Portræt: Svensk ikon og rekordholder

BRAGT I TIPSBLADET 11. OKTOBER 2013

Ikonet Svensson
Når Sverige i aften spiller en afgørende VM-kvalifikationskamp mod Østrig, bliver det med Anders Svensson som den ene mand på midtbanen, og det er ganske imponerende, når man tænker på, at han har rundet de 37 år og desuden " kun" har spillet i Allsvenskan i de seneste otte sæsoner. Men hvem er manden, der netop har taget landskampsrekorden i Sverige, hvorfor blev det Elfsborg og ikke barndommens favoritklub IFK Göteborg, der fik glæde af hans spil i så mange sæsoner, og hvordan leverede han to ikoniske landsholdsøjeblikke med kun fire dages mellemrum for snart mange år siden? 

Der er nu, det gælder. Det er nu, at præstationerne virkelig betyder noget, hvis man vil videre til VM i Brasilien, hvor der helt sikkert vil blive leveret triumferende eller tragiske momenter, der for altid vil blive stående i den kollektive, nationale bevidsthed, momenter der for alvor får fodbolden til at leve.

Hvis man kigger ned gennem den danske fodboldhistorie, vil man for eksempel stoppe ved Henry Froms reddede straffespark mod Ungarn ved OL i 1960, snuppet med hjælp af et stykke tyggegummi på stolpen.

Man vil huske knækket fra Allan Simonsens brækkede ben og Preben Elkjærs brændte straffespark med bagdelen ude af de flængede shorts ved EM i 1984. Man vil tænke på Michael Laudrups solotur mod Uruguay og Jesper Olsens tilbagelægning ved VM i Mexico. Man vil mindes John Faxe Jensens EM-finalemål mod Tyskland og Kim Christoftes straffespark og Peter Schmeichels redning i semifinalen mod Holland før det, og man vil også sende en tanke til Brian Laudrups afslappede jubel efter målet mod Brasilien ved VM i 1998.

Det er en række af ikoniske danske fodboldøjeblikke, der ikke bare fylder hos fodboldfolket, men også er blevet en del af nationens kulturelle historie, og det samme har de selvfølgelig ovre på den anden side af Øresund i Sverige, bare med andre kampe og hovedpersoner.

Der er Kurt Hamrins vanvittige dribletur i VM-semifinalen mod Vesttyskland i 1958, der er Ralf Edströms bragende hug mod samme modstander i styrtregn ved VM i 1974, der er Thomas Brolins scorings-piruetter ved EM i 1992, der er Thomas Ravellis reddede straffespark mod Rumænien ved VM i 1994, og så er der selvfølgelig Zlatan Ibrahimovic - for eksempel hælscoringen i hovedhøjde mod Italien ved EM i 2004 og senest de fire mål og det afsluttende og fuldt kontrollerede saksesparkslob mod England i så ekstrem en præstation, at den vil blive husket, selv om det kun var en venskabskamp i forbindelse med åbningen af det nye nationalstadion i Stockholm.

Men Zlatan Ibrahimovic er ikke den eneste svensker, der har mere end ét ikonisk landsholdsøjeblik på sit cv. Det samme har en 37-årige midtbanespiller fra Elfsborg, og han leverede dem endda med fire dages mellemrum for mere end 11 år siden på et par solbeskinnede baner i Japan.

Et dunk mod stoplen
Her var Sverige blevet placeret i den VM-slutrundes bud på en " Dødens Pulje" med England, Argentina og Nigeria som modstander, og selv om den daværende Southamptonspiller Anders Svensson ikke var med fra start i den første kamp mod England, så kom han ind og gjorde det så godt, at han siden blev valgt af landstrænerduoen Lagerbäck/ Söderberg. Og den chance udnyttede han i den afgørende gruppekamp mod Argentina, da Sverige fik frispark knap 30 meter ude.

Henke Larsson løb mod bolden, men løb forbi, og så kom Svensson i kølvandet med et smukt, skruet skud over muren og ind i nettet bag den flagrende argentinske keeper.

Hernan Crespo udlignede godt nok til sidst, men det var for lidt og for sent. En af forhåndsfavoritterne blev sendt tidligt ud, mens den 25-årige Svensson skrev sig ind i den svenske fodboldhistorie som manden, der sparkede Argentina ud af VM. Og selv om det er mange år siden, står mindet om det direkte frispark stadig lysende klart hos den aktuelle landstrænerassistent Marcus Allbäck.

" Frisparksmålet mod Argentina er selvfølgelig et af Anders' største højdepunkter i karrieren, men faktisk også et af mit, for det var en oplevelse, der var så vild. Man spiller sit første VM, og ens værelseskammerat laver sådan et mål. Det føltes jo næsten som om, at det var min bror, der oplevede alt det her. Jeg sad på værelset og hørte, hvordan han snakkede med sin familie og blev interviewet af journalister. Det var så velfortjent," siger Marcus Allbäck til Tipsbladet.

Men det var ikke gjort med det.

Fire dage senere skulle Sverige spille 1/ 8-finale mod Senegal, og efter 1-1 i den ordinære kamp, hvor en ung og korthåret Zlatan gjorde et indhop med en pænt stor chance til sidst, skulle man i kamp om det " Golden Goal," der øjeblikkeligt ville afgøre kampen. Og igen ville skæbnen, at Anders Svensson fik en hovedrolle.

Et indlæg fra Henke Larsson endte med en løs bold ude i feltet, som Svensson nåede et splitsekund før en Senegal-forsvarer.

Vejen mod mål var dog spærret, så i stedet trådte Svensson op på bolden, snurrede rundt i det, man i Danmark kalder en Laudrup-finte, og i perfekt balance fra 10 meter hamrede bolden på opstanderen med et dunk, der stadig giver ekko på YouTube.

Men bolden røg tilbage i spil, og et par minutter efter havde Henri Camera stolpen med sig på et fladt skud forbi Thomas Ravelli oppe i den anden ende, og så var VM slut for Sverige.

"Det var jo en fantastisk finte i et øjeblik, der var enormt stresset. Inde i boksen i overtiden i en 1/ 8-finale ved VM, og så et fantastisk skud, der drøner på stolpen. Og et par minutter senere er VM så forbi, og vi skal pakke taskerne og tage hjem. Det var helt ubegribeligt og næsten umuligt at forstå, hvis du ikke har prøvet det."

"Folk foran skærmen var selvfølgelig bedrøvede, men vi, der var der, lå bare på banen. Det var så abrupt en afslutning på en kamp på den anden side af jorden, og så skulle vi bare hjem. Så var det slut. Og det var en kamp, som vi kunne have vundet. Jeg synes, vi var bedre end dem, så det var svært at tage ind," husker Marcus Allbäck, mens en kommende holdkammerat til Anders Svensson i Elfsborg var en af dem, der sad foran skærmen hjemme i Sverige, og den dag i dag sagtens kan huske driblingen, skuddet og dunket mod stolpen.

"Men grunden til at det er blevet så stor en ting er også, at det kunne være gået helt anderledes, hvis Anders' skud var gået ind. Så havde vi været videre, og så ved man ikke, hvad der kunne være sket. Så hele det forløb er også sådan en " hvad nu hvis"-ting," siger FC København-keeper Johan Wiland, som repræsentant for en nation, der tidligere i historien har taget både VM-sølv og bronze.

Den store VM-nedtur stoppede nu ikke Anders Svensson. Han fortsatte på landsholdet, fik fire slutrunder mere, og da det ikke gik helt som ventet ved EM i Ukraine, tog han endnu en tørn. Godt nok med mindre spilletid, men da det gjaldt i Irland i sidste måned, var Elfsborgmanden tilbage på banen og stod for sejrsmålet i noget af en omvendt situation, da Zlatan lagde bolden frem til en 37-årige midtbanemand på frit ryk i feltet.

Det var stort for Sverige, men det var ikke lige så ikonisk som øjeblikkene i Japan. Til gengæld blev Anders Svensson historisk nogle få dage senere, så langt væk som man kan komme i UEFA-regi i Almaty, Kasakhstan. Her vandt Sverige den tredjesidste VM-kvalifikationskamp med Svensson på banen til landskamp nummer 144, og dermed overgik han målmand Thomas Ravelli og er nu manden med flest landskampe for Sverige nogen sinde. Og det er ret godt gået af en knægt fra Göteborg-bydelen Södra Guldheden.

Årets mål i Allsvenskan
Anders Gunnar Svensson blev født den 17. juli 1976 som yngste dreng i en ganske almindelig svensk familie med mor, far og storebror Tomas.

Han voksede op i et " betonhus med to millioner lejligheder," som han selv har beskrevet det i Göteborgs-Posten, men det var ikke de indendørs sysler, der trak i drengen.

Han ville ud at spille fodbold, og allerede som fire-årig begyndte han i den lokale klub, hvor talentet hurtigt blev så stort, at han uden problemer trænede og spillede med på tre forskellige hold, også selv om de ældste var et par år ældre end ham selv.

I svensk presse findes der mange historier om den tid. For eksempel hvordan han scorede alle mål i en 9-0 sejr, og hvordan han i en kamp som målmand ved stillingen 5-0 fik lov til at forsøge et solomål af sin træner, hvorefter han afdriblede alle modstandere og scorede til 6-0. Men den historie, som Aftonbladet hev frem i et stort portræt før EM i 2012, fortæller om dengang, den unge Anders sagde til sin målmand, at han bare kunne lægge sig ned, for modstanderen ville aldrig komme i nærheden af målet. Det hørte hans far nemlig, og det gav en større skideballe og et råd om at være ydmyg trods den store succes, en lektie det store talent tog med sig på den videre vej.

Spørgsmålet var nu ikke, hvilken større klub han ville vælge, når tiden kom dertil, for det var der ingen tvivl om. Godt nok blev forældrene skilt, og teenageren flyttede med sin mor ud på landet mellem Göteborg og Borås, men hele familiens fodboldhjerte bankede for lokale IFK, så det var der, han søgte hen, og hans mor kørte ham gerne til og fra træning.

Men interessen var ikke gensidig.

I et par uger fik han mest lov til at gå rundt uden den store opmærksomhed i storklubben 36 kilometer væk fra hjemmet, og så forsøgte han sig i stedet med en kammerat i Elfsborg, klubben i Borås, der kun lå 23 kilometer væk. Og på den måde gik IFK glip af et svensk fodboldikon, mens Elfsborg fik en kulturbygger, der debuterede i den næstbedste række som 18-årig, og i 1997 kom i Allsvenskan sammen med de tre år yngre og lige så langhårede Tobias Linderoth og Fredrik Berglund, en trio der dengang blev kendt som " pandebånds-banden." Den unge Svensson gjorde det godt som kreativ og målfarlig midtbanemand, og i 1999 scorede han Årets Mål i Allsvenskan, da han mod Malmö FF flugtede bolden op i hjørnet fra 30 meter direkte fra et præcist hjørnespark. Det var flot, men endnu mere imponerende var det, da et tv-hold dagen efter stillede til træning og udfordrede ham til at gøre det igen. Man fik den lokale greenkeeper til at stille sig ned ved hjørneflaget med en bunke bolde og slå dem langt til Svensson 30 meter fra målet, og allerede på den første aflevering gjorde han det igen med et hug direkte op i hjørnet.

Samme år debuterede han på det svenske landshold, i en T venskabskamp mod Sydafrika i selskab med en anden debutant i form af Marcus Allbäck, i 2001 blev han svensk pokalvinder og blev solgt til Southampton i den engelske Premier League, og så er vi fremme ved de ikoniske øjeblikke ved VM i 2002 med det direkte frispark mod Argentina og snurredriblingen og det tunge stolpeskud mod Senegal.

Hjem til Elfsborg
Den slags detaljer bliver der lagt mærke til i fodboldverdenen, men Svensson blev i Southampton, hvor han havde det godt, hvor han spillede fast, hvor han spillede FA Cupfinale mod Arsenal i 2003 som et spillemæssigt omend tabt højdepunkt, og hvor der ikke kom noget endeligt ud af interessen fra Barcelona i 2004. Andre spanske klubber var dog på banen, da Southampton rykkede ud af Premier League i 2005, men det var Svensson ligeglad med. Han vendte hjem til Elfsborg, hvor han giftede sig med en lokal pige og siden har spillet.

"Det havde vel altid været et håb i fodbold-Sverige, at Anders ville komme tidligt tilbage, men han havde gjort det godt i Southampton, og der var interesse andre steder fra. Han kunne også have tjent mere andre steder end i Elfsborg, men vi gjorde en økonomisk satsning, og til sidst vendte han tilbage til os. Men vi havde mange samtaler, og jeg var mange gange i Southampton, før han tog den beslutning." " Det har så siden vist sig at være en god beslutning for både ham og os, for vi har haft nogle gode år rent sportsligt, mens Anders har udviklet sig og fastholdt sin landsholdsplads.

Det kan godt være, at han kunne have nået mere et andet sted, men han har også altid været en type, der har vurderet tryghed og socialt samvær højt," fortæller klubchef Stefan Andreasson, der har kendt Anders Svensson, siden han kom til Elfsborg, først som medspiller og altså nu som chef.

Succesen kan konkret aflæses med mesterskabet i 2006, det femte i klubbens historie men det første i 45 år, og igen i 2012, mens den spillestil med bolden på jorden, der altid har kendetegnet Elfsborg, i perioder er blevet perfektionet med Svensson som styrmand på midtbanen og den mangeårige cheftræner Magnus Haglund på sidelinjen.

Med udgangen af 2011 forlod Haglund dog klubben til fordel for norske Lillestrøm, og hans afløser Jörgen Lennartsson førte altså først Elfsborg tilbage på toppen. Men tingene fungerede ikke optimalt i løbet af dette efterår og for et par uger siden blev cheftræneren fyret ovenpå Europa League-nederlaget til Red Bull Salzburg på 0-4.

"Ydmygende, pinligt. Jeg skammer mig og er vel mest af alt rasende. Vi viser en frygtelig side af svensk fodbold, og det føles rigtig tungt lige nu. I svensk fodbold er det som om, at vi prioriterer forsvarsspillet for meget, mens vi får problemer, når vi selv har bolden. Det er der ikke så meget fokus på i svensk fodbold, og de er lysår foran os med bolden," sagde Anders Svensson efter nederlaget i Østrig med et citat, der siger to vigtige ting om midtbanemanden.

En tale på flyet til Kasakhstan
For det første fortæller det om en mand, der hader at tabe, og for det andet fortæller det om en mand med en klar ide om, hvordan fodbold skal spilles. Og den ide har på landsholdsniveau passet rigtig godt med den nuværende landstræner Erik Hamrén, mens han i perioder havde det sværere med den mere defensive Lars Lagerbäck. Blandt andet under VM i 2006, da han tabte kampen om spilletid på midtbanen til Lyons Kim Källström, og kun fik 62 minutter i den første kamp mod Trinidad & Tobago før han blev skiftet ud med sin værelseskammerat Marcus Allbäck.

"I forhold til 2002 var det en hård situation for Anders i 2006, da der var den her diskussion om ham eller Källström på midtbanen. Der sad vi på hotelværelset i mange timer og dage og snakkede om det. Han var selvfølgelig meget nedtrykt, mens man bare prøver at være en god ven. Så han har oplevet det hele," siger vennen og assistent-træneren Marcus Allbäck.

Efter VM-skuffelsen kom Anders Svensson tilbage i en mere fast rolle på landsholdet, han rundede de 100 landskampe, og de fleste havde regnet med, at han ville stoppe efter EM i Polen og Ukraine. Men han havde stadig lysten til landsholdet, så han fortsatte, selv om han måtte tilbringe meget tid på bænken som back-up til den nye centrale midtbane bestående af Moskva-duoen Kim Källström ( Spartak) og Rasmus Elm ( CSKA).

Efter sommerpausen røg Källström dog på bænken i Moskva, mens Elm blev ramt af en blodprop i benet, og så blev der pludselig plads til den nu 37-årige Anders Svensson igen, denne gang i samarbejde med Albin Ekdal fra Cagliari.

Og det blev en stor succes med det vigtige og afgørende mål i VM-kvalifikationskampen i Dublin mod Irland og landskampsrekorden i Kasakhstan.

"Det var jo fantastisk, men Anders er stadig en uhørt professionel spiller med en imponerende indstilling. Han er seriøs med sin kost, sin hvile, selv om han er så gammel, men det er selvfølgelig også derfor, at han stadig kan spille på højeste niveau i den alder. Fordi han er så god til alle de små ting, der er så vigtige, om man er 22 eller 37. Det har han absolut forstået."

"Han har haft en professionel indstilling hele vejen, og har vist, at han fortsat kan spille de minutter, der kræves af ham på rigtig højt niveau. Det er meget imponerende," siger Marcus Allbäck om vennens comeback i startopstillingen.

For selv om de to er venner, var der ingen tjenester på vejen. Svensson var med, fordi han var den bedste mand til opgaven, og den løste han på optimal vis med en historisk rekord som bonus. Men da rekorden blev sat i Kasakhstan, har der endnu ikke været den store fejring af midtbanemanden, men mon ikke der kommer en markering før kampen mod Østrig fredag aften.

"Vi hyldede ham selvfølgelig, som vi nu kunne på vej hjem fra Kasakhstan, men han fortjener mere, og det skal han nok også få. Han holdt også selv en lille tale i flyveren. Det var vores eget fly, så det var kun til os, men jeg kan vel godt fortælle, at talen var meget henvendt til de unge: At de hvis de har muligheden for det, så gælder det om at gøre karrieren så lang som mulig, for det bliver bare bedre og bedre. Og landsholdet er det flotteste, man kan nå."

"Det har han helt ret i. Når jeg selv kigger tilbage på min karriere, så er det på landsholdet at man har de bedste minder. At man har spillet EM og VM. Jeg var heldig nok til i mine otte år med landsholdet at være med i fem slutrunder, så selv om mine titler med FCK er højt rangeret, så er slutrunder noget helt specielt, og jeg ved, at Anders har det på samme måde. Lykkes det os at komme til VM i Brasilien, så bliver det hans sjette slutrunde, og så tangerer han Olof Mellbergs rekord."

"I talen på flyet snakkede han også om, at de unge skal nyde hver en kamp, for man ved aldrig, T hvornår det er slut. Det kan vare et par år, men det kan også være længere tid, og når man så en slutrunde, så skal den nydes i fulde drag. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg stod ved siden af Anders før åbningskampen mod England ved VM i 2002. Nyt stadion, perfekt græstæppe, 50.000 tilskuere på lægterne, millioner foran tv-skærmene. Der lovede vi hinanden, at vi skulle nyde det her, for det var ikke til at vide, hvornår det ville ske igen," fortæller Marcus Allbäck.

Viljen til sejr 
Men det er altså sket igen og igen for den 37-årige midtbanespiller, der netop har forlænget sin kontrakt med Elfsborg, så den løber mindst en sæson mere, og med sin erfaring selvfølgelig er en vigtig brik i de aktuelle, svenske slutrundedrømme.

"Det siger vel næsten sig selv, at når man har spillet flest landskampe af alle i Sveriges historie, så er man en meget vigtig del af det svenske landshold, og det som landsholdet står for. Hvis du kigger på hele hans landsholdskarriere, og på hvor mange gange han har tabt, når han har været på banen, så er det ikke ret mange. Han har en speciel ting, der gør, at når han er på banen, så virker det. Han har det ekstra, man har brug for på et hold. Han er en fantastisk spiller for landsholdet," siger den tidligere Elfsborg-medspiller og nuværende landsholdskammerat Johan Wiland og fortsætter: " Han er en spiller, der altid har sit hjerte med på banen. Han spiller altid for holdet. Han gør alt for holdet og for at gøre en god præstation for holdet. Sådan er han. Og han hader at tabe en fodboldkamp, og det er vel en af hans største styrker - at han hader at tabe så meget," siger FCK-keeperen før kampene mod Østrig og Tyskland.

Går det skidt for Sverige i de to opgør, kan det måske blive de sidste landskampe for Anders Svensson, men det tænker man ikke på " hinsidan." Her er man optimister før de to kampe, selv om tanken om et landshold uden Anders Svensson dog har strejfet landstræner-assistenten.

"Ja, det bliver lidt mærkeligt, når det sker. Men egentlig er det jo helt vildt, at han stadig spiller. Vi debuterede samtidig for 14 år siden, og han er her stadig. Så føler man sig lidt som en gammel mand," siger den tre år ældre Marcus Allbäck med et grin.

"Men jeg håber, at han får lov til at spille et mesterskab til. Det ved jeg er hans store drøm."