Rasmus Højlund er lige nu en af de varmeste danske angribere.
Han scorer mål på samlebånd i Atalanta, som han skiftede til sidste sommer. Fire fuldtræffere i klubbens seneste fire kampe er facit for den 19-årige dansker, der for blot et år siden forlod FC København.
SK Sturm Graz kaprede ham, og siden har Rasmus Højlund ikke set sig tilbage. Han nåede et halvt år i Østrig, hvor han scorede 12 mål, og nu er han så efter et sløjt efterår ved at få sit helt store gennembrud i Italien.
– I øjeblikket er der store forhåbninger til ham. Der er en forståelse af, at han kan blive en meget god angriber. Det handler selvfølgelig også om øjebliksbilledet. For en måned siden var der delte meninger om ham, men nu er der store forventninger.
– Han er en moderne angriber. Meget komplet. Det tog lang tid for ham at tilpasse sig italiensk fodbold og Atalantas spillestil. Den første halvdel af sæsonen var ikke så god, men nu er der ved at komme damp under kedlerne, siger Matteo Spini, der dækker Atalanta tæt for Gazzetta Dello Sport og L'Eco di Bergamo, til Tipsbladet.
Rasmus Højlund var igen på pletten i pokalsejren på 5-2 over Spezia Calcio.
Atalanta har altid haft dygtige angribere som Luis Muriel og Duvan Zapata, der de seneste sæsoner har sparket klubben til succes. Nu er den colombianske duo ved at give stafetten videre til danskeren.
– Atalanta købte Højlund af denne grund. Muriel og Zapata har været gode i mange år, men de er blevet 31 år, har gjort det dårligt de seneste sæsoner og har døjet med skader. Atalanta har brug for noget nyt, og Højlund er den helt rette mand. Men han skal fortsætte med at levere, hvis han skal nå de ting, som Muriel og Zapata har gjort.
Hvor stort et talent betragtes han som i Italien?
– Det afhænger af ordet talent. Hvis vi taler om alle spillerne i Serie A, så er han selvfølgelig ikke [det største talent i Italien, red.]. Han har spillet et par gode kampe, og han er stadig langt fra topspillerne som for eksempel Leao (Rafael Leao). Hvis vi taler om de helt unge spillere, så er han en af de mest lovende spillere fra årgang 2003 sammen med sin holdkammerat Scalvini (Giorgio Scalvini), siger Matteo Spini.
Nyt skifte og landsholdet?
Rasmus Højlund er på bare et år ved at bevise, at han udover at have erobret den østrigske Bundesliga også har niveau til Serie A. Det går naturligvis ikke større klubbers næse forbi.
Juventus, AC Milan og Napoli holder angiveligt øje med den blonde dansker, men det rigtige bud skal komme ifølge Matteo Spini, som tror på et stort salg af angriberen.
– Det afhænger selvfølgelig af tilbuddene. Atalanta kan sælge til meget store beløb. De betalte meget for ham, og ønsker at tjene store penge på ham, når han skal afsted. Lige nu kan Atalanta kræve 223 millioner kroner, men jeg tror, at han vil blive en sæson mere. Men hvis en Premier League-klub kommer til sommer, og byder 371 millioner kroner, så ændrer det hele sig.
SK Sturm Graz købte Rasmus Højlund for et beløb i underkanten af 20 millioner kroner, mens Atalanta var oppe og betale langt over 100 millioner kroner for danskeren sidste sommer.
Rasmus Højlund har optrådt tre gange for det danske landshold. Her er han i aktion i Parken mod Frankrig i Nations League.
Selvom opholdet i Atalanta startede med indhop fra bænken, så var Rasmus Højlund fortsat så varm, at han også fik landsholdsdebut i efteråret mod Kazakhstan. Derefter dykkede formen en smule, og det kostede ham måske en plads ved VM i Qatar.
– Jeg forstår godt Hjulmand, for på det tidspunkt var han ikke godt kørende. Hvis VM begyndte i næste måned, så er jeg sikker på, at Hjulmand ville tage ham med. Jeg tror, at Højlunds fravær i Qatar var godt for ham, fordi han trænede stenhårdt med resten af holdet i december, og forbedrede sig.
Rasmus Højlund er på kontrakt frem til 2027 i Atalanta. Han har indtil videre scoret fem gange for Bergamo-klubben. Fire scoringer i Serie A, mens han torsdag scorede i pokalsejren over Spezia Calcio.
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
LIVE
VM-LIVE: Alexander Zorniger i voldsom FIFA-kritik
VM-målscorer fulgte fødsel via Facetime
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF afviser stort million-bud på Links
MEDIE
I dialog med Steve Cooper
TRANSFER
Marcondes afviser tilbud, men…
TRANSFER
Neestrup og co. vil lokke stjerne med kæmpe løn
TRANSFER
FC Midtjylland sælger midtbanespiller
EKSKLUSIVT
Lurer på to Midtjylland-spillere: ‘Vi står klar’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Forlænger med Brøndby trods interesse fra Salzburg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Stort Superliga-salg – lægetjek søndag
OPTAKT
Holland – Sverige
EKSKLUSIVT
Alexander Lind i kæmpe hyldest
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Jens Stage-skifte i fare
NYHEDER
Stor dansk transfer på vej – udeblev fra træning
NYHEDER
Superliga-transfer? Prisen stiger med 50 millioner
EKSKLUSIVT
Kæmpe dansk succes: ‘Han har taget byen med storm’
TOPNYHED
Spændende SL-nyhed: ‘Et meget vanskeligt sted’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Superliga-klub i dialog om FCK-spiller
MEDIE
Enighed – dansk stortransfer tæt på
MEDIE
FCK sælger Jordan Larsson – her er prisen
TRANSFER
Interessant melding om VM-profil
MEDIE
Overvejer stor ændring for Patrick Dorgu
NYHEDER
Dame N’Doye scorer nyt job
AVIS
Udeblev fra træning – Superliga-transfer på vej
OPTAKT
New Zealand – Egypten
‘Så bliver min sommer ikke, som jeg ønsker den’
NYHEDER
– Han besidder de kvaliteter, vi har brug for
TOPNYHED
‘Det største tilbageslag i min karriere’
EKSKLUSIVT
Superliga-boss med spændende transfermelding
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
NYHEDER
VM-landstræner udtrykker bekymring for fodbolden