Rasmus Højlund er på rekordtid blevet et af Europas varmeste fodboldnavne.
På et halvt år smadrede han den østrigske Bundesliga, og nu er han igang med at gøre det samme i Serie A og for den sags skyld også på landsholdet. Angriberen skiftede fra SK Sturm Graz til Atalanta i sommer for omkring 125 millioner kroner, men han meldes allerede i retning af verdens allerstørste klubber til sommer.
Real Madrid, Napoli, Juventus, AC Milan og Arsenal er alle blevet nævnt, mens Tipsbladet kunne afsløre, at Manchester United også er meget interesseret i danskeren.
På knap 14 måneder er han gået fra indskifter i FC København til stjernespiller i Serie A, hvilket overgår en sindssygt stolt farmand, Anders Højlunds, vildeste fantasi.
– Jeg havde overhovedet ikke forudset det på så kort tid. Jeg ved godt, hvad han indeholder, men det her, som jeg også siger til mange, når de ringer og spørger, det har også overgået både mine fantasier, drømme og virkelighed, fortæller han over telefonen til Tipsbladet.
Rasmus Højlund udlever sin barndomsdrøm, som startede, da han var helt lille. Allerede da han var to år gammel kunne Anders Højlund se, at der var krummer i knægten.
– Han startede med at spille bold i stuen, da han var meget ung. Jeg tror ikke, han var mere end to år gammel. Hver gang jeg kastede bolden over til ham, så sparkede han med venstreben. Som tidligere fodboldspiller ved jeg, at det giver gode forudsætninger for at nå langt indenfor denne verden at være venstrebenet.
Rasmus Højlund startede til fodbold i barndomsklubben Hørsholm-Usserød, men inden han kastede alt sin kærlighed over fodbolden, så skulle der træffes nogle afgørende valg i en meget tidlig alder.

Stod ved skillevej som niårig
Anders Højlund fortæller, at Rasmus Højlund altid har været drevet af sport. Han har blandt andet dyrket svømning, badminton og tennis. Faktisk havde Rasmus Højlund et stort talent for svømning.
– En dag ringede de lige pludselig fra svømmeklubben, og sagde, at knægten har talent for at svømme, og om de måtte rykke ham højere op i systemet. På hans årgang satte han nogle tider i Danmark, der var blandt de bedste, siger Anders Højlund, som dengang slet ikke vidste, at Rasmus Højlund også havde talent i et svømmebassin.
Kærligheden til fodbold har dog altid vejet tungest, og derfor stod Rasmus Højlund ved en skillevej, da han blot var ni år gammel.
– Det var ham selv, der ville fortsætte med fodbolden. Der var han ikke i tvivl. Han er jo konkurrenceorienteret, så han synes også, at svømning var sjovt. Men kærligheden lå i fodbolden, siger Anders Højlund.
Rasmus Højlund har også to fodboldgale brødre, tvillingerne Emil og Oscar Højlund, som til dagligt spiller i FC København, og for at stuen ikke blevet ødelagt af passionen for boldspillet, så byggede familien boligen i Hørsholm om.
– Vi har bygget et hus efter, at de kunne spille fodbold. Vi byggede en fodboldbane i kælderen, der var ti meter lang, seks meter bred og så var der tre meter til loftet, siger Anders Højlund, som også fortæller, at fodbolden var hele deres liv.
Det var dog først, da Rasmus Højlund blev teenager, at Danmarks største klubber også fik øjnene op for angriberen.

Rasmus Højlund og hans to brødre spillede fodbold her i kælderen, når træningerne i barndomsklubben Hørsholm-Usserød var forbi (privatfoto).
Talentet blev opdaget i Brøndby
Børneværelset var klistret til med fodboldplakater, PlayStationen spillede FIFA og det hele har altid drejet sig om fodbold for Rasmus Højlund.
Han begyndte til fodbold i barndomsklubben Hørsholm-Usserød, da han blot var fire år gammel. Men det var først, da Rasmus Højlund som 12-årig rykkede til Brøndby IF, at talentet blev mere klart for familien.
– For os har det hele tiden været en leg. Vi har leget omkring fodbolden, men vi har også brugt rigtig mange timer på fodbold. Om han så kunne drive det til noget, det er nok først, da vi rykker ham til Brøndby, at det blev mere tydeligt for os.
Hørsholm-Usserød var samarbejdsklub med Brøndby IF, og derfor rykkede man ham til vestegnen, da de, og ikke FCK, var interesseret i ham på daværende tidspunkt.
Få år senere fik FC København så øjnene op for Rasmus Højlunds talent. Det var også her, at man rykkede ham frem som angriber. Hans fart og fysik var et dødbringende våben i U19-ligaen, hvor han bragede igennem i 2020/2021-sæsonen.
Den samme fart og fysiske ramme spreder lige nu skræk og rædsel blandt midtstopperne i Serie A. Men længe før livet som professionel fodboldspiller begyndte, dragede Rasmus Højlund også fordel af sin fysik.
– Da han gik i 2. eller 3. klasse, der blev der afholdt idrætsdag. De skulle løbe 400 meter løb, men Rasmus havde slået sin finger, og midt under løbet var hans forbinding gået op.
– Han løb ind til siden til sin mor, som hurtigt satte forbindingen på plads igen. Så var alle de andre selvsagt længere fremme, men han nåede alligevel at indhente dem, siger Anders Højlund, som selv var hurtig som fodboldspiller, ligesom Rasmus Højlunds mor er tidligere 100 meterløber.
Karrierens største nederlag
Rasmus Højlund gik meget hurtigt fra FC Københavns U19-hold til førsteholdet i den efterfølgende sæson. Her blev han dog primært brugt som indskifter, og da man hentede tre nye angribere for lidt over et år siden, så havde Højlund ikke andet valg end at tage afsked med hjerteklubben.
– Han fik karrierens største nederlag, da han blev fravalgt i FCK. Det var hans fodboldklub. Han har haft FCK-trøjer og FCK-sengetøj lige siden han var både to og tre år gammel, men det der var det største nederlag indtil videre.
FC København hentede Khouma Babacar, Nicolai Jørgensen og Mamoudou Karamoko sidste vinter, hvilket skubbede Rasmus Højlund ud i et skifte til SK Sturm Graz. Siden har han valgt ikke at se sig tilbage.

Han har netop afløst et flot forår af et hattrick på landsholdet, hvilket får hans navn til at give genklang på rygtebørsen. Real Madrid og Arsenal nævnes blandt de varmeste bejlere, mens Tipsbladet kunne afsløre, at Manchester United også gerne vil have ham.
Det bekræfter Anders Højlund i nogen grad overfor Tipsbladet.
– Jeg kan sige, at der er en spansk klub, som er interesseret. Og så er der to top 6-klubber i England, som også er meget interesseret.
For Rasmus Højlund handler det om at holde snuden i sporet og fortsætte sin eksplosive udvikling i Atalanta. Han har været brandvarm siden årsskiftet, hvor det er blevet til seks Serie A-scoringer.
LIVE
LIVE: Sådan skal Zanka bruge den næste tid
INTERVIEW
– Ved ikke hvor meget man kan bruge deres lort til
TRANSFERPLANEN
Han er gratis – ligger lige til højrebenet, AGF!
Reagerer på Superliga-bombe: ‘Genialt køb!’
TOPNYHED
Her er FC Københavns vej i Europa
EKSKLUSIVT
Afsløring: Henrik Hansen stopper i Brøndby
TOPNYHED
Brian Riemer overrasker – her er landsholdstruppen
STORT INTERVIEW Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid
TOPNYHED
Dommerekspert: Glem det, FCK!
NYHEDER
Kommer med frækt bud på dansk mester
TOPNYHED
FC København kan få Jens Stage-millioner
INTERVIEW
FCK-træner roser Felix Beijmo
NYHEDER
Kæmpe røgslør af Brøndby
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – FC København henter Beijmo
TIPSBLADET SPECIAL
Drop stjernerne, Riemer: Det her er dit landshold!
KARAKTERER
Helt ærligt, Bo Svensson – hvad skal han gøre?
FANKLUBBEN
Nu skal vi bare have købt Alexander Lind!
INTERVIEW
FCK sigter stadig efter 15. juni
MEDIE
AGF kan ende med millionregning, men…
Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser
MEDIE
Det skal Pep Guardiola efter Man. City-exit
Michael Carrick bliver i Manchester United
NYHEDER
Kæmpe offside-drama – nu forklarer dommeren
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Tak for at være sur på mig’
HELT VILDT
Tuchel overrasker – vrager store stjerner til VM
Peter Løvenkrands langer ud efter dansk klub
TIPSBLADET SPECIAL
Superliga-stjerne til FCK: Her er han outstanding
AVIS
Bayern München lurer på choktransfer
STORT INTERVIEW Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring
KARAKTERER
Det kan være hans sidste kamp i Brøndby
MEDIE
Medie: Neestrup i forhandlinger med topklub
INTERVIEW
Tosset Brøndby-stjerne: FUCK VAR!
EKSKLUSIVT
Bomber pendler fra København: Uvis fremtid i Århus
TOPNYHED
Melder Steve Cooper færdig i Brøndby