Serie A er blevet flere danskere rigere henover sommeren, og en af disse er Victor Kristiansen.
Han nåede kun at tilbringe et halvt år i Leicester, før han i slutningen af august blev udlejet til Bologna, som sikrede ham på en etårig lejeaftale med en købsoption. Leicester ville bruge ham som stopper – det gad Victor Kristiansen ikke – og i sin Bologna-debut viste han fra start, hvad han kan fra backen med en assist og et tilkæmpet straffespark i 2-1-sejren over Cagliari.
Så er vi ligesom i gang, og Victor Kristiansen lyder tydeligvis også glad og spændt over sit nye italienske eventyr, da Tipsbladet fanger ham over telefonen.
– Jeg er faldet godt til. Det var en god første uge op til debuten. Det er et dejligt sted og og et dejligt land, så det har været et super førstehåndsindtryk, forklarer han.
Han fortæller, at han er hentet ind som starter for Serie A-klubben, der i sidste sæson sluttede på niendepladsen i ligaen, også selv om Bologna hentede Riccardo Calafiori, der også spiller venstreback, på transfervinduets sidste dag i FC Basel.
Han glæder sig til at opleve den italienske fodboldkultur. Fansene er kendt for virkelig at gå op fodbold, men han har endnu ikke oplevet så meget af det endnu. Han bor nemlig på hotel med sin kæreste, der er flyttet med, og i øjeblikket er han afsted med det danske U21-landshold. Planen er dog at finde et permanent sted at bo, og det skal ikke være på hotel, for det "bliver man syg i bolden af", som han selv formulerer det.
Alt andet blev fejet til side
Spørgsmålet er så, hvorfor det endte med at blive Bologna, for ifølge ham selv var der masser af interesse fra andre klubber også.
– Det blev Bologna, for det var dem, der havde det bedste projekt til mig. Og ja, så har jeg egentlig også altid haft en drøm om at spille i Italien. Jeg synes, at kulturen dernede, både fodboldmæssigt men også samfundsmæssigt og landet, tiltaler mig rigtig meget. Jeg har været på mange ferier dernede, og jeg er altid kommet hjem med et smil. Så da jeg fik muligheden for det nu, samtidig med at det fodboldmæssigt var godt, så kunne jeg ikke sige nej.
Da interessen fra Bologna blev konkret i august, blev der ifølge Victor Kristiansen arbejdet på skiftet i to uger. I den tid overvejede han intet andet.
– Jeg havde egentlig interesse i de fleste lande, så der var lidt at forholde sig til, men jeg synes, at det, der var i Bologna, var bedst, og det var også det, der tiltalte mig mest. Så der var ikke rigtig noget andet, der nåede at blive konkret, for jeg var ret hooked på det.
Lige nu er han kun lejet for sæsonen, men Bologna har fået en købsoption. Om den bliver indløst må tiden vise, men Victor Kristiansen kan – som det ser ud lige nu – godt se sig fortsætte i støvlelandet.
– Jeg tror, det gode ved leje er, at begge parter kan se hinanden an, inden man kan lave en permanent aftale. Så jeg har egentlig mest fokus på at spille en god sæson hernede til at starte med, og så må vi se, hvad der er muligt til næste sommer. Men det kræver jo selvfølgelig også, at de vil have mig. Men som det ser ud lige nu, så er det da helt klart noget, jeg gerne vil.
Som nævnt i indledningen er Serie A blevet en del danske profiler rigere denne sommer. Victor Kristiansen har endnu ikke talt med Gustav Isaksen og Jesper Lindstrøm, som også er skiftet til dertil, og som han sandsynligvis kan se frem til at spille direkte overfor, når de mødes senere på sæsonen.
De skal dog passe på ham, for han har allerede vist, at han ikke er bange for at føre sig frem i den ikoniske liga.
Foto: Getty Images
LIVE
TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
MEDIE
Lindstrøm skifter til Schalke
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
TOPNYHED
Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
INTERVIEW
Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF
NYHEDER
Victor Froholdt matchvinder i SuperCup-finale
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en ny Brøndby-darling!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
INTERVIEW
Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
TRANSFER
Speakman om transfer: En unik situation
OPTAKT
OB – Sønderjyske
MEDIE
FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
TOPNYHED
Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’