Video : Tipsbladet
Rygter

Avis: Christian Eriksen mangler nu kun lægetjekket

Christian Eriksen er angiveligt meget tæt på at gennemføre sin retur til Premier League.

Christian Eriksen har i den seneste uge været rygtet til Brentford, og nu forlyder det, at skiftet er lige på trapperne. 

Således skriver den engelske avis Daily Mirror nu, at Christian Eriksen forventes at skrive under med Brentford indenfor de næste 72 timer. 

Ifølge avisen har Christian Eriksen tilbragt de seneste dage i Amsterdam, hvor den 29-årige dansker har trænet med i sin tidligere klub, AFC Ajax. Den hollandske klub lod angiveligt Eriksen træne med, så danskeren endeligt kunne deltage i holdtræning og dermed bevæge sig tættere på den form, der er nødvendig for at spille i Premier League.

Ifølge Daily Mirror mangler Christian Eriksen kun at gennemføre lægetjekket, før den tidligere Tottenham-stjerne kan skrive under med Brentford. Avisen skriver endvidere, at Eriksen forventer at være i form til at spille kampe indenfor en måned. 

Dermed tyder alt således på, at vi snart får Christian Eriksen at se i Premier League igen. Og det kommer til at blive en succes, hvis man spørger Tipsbladets Kenneth Jensen og Sebastian Stanbury - se deres analyse her