For tre uger siden pakkede Rasmus Thellufsen kufferterne og sagde farvel til sit amerikanske eventyr i Louisville City.
Den tidligere AaB-spiller gjorde det klart overfor klubben, at han ønskede at søge nye udfordringer og altså ikke indløse sin option for yderligere et år i Louisville City, der spiller i USL – den næstbedste række i USA.
Nu er Rasmus Thellufsen flyttet ind hos sin mor lidt uden for Aalborg, indtil han har en afklaring på fremtiden. Ikke så langt derfra – nærmere bestemt Hornevej – har offensivspillerens tidligere klub AaB hjemme, så hvorfor ikke traske derhen og banke på døren.
– AaB er et sted, hvor jeg har spillet mange år af min karriere. Der har ikke været noget konkret interesse fra AaB endnu, så vi kommer til at kigge på de muligheder, der kommer, for der er ikke noget nu, som er mejslet i sten, siger Rasmus Thellufsen til Tipsbladet.
Offensivspilleren har hørt om lidt løs interesse, men han regner med, at der dukker noget mere konkret op, når sæsonerne er gået på vinterpause, og sportsdirektørerne rundt omkring i Europa har fået sig et overblik over deres transferplaner.
– Jeg er rimelig åben for det meste, så længe det er i Europa. Jeg har ikke låst mig fast på, at det skal være i Danmark. Det kan sagtens være i Sydeuropa, hvis der er en fed mulighed. Jeg ved, der kommer nogle muligheder, og så må vi sætte os ned og kigge på det.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Rasmus Thellufsen i aktion for Lyngby BK mod Silkeborg IF sidste år (Foto: Lars Rønbøg).
Et lærerigt år i USA
Foruden AaB har Rasmus Thellufsen også været på kontrakt i Lyngby BK, mens et lejeophold i Hansa Rostock er hans eneste udlandseventyr, inden han takkede ja til Louisville City i januar.
Her rejste Rasmus Thellufsen langt væk, fra alt det han kender. På forhånd vidste han godt, at afsavnet til familien ville blive en udfordring.
– Det er jo hårdt. Jeg er et familiemenneske, men jeg tog den her mulighed, fordi det var en super fed oplevelse. Jeg har aldrig rigtig været i USA, og her fik jeg lov til at se stort set hele landet. Så det opvejede lidt, at jeg skulle sige farvel til familien i et års tid. Jeg er blevet så rig på oplevelser, at det har været det hele værd.
Et nyt og mere professionelt syn på kost, ernæring og søvn har offensivspilleren blandt andet taget med sig hjem. Men han har også lært noget om at spille fodbold i et land, der er 229 gange større end Danmark.
– Det er jo et kæmpe land. Udebaneturene er jo nogle gange mere end 10 timer i fly. Det var en omvæltning, og det kommer jeg ikke til at savne. Det er nogle lange ture, som man nogle gange tager afsted på tre dage før en kamp, siger Rasmus Thellufsen og fortsætter:
– Vi spillede på et tidspunkt i Colorado, hvor vi spillede oppe i 2500 meters højde, og det kunne man godt mærke på vejrtrækningen. Det er en del hårdere. Vi spillede også i Phoenix i Arizona i juli, hvor der var 48 grader varmt. Det var sådan til sidst, at man nærmest ikke sprintede fuldt længere. Der var heldigvis vandpauser hvert kvarter, men det var ikke helt optimalt.
Rasmus Thellufsen var fast mand for Louisville City i løbet af 2023. Nu er han retur i Danmark, hvor han for tiden selvtræner fem-seks gange om ugen for at holde formen ved lige, indtil den rette mulighed byder sig.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
LIVE
Superliga-LIVE: Forlænger med profil
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
FC København bekræfter transfer
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TOPNYHED