Rekordtransfer – her er prisen på dansk keeper

Ifølge Tipsbladets oplysninger ligger salgsprisen på Jonathan Fischer i omegnen af fire millioner kroner.



Man kan godt forstå, hvis NordicBet Liga-klubben Hobro IK har noget ekstra at glæde sig over i disse dage.

Det er nemlig lykkedes klubben at sælge spillere for flere millioner kroner i løbet af de første uger af januar. Laurs Skjellerup er taget til IFK Göteborg for et beløb på lidt over to millioner kroner, og så er Jonathan Fischer rykket til de norske oprykkere Fredrikstad FF.

En transfer, der i Hobro IK's pressemeddelelse blev beskrevet som et "rekordsalg."

Ifølge Tipsbladets oplysninger er beløbet, som nordmændene betaler for 22-årige Jonathan Fischer, i omegnen af fire millioner kroner. Det kan stige yderligere, men det kræver, at Fredrikstad FF leverer over al forventning. Nordjyske har også beskrevet en pris i samme leje.

Tipsbladet kan tilføje, at Hobro IK også har sikret sig en videresalgsklausul på Jonathan Fischer, som ligger i omegnen af 20 procent. Der er med andre ord udsigt til en endnu større gevinst, hvis han slår igennem i norsk fodbold.

Indtil salget af Jonathan Fischer var Mads Hvilsoms skifte til Eintracht Braunschweig tilbage i 2015 Hobros største salg. Her købte tyskerne ham for omkring 3,7 millioner kroner.

227586
Jonathan Fischer har underskrevet en femårig aftale med Fredrikstad FF, hvor han indgår i et målmandsteam sammen med Håvar Grøntvedt Jenssen og Ole Langbråten (Foto: Fredrikstad FF).

Jagter afløser – svensker på besøg
Nu har Jonathan Fischer sat nye standarder for, hvad en klub som Hobro kan sælge for, hvilket selvsagt vækker glæde i klubben både nu og på den lange bane, omend man mister en af sine største profiler.

Han skal selvsagt afløses, og det er Hobro også i gang med, hvor man arbejder med flere kandidater. Hobro er dog i en gunstig position, da Jonathan Fischer røg med lang tid tilbage af transfervinduet, hvilket vil sige, at der er god tid til at finde en afløser.

Her arbejder man i Hobro i flere spor og skal blandt andet have svenske Alexander Nilsson på prøve i den kommende uge. Han har senest været i Jönköpings Södra IF, men står nu uden kontrakt. Han er 26 år gammel og har tidligere spillet Allsvenskan-fodbold for Helsingborgs IF.

Hobro IK arbejder også med andre emner, hvor klubbens tidligere målmand Adrian Kappenberger godt kan gå hen og blive en mulighed, hvis andre prioriteter glipper. Han sidder lige nu på bænken i Hvidovre bag Filip Djukic.

Noget skal der i hvert fald gøres på målmandsposten, da man også har sagt farvel til reservekeeper William Tønning, der havde kontraktudløb ved årsskiftet. Hobro IK indtager tredjepladsen i NordicBet Ligaen.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Midtjyder i irsk skydetelt 

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

‘Et af de største danske resultater’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Jubler over store FC København-nyheder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Kontant dom over Elyounoussi

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Afsløring: FC København afviser millionbud

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA