AaB-profil overrasket: I er crazy gode i Danmark!

Den nyslåede Superliga-spiller er både overrasket over vejret og én ting ved danskerne.



Der var store udskiftninger i truppen AaB denne sommer, hvor klubben hentede spillere fra flere forskellige kontinenter.

En af de nye er amerikanske Andres Jasson, der kom til Aalborg fra New York City FC i MLS.

Han er virkelig god… Menno har hjulpet mig og lært mig meget

Andres Jasson
om AaB-cheftræner Menno van Dam

Midtbanespilleren er hurtigt blevet en vigtig mand i AaB, hvor han har fået spilletid i samtlige Superliga-kampe i denne sæson, og blandt andet har udmærket sig ved at være den spiller, der får flest frispark i ligaen.

Og 22-årige Andres Jasson er også ganske godt tilfreds med, hvordan det er gået, siden han rykkede tværs over Atlanten.

– Det har været godt. Der var et par ting, som jeg troede, jeg skulle vænne mig til – fodboldstilen, kulturen i Danmark generelt og holdet, siger Andres Jasson til Tipsbladet og tilføjer:

– Jeg havde også hørt meget om vejret, men det har været meget bedre, end folk sagde. Alle sagde, det ville være koldt og mørkt. Men det er ret ens med New York om vinteren.

Er der noget andet end vejret, der har overrasket dig?

– En ting, der har overrasket mig, er, hvor gode folk er til engelsk. Folk er crazy gode i Danmark!

– Jeg har meget familie i Spanien, og hver gang jeg tager til Spanien, taler jeg spansk. Men hvis mine venner kommer, og de skal tale med nogle, skal de håbe på, at folk taler engelsk. Her i Danmark har jeg måske mødt to-tre mennesker, hvis engelsk ikke var så godt som perfekt.

– Det har gjort skiftet meget nemmere. Man føler mere hjemme, fordi man kan tage på en café og føler, at man kan bestille uden problemer. Hvis der var en sprogbarriere, ville man føle sig langt væk hjemmefra, tror jeg.

Storroser Menno van Dam
En anden ting, der har hjulpet Andres Jasson med at falde godt til, er det tætte sammenhold i AaB, hvor midtbanespilleren bruger meget tid med holdkammeraterne uden for fodboldbanen.

Og så fremhæver han også cheftræner Menno van Dams hjælp og evner til at få holdet til at minde om en familie.

– Han er virkelig god. Jeg kommer fra New York og er blevet omskolet til en lidt anden position, så det har været en ny oplevelse for mig, og Menno har hjulpet mig og lært mig meget med hensyn til, hvad han synes, jeg gør godt og kan gøre bedre.

– Han er også god til at modtage feedback fra spillere og staben om, hvad vi kan gøre bedre som klub og stab. Når det er sådan, hvor spillerne kan give input, er det specielt. Menno bruger ofte ordene “family feeling”, og det føler jeg virkelig, at vi har her. Alle kan sige alt. Hvis man har noget at sige, kan man det, og vi ved, at alle siger det for at forbedre holdet, lyder det.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Foto: Alamy

Superligaen er meget anderledes end MLS
Superligaen har også budt på en ny sportslig oplevelse for Andres Jasson. I MLS skal klubberne kæmpe om at komme med i et playoff-format, der byder på knockoutkampe og altså ikke er ligesom det danske slutspil.

Derfor er det også til at mærke, at der er lidt ekstra på spil, når AaB går på banen.

– Det er helt klart anderledes end MLS. I MLS er der mange kampe, som… Jeg vil ikke sige, at de ikke betyder noget, men når man er i midten af sæsonen, og nogle hold har skader, og man skal rejse på tværs af landet, hviler de måske nogle spiller, og det er mere afslappet. Der er ikke ligeså meget pres.

– Men her i Danmark kan man mærke, at alle kampe betyder så meget, og man har brug for alle pointene, man kan få. Det er så tæt, og alle kan slå alle. Særligt de nederste otte, fordi de øverste fire er lidt over resten. Af den grund kan man aldrig tage den med ro, og alle kampe betyder så meget.

– Man kan også mærke det hos fansene og i klubben og byen. I MLS er det ikke så vigtigt for folkene og byerne, siger Andres Jasson.

Andres Jasson, 22 år, har kontrakt med AaB frem til sommeren 2028.





Bekræfter: Salah-transfer droppet




LIVE

Superliga-LIVE: ‘Flere plusser end minusser’

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Transferjournalist med Nørgaard-melding

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Har budt en milliard

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent



LIVE

TransferLIVE: Byder over 75 mio. på dansker

FCK misser landsholdsspiller

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Han kan blive det næste store Superliga-salg!

Brøndby jagter ny Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Premier League med nyt tiltag for skadede målmænd

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Bayern München på plads til Superliga-brag

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub