Han kunne ikke slå igennem i FC Nordsjælland, men i denne sæson har Patrick Dorgu spillet fra start mod storklubber som Juventus, Roma og AC Milan.
Den unge venstre back, der for nyligt fyldte 19 år, har fået et kæmpe gennembrud i Lecce i denne sæson, hvilket også har banet vejen for en plads på Danmarks U21-landshold, der i øjeblikket opholder sig i Spanien.
Fra en telefonforbindelse fra Spanien sætter Patrick Dorgu ord på sin første sæson i Serie A. Der har været tale om en 'super sæson', lyder det fra Dorgu, men forsvarsspilleren er ikke overrasket over den pludselige succes.
– Jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket, for jeg stoler meget på mine egne kvaliteter, og jeg har haft en god pre-season og har trænet godt. Så jeg vil ikke kalde det en overraskelse, for jeg har arbejdet hårdt for det. At det så er kommet lidt hurtigt, det er jo bare dejligt for mig, siger Patrick Dorgu.
Patrick Dorgu var i sin første sæson i Italien med til at vinde mesterskabet med Lecces ungdomshold, og i sommer kom den unge dansker så med på førsteholdets pre-season, hvor han gjorde det så godt, at han blev rykket permanent op i førsteholdstruppen. I sæsonens første kamp blev det normale førstevalg på venstreback-positionen så skadet, hvilket banede vejen for Patrick Dorgu.
Johannes Hoff Thorup har været ude at sige, at der ikke var nogen 'åbenlys vej' for dig i FC Nordsjælland. Var det også sådan, du så det?
– Ja, han siger det egentlig meget fint. Jeg kunne se, at der var to rigtig gode venstrebacks på det tidspunkt, så jeg så en større mulighed i at skifte til et andet land og så prøve mig af der, i stedet for at prøve at slå igennem i Nordsjælland, hvor det var lidt sværere.
– Her i Italien vidste jeg, at jeg bare skulle have en god U19-sæson, og så var der egentlig lagt en god plan for mig. Så det afhang egentlig meget af mig selv, lyder det fra Patrick Dorgu.
Hvilke tanker gjorde du dig om at forlade det trygge og velkendte i Farum, for i stedet at rykke til det sydlige Italien i en ung alder?
– Jeg gjorde mig ikke så mange tanker. Jeg skulle tage en chance i min karriere. Jeg vidste, at hvis jeg kunne lykkes hernede, så ville det være mere gavnligt end at blive i det trygge.
– Det handler om at tage en chance nogle gange. Man kan jo altid komme tilbage. Jeg følte, at jeg skulle tage en chance i min karriere. Og det har så været en succes, kan man sige, siger Patrick Dorgu.
Patrick Dorgu fik sin Serie A-debut i sæsonpremieren tilbage i august, hvor Lecce hentede en 2-1-sejr over Gustav Isaksens Lazio (Foto: Maurizio Lagana/Getty Images).
Patrick Dorgu blev i oktober omtalt som en 'meget spændende venstre back' af Kasper Hjulmand, men Serie A-danskeren har ikke fokus på A-landsholdet lige nu.
– Det var selvfølgelig dejligt at høre, at landstræneren nævner mig. Men det er ikke det, der er mit mål lige nu. Mit mål er at være med på U21-holdet, og jeg fokuserer egentlig bare på at have to gode kampe her, siger Patrick Dorgu, der dog slår fast, at han selvfølgelig drømmer om A-landsholdet.
Dorgu har i de seneste måneder været rygtet til storklubber som Barcelona, Juventus, Manchester City eller Liverpool, men det er ikke historier, der fylder så meget for Lecce-danskeren.
– Det er selvfølgelig dejligt at kigge på, men det er egentlig bare motivation for mig selv, at jeg skal arbejde endnu hårdere. Det er dejligt at se, at nogle af de største klubber i verden kigger på en, lyder det fra venstrebacken, der er klar i mælet, da han bliver spurgt om sin favoritliga.
– Min drøm er selvfølgelig Premier League, men lige nu er jeg også et rigtigt godt sted i min karriere. Så hvis det skulle være Italien, så er det heller ikke helt dårligt.
Har du en favoritklub?
– Det er Chelsea, lyder svaret fra Patrick Dorgu, der som ung også havde en tidligere Chelsea-stjerne som sit store forbillede.
– Som ung var jeg angriber og kantspiller, så mit idol var Hazard. Jeg kunne rigtig godt lidt at se ham, da han spillede i Chelsea. Nu er det jo Alphonso Davies, Theo Hernandez og ja, de allerbedste backs i verden.
Den 19-årige dansker peger afslutningsvist på, at tiden i Italien primært har udviklet ham taktisk og i forhold til de defensive principper. Den hidtil sværeste modstander har været AC Milans nigerianske kantspiller Samuel Chukwueze, som Dorgu stod overfor i lørdags, da Lecce og AC Milan spillede 2-2 i Serie A.
I fremtiden kan Patrick Dorgu og Samuel Chukwueze potentielt blive holdkammerater på Nigerias landshold, idet Dorgus agent overfor bold.dk har åbnet for, at det nigerianske landshold kan være en mulighed for Patrick Dorgu.
Selv har Lecce-danskeren dog ikke så meget at sige om den mulighed. Det kan du læse om HER.
LIVE
TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
EKSKLUSIVT
Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
LIVE
Superliga-LIVE: Horsens-spiller rykker til Qatar
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag
NYHEDER
Thomasberg vinder i sin OB-debut
NYHEDER
FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
INTERVIEW
“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
MEDIE
Christian Nørgaard tæt på skifte
AVIS
Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
AVIS