ikke blive ekskluderet, i tilfælde af at han findes skyldig, sagde han til avisen Le Parisien.

Sagen har dog tidligere haft konsekvenser for Benzema.

I fem et halvt år fik han ikke mulighed for at spille på det franske landshold. Landstræner Didier Deschamps ville ganske enkelt ikke udtage ham, mens sagen stod på.

Det ændrede sig dog i maj 2021, da Dechamps udtog sin landsholdstrup til EM.

– Alle har ret til at begå fejl, sagde Deschamps ifølge AFP om udtagelsen af Benzema.

Deschamps har ellers tidligere sagt, at han aldrig ville glemme, at Benzema i 2016 sagde, at landstræneren var bukket under for presset fra en racistisk del af Frankrig, da han smed angriberen af landsholdet.

Benzema har ifølge anklageren ageret mellemmand for en barndomsven, der var i besiddelse af en sexvideo med Valbuena og dennes kæreste. Og han var angiveligt med til at kræve penge for ikke at lække videoen.

Politiet er i besiddelse af en optaget telefonsamtale, som anklageren bruger som indikation på, at Benzema var indblandet i forsøget på afpresning.

Benzema har tidligere indrømmet, at han i landsholdslejren i oktober 2015 henvendte sig til Valbuena angående sexvideoen.

Han nægter dog at have deltaget i pengeafpresningen. Han hævder således, at han har forsøgt at hjælpe Valbuena ud af en svær situation.

– Jeg ville bare hjælpe. Jeg havde ingen bagtanker om afpresning eller penge. Jeg har penge. Jeg behøver dem ikke, sagde Real Madrid-stjernen i retten tilbage i 2015 ifølge Le Monde.

/ritzau/





Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

FC København skal møde kæmpe ikon

FC København udlejer Jonathan Moalem

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Følger Superliga-stjerne tæt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet