AaB’er spillede stor finale: Instagram gik amok

Der er øjeblikke i et fodboldliv, man husker. Øjeblikke, hvor tiden står stille, hjertet banker hurtigt, og tankerne flyver afsted. Det kan være et øjeblik, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre af sine hænder, og hvor man skærer en grimasse i ansigtet. Lige der, hvor det øjeblik bliver til et minde for livet. Om en nær ved eller en stor bedrift. Øjeblikke, man husker.

Sådan nogle har den 16-årige dansk-iraker Adam Rasheed skabt sig de seneste uger. For eksempel et fantastisk øjeblik, som han delte med sin far. En telefon, der var glohed, fordi det væltede ind med notifikationer og nye følgere på Instagram. Men også et lige ved og næsten-øjeblik.

Det her er hans fodboldeventyr.

Fra Danmark til Irak
Der er næppe mange, der kender midtstopperen Adam Rasheed, for han er ikke et navn i den brede offentlighed i Danmark. Ikke endnu.

Mens han mangler at skabe sit navn som fodboldspiller i Danmark, er han meget, meget længere i fortællingen i Irak.

Rasheed, der kom frem i FC Nordsjælland, men forlod klubben i sommeren 2022 til fordel for AaB, blev kontaktet af Irak. Var han mon interesseret i at spille for Iraks U20-landshold?

– De har fulgt mig længe, og så tilbød de, at jeg kunne komme ned for at se på forholdene og se, hvordan de trænede. Jeg deltog i nogle træninger og spillede en kamp mod Tyrkiet. Jeg startede inde og var god. Det var bestemt noget for mig, og derfra klikkede det bare, siger Adam Rasheed, som har irakisk far og familie i Irak, til Tipsbladet.

Han fik sin officielle debut for Iraks U20-landshold den 1. marts mod Indonesien ved de asiatiske U20-mesterskaber, og 17 dage senere stod han i finalen. Som turnerings yngste spiller. Foran 34.000 tilskuere.

Adam Rasheed til venstre i billedet. Foto: Privat

VM-billetten blev sikret
Godt nok er Adam Rasheed flyttet hjemmefra og går på gymnasiet i Aalborg, mens familien bor i københavnsområdet – men med sig på rejsen til Usbekistan, hvor turneringen blev afviklet, havde han sin far.

Hele familien har altid været en stor støtte for Adam Rasheed, men det var også nødvendigt, da han var et helt nyt sted med nye holdkammerater. Og der var også andre udfordringer.

– Altså jeg kan ikke engang sproget, de snakker arabisk.

– Vi har en fysioterapeut omkring holdet, som kan tale engelsk, og så har vi et enkelt spiller, som kan engelsk. De hjalp mig med at oversætte, og så kunne cheftræneren også engelsk.

– Jeg har også selv lært nogle enkelte ord (på arabisk, red.), som gør det lidt nemmere, siger Adam Rasheed.

Den første kamp i turneringen vandt Irak sikkert med 2-0, selv om man faktisk fik et rødt kort i de sidste sekunder af første halvleg. Adam Rasheed, der beskriver sig selv som en fysisk stærk midtstopper, der spiller hårdt og godt kan lide Sergio Ramos, Virgil van Dijk og Matthijs de Ligt, spillede fuld tid, hvilket han i øvrigt gjorde i alle kampe i turneringen.

Kamp to mod værtsnationen tabte Irak til Usbekistan, inden man spillede uafgjort mod Syrien. Det var nok til at gå videre til kvartfinalen mod Iran.

– Først og fremmest var det en stor oplevelse. I de første par dage var det lidt svært at tro på, at jeg var med til Asia Cup. Men efter de første kampe kunne jeg jo mærke, at jeg kunne være med.

– Jeg var lidt nervøs, men når man spiller, tænker man jo ikke så meget over, at personen over for er tre år ældre, siger Adam Rasheed.

Der var ikke kun en plads i semifinalen på spil mod Iran – vinderen ville også kvalificere sig til U20-VM næste år. Så det var en ufatteligt vigtig kamp – og en kamp, som Adam Rasheed for alvor trådte i karakter i.

1-0 vandt Irak. Adam Rasheed blev kåret til kampens spiller. VM-billet og semifinalepladsen sikret.

Adam Rasheed med 6-tallet på trøjen. Foto: Privat

En følelsesladet omgang
Semifinalen stod mellem Irak og Japan, og det endte i et vanvittigt drama, som først blev afgjort efter 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence.

Og det er så her, at vi er tilbage ved starten af denne fortælling. Ved et af de der øjeblikke, som Adam Rasheed for altid vil huske. Og gemme på.

Den ordinære spilletid endte 1-1, og 2-2 var stillingen efter 120 minutters fodbold. I straffesparkskonkurrencen scorede Irak på de første fire forsøg, mens Japan scorede på tre af fire. Så Abdul Razaq Qassem kunne med en scoring sparke Irak i finalen. Og det gjorde han.

For Adam Rasheed førte fejringen af finalepladsen ham straks mod sidelinjen for at fejre finalepladsen med sin far.

– Min far har altid været med mig, lige siden jeg var lille. Han har brugt alt sin tid på mig og kørt mig til træning i 11 år. Han sagde også før kampen, at jeg bare skulle spille mit spil, og hvis vi tabte, så tabte vi, og hvis vi vandt, så vandt vi.

– I den her straffesparkskonkurrence nåede jeg at tænke, ”jeg står her i en semifinale mod Japan, 16 år, og scorer vi på det her straffespark, så vinder vi. Min far står lige der.”

– Vi havde spillet kampen mod Iran nogle dage før, og der var jeg så glad, fordi vi havde lige kvalificeret os til VM. Så jeg tænkte bare, at nu løber jeg ud til far.

– Jeg ved, at det betyder rigtig meget for ham, og jeg ville bare gøre ham stolt ved at løbe ud til ham. Så kom der nogle tårer ud hos os begge, siger Adam Rasheed.

AaB’eren og Irak mødte Usbekistan i finalen. Holdet, som man tabte med 0-1 til i gruppespillet.

Mens semifinalen var et af de øjeblikke, hvor tiden stod stille, og som dansk-irakeren for altid vil huske som et forløsende øjeblik, gik finalen ikke som håbet.

Foran 34.000 tilskuere endte det med et nyt nederlag på 0-1.

– Det var en magisk følelse at træde ind på banen. Alle begyndte at klappe, men efter de første 10 minutter føles det som enhver anden kamp, hvor der så bare er en præmie (trofæ) efter kampen. Jeg fokuserede på min egen præstation, og det var stort at opleve og spille finalen.

Foto: Privat

En stjerne på sociale medier
Adam Rasheed er tilbage i Danmark, efter han og Irak tabte finalen den 18. marts. Men først efter at han og holdet var i Irak for at modtage en fin hyldest for præstationen.

– Da vi kom vi ud af flyveren i Irak, blev vi hyldet. Jeg ved ikke, hvem de var, men vi fik blomster og gaver, og der kom journalister for at snakke med os. Alle var bare glade, siger Adam Rasheed.

Præstationerne under slutrunden har også betydet, at telefonen har været glohed.

– De sociale medier er gået amok. Jeg havde 2.000 følgere (på Instagram, red.), da jeg kom til Asia Cup. Nu har jeg omkring på 11.000. Min Instagram er gået amok. Jeg måtte af og til lukke appen, og jeg kunne heller ikke se beskederne, fordi der var så mange, der havde skrevet, siger han.

Det vigtigste er dog de mennesker, der er tæt på Adam Rasheed:

– Jeg har jo kunnet mærke, at flere af mine venner er rigtig glade på mine vegne. Klubben (AaB) er er det også. Og det samme med min familie.

– Det har jo ikke kun været min far, der har støttet, det har de også. Jeg har jo fået billeder af min mor og min lillebror, der har siddet og set kampene på arbejde eller i skolen. Hele min familie har bare støttet mig og hjulpet mig, selvom der måske har været nogle svære tider. De har jo altid været der for mig. Det er jo det, der er motivationen for mig, siger Adam Rasheed.

Han vil have flere af den slags øjeblikke, han har haft de seneste par uger. De øjeblikke, hvor tiden står stille. Hvor hjertet banker lidt hurtigere, og man ikke ved, hvad man skal gøre af sig selv. Øjeblikke, der huskes – på godt og ondt.

Først skal Adam Rasheed dog tilbage til skolen, til hverdagen og til fodbolden i AaB. Et sted, hvor han også skal arbejde hårdt for at slå sit navn fast.