Real Madrid vinder efter sene mål

To mål i kampens sidste kvarter sikrede Real Madrid en 2-0-sejr over Osasuna i den spanske liga.



Længe lignede det Real Madrids tredje 0-0-kamp i fire forsøg. Men på en effektiv slutspurt lykkedes det til sidst titelbejleren at hente tre livsvigtige point i topstriden, da Osasuna blev slået 2-0 i den spanske hovedstad.

Brasilianerne Eder Militão og Casemiro stod for scoringerne, der begge faldt i det sidste kvarter af kampen.

Med sejren holder Real Madrid snor i førerholdet Atlético Madrid, der har et forspring på to point med fire kampe tilbage.

Kampen viste dog igen, at scoringerne ikke kommer let til Zinedine Zidanes tropper for tiden.

Holdet har på det seneste skuffet med målløse opgør med både Getafe og Betis, og også denne gang kneb det længe med at spille sig frem til oplagte chancer.

Eden Hazard misbrugte første halvlegs bedste tilbud. Han modtog en høj aflevering til højre for mål, men ramte ikke bolden helt rent med sin flugter, så målmand Sergio Herrera kunne vippe den over overliggeren.

Midt i anden halvleg sendte Rodrygo et skudforsøg lige uden om den ene opstander, og tiden begyndte at blive knap for hjemmeholdet.

Farligst var holdet faktisk på dødbolde, når stopperen Eder Militão kom trampende frem i feltet. Brasilianeren var flere gange tæt på, og det var ingen overraskelse, at åbningsmålet skulle komme fra ham.

Et kvarter før tid steg han til vejrs og pandede Iscos hjørnespark i nettet, mens Zidane opførte en jubeldans på sidelinjen.

Få minutter senere blev opgøret endegyldigt afgjort af Casemiro, der noget tilfældigt fik foden på en aflevering fra Karim Benzema og snød Herrera i gæsternes mål.

Med sejrene til de to Madrid-klubber er de øvrige guldbejlere, Barcelona og Sevilla, under pres, inden de skal i aktion i de kommende dage.

Barcelona skal søndag til Valencia, mens Sevilla mandag får besøg af Athletic Bilbao.

/ritzau/





Sønderjyske-spiller tæt på skifte




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Tre vender tilbage for FC Midtjylland



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Følger Superliga-stjerne tæt

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

OB vil have tidligere Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Jubler over store FC København-nyheder

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’