Morata lavede hattrick i Real-sejr
Foto: Getty Images
La Liga

Morata lavede hattrick i Real-sejr

Alvaro Morata lavede hattrick, da Real Madrid slog Leganes med 4-2.

Zinedine Zidane havde valgt at spare profiler som Isco, Luka Modric og Dani Carvajal Karim Benzema, Gareth Bale og Cristiano Ronaldo til onsdagens La Liga-kamp mod Leganes. 

Derfor fik Alvaro Morata chancen fra start og den spanske angriber udnyttede det til fulde. 

Han kunne først se James Rodriguez bringe Real Madrid på 1-0 efter et kvarters spil, men tre minutter senere kom han selv på tavlen. 

Fem minutter efter sin første scoring kom Morata igen på tavlen og gjorde det til 3-0. 

Leganes kæmpede sig dog ind i kampen igen med to hurtige scoringer, men kort efter pausen kunne Alvaro Morata lukke og slukke kampen med sit mål til 4-2. 

Sejren sender Real Madrid tilbage på førstepladsen, som FC Barcelona midlertidigt havde indtaget efter deres 3-0-sejr over Sevilla tidligere onsdag aften.