AaB-cheftræner: Alle placeringer er i spil

Selv om AaB tabte bronzeduellen med 2-4 mod Silkeborg IF, er der stadig håb for tredjepladsen i det nordjyske.



Mandag led AaB’s bronzedrømme et knæk, da nordjyderne på overbevisende manér blev besejret med 2-4 af Silkeborg IF på Jysk Park i runde seks af Superligaens mesterskabsspil.

Med nederlaget rykkede silkeborgenserne op på tredjepladsen med to point mere end AaB inden de resterende fire opgør i sæsonen.

Alligevel var der stadig håb for bronzemedaljer hos AaB-cheftræner Lars Friis efter kampen.

– Der er stadig 12 point at spille om, så selvfølgelig tror jeg stadig på det.

– I mesterskabsspillet er alle placeringer i spil, fordi alle kan slå alle. Det er dygtige hold, og i næste uge kan det være en helt anden sag.

– Hvis man kigger på tabellen, ligger Silkeborg rimelig godt lige nu. Ligesom vi gjorde før kampen. Selv om der kun er fire kampe tilbage, er vi nødt til at fokusere på den næste kamp mod FC Midtjylland. Der kan vi få tre point, og det kan hjælpe os, lyder det fra Lars Friis.

Samme optimisme delte AaB-topscorer Louka Prip, der scorede begge mål for nordjyderne i kampen.

– Det er stadig meget åbent. Vi er før blevet dømt ude mange gange, hvor der har været lang vej til tredjepladsen.

– Nu har Silkeborg fortjent taget den (tredjepladsen, red.) ved at vinde to gange over os, men der er stadig fire kampe tilbage. Der er to point mellem os, og alt kan ske, siger Louka Prip.

Silkeborg har taget Superligaen med storm siden oprykningen i sommer, og holdet har nu vundet fem kampe i streg i mesterskabsspillet.

For cheftræner Kent Nielsen betyder det dog ikke det store, at hans tropper ligger til at vinde bronzemedaljer på nuværende tidspunkt.

– Vi ved godt, at vi er nummer tre nu, men det kommer ikke til at ændre en tøddel for os.

– Vi ligger til at vinde bronzemedaljer, men du ved godt, at man ikke kan huske, hvem der lå til bronze fire runder før. Kunsten er at spille det hele igennem, og vi skal stadig hente en hel del point.

– Vi er gode til at nyde sejrene uden at spekulere på så meget andet end, hvordan vi skal vinde den næste kamp, fortæller Kent Nielsen.

I næste runde af Superligaen skal Silkeborg møde Randers, mens AaB skal i aktion mod FC Midtjylland.

/ritzau/







LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘Et af de største danske resultater’

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet