Rosenborgs trænerjagt er nået til den danske hovedstad, hvor den faldne storklub mandag blev meldt konkret interesseret i FC Københavns U19-træner Alfred Johansson af norske medier.
Tidligere har klubben været meldt varme på Jacob Friis og Kent Nielsen, men nu har man altså vendt blikket mod ungdomstræneren i FC København. Med god grund. 33-årige Johansson har nemlig stor succes som chef for FC Københavns ældste ungdomsårgang.
Her har han stået i spidsen for holdet i blandt andet Youth League-kampene dette efterår, hvor man har blæst storklubber som Bayern München, Manchester United og Galatasaray bagover. Derfor kan man forestille sig, at det ikke ligefrem er i FC Københavns interesse at sige farvel til den talentfulde træner, der har været i klubben siden 2019.
Sådan lyder vurderingen fra Kasper Larsen, der dækker klubben tæt for mediet Kvart i Bold.
– Mit svar vil nok være – og nu kan jeg få hele Norge på nakken, den tager jeg gerne – at jeg er med på, at det er en sovende kæmpe, men det har det været i mange år, så jeg vil på en eller anden måde håbe, at det var en anden type job end det her, som nogle kan se ham i.
– Jeg er helt sikker på, at vi vil være kede af at slippe ham. Jeg tror, at FC København tror, at der er en realistisk chance for at komme langt i Youth League, og der vil man selvfølgelig gerne bevare den kontinuitet, som det kræver.
– Med det sagt tror jeg også, at vi godt ved, at vi har så mange dygtige trænere i de forskellige stabsfunktioner i Martin Vingaard (U17-træner) og Morten Bisgaard (U19 Player Development Coach), og vi har også nogle rigtig dygtige assistenttrænere i A-truppen. Der er mange perspektiver i det, siger Kasper Larsen til Tipsbladet.
Han slår fast, at man i FC København er stolte af at kunne sende egenudviklede spillere, der ikke når hele vejen, videre, og at det vil være endnu en blåstempling af akademiet, hvis man også begynder at kunne sende de unge trænere videre.
Helt tæt på førsteholdet
FC København har tidligere været meget offensive i sine udtalelser omkring akademiet, som man placerer blandt de bedste på den europæiske fodboldscene. Præstationerne i Youth League bakker den udmelding fuldstændig op.
Derfor er det et stort job at være cheftræner for U19-holdet, og Kasper Larsen anslår, at man rent budgetmæssig kan sammenligne det med et mindre Superliga-budget. Johansson er da også godt inde i møllen omkring FC Københavns førstehold.
– U19-træneren i FC København arbejder sindssygt tæt med førsteholdet, og de har møder på ugentlig basis. Så han er i den grad inde i hele det der loop med at sidde med, hvor det også sker, hvilket også fortæller mig, at FC København – jeg siger ikke, han er den næste cheftræner – godt kan have en plan med ham.
Kasper Larsen befinder sig på klubbens træningsanlæg, 10'eren, adskillige gange hver uge, så han har fået chancen for at tale med Johansson adskillige gange. Faktisk skal han denne tirsdag også tale med ham efter klubbens Future Cup-kamp. Han kan melde om en lun, humoristisk og varm person, som ikke er bange for at rette på journalister, hvis ikke han er enig med dem omkring observationer på grønsværen.
Det der lidt "Neestrupske"
Derudover er han ekstremt målrettet i sit arbejde, hvilket går meget godt i spænd med den måde, som tingene bliver gjort på i FC København.
– Han er en fyr, som også står op for sine spillere og for klubben. Når jeg bliver benovet over, at vi slår Manchester United i England, så belærer han mig om, at vi har et akademi, der er blandt de allerbedste. Han går meget ind i klubbens målsætning.
– Han sagde også, at vi skal videre fra gruppen, og da vi kom videre, sagde han, at vi skal videre som etter. Det er meget den der lidt "Neestrup'ske" – jeg ved godt, at Neestrup ikke siger, vi skal videre som etter – men den der sult besidder han i kæmpe grad, forklarer Kasper Larsen.
Alfred Johansson har været ansat i FC København siden 2019, hvor han kom til fra en ungdomstrænerpost i svenske AIK.
Tipsbladet har uden held forsøgt at række ud til FC København for en kommentar omkring Rosenborg-rygterne.
LIVE
TransferLIVE: Chelsea interesseret i PL-angriber
INTERVIEW
Felix Beijmo revser FCK-mentalitet
AVIS
Bayern München på plads til Superliga-brag
INTERVIEW
Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
INTERVIEW
Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TOPNYHED
Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen
NYHEDER
Fremlægger FC Midtjyllands salgsplan
Derfor bliver Andrea Pirlo ikke landstræner
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
TIPSBLADETS DOM
En vild energibombe er kommet til Superligaen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
INTERVIEW
Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
NYHEDER
Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 5 Superliga-spillere under maksimalt pres
MEDIE