Advokater bakker op om professor: Fodboldregler er i strid med loven

Hvis fodboldklubber er i økonomiske problemer, må de ikke blive frataget seks point. Det står ellers sort på hvidt i DBU's love, men den regel gjorde en juraprofessor for et par uger siden op med, da han havde undret sig over, at Lyngby Boldklub havde udsigt til det, hvis ikke klubben var blevet reddet.

Nu får han opbakning fra to fagfæller. De to advokater er enige i, at reglerne slet og ret strider mod dansk lovgivning. Loven kommer i første række, og derfor er den regel, der kan koste klubber i pengenød, ugyldig, vurderer de. 

Men først lidt kontekst.

Firmaer, der ikke kan betale sine regninger, kan komme under rekonstruktion. Formålet med det er enten at få firmaet på fode igen eller afvikle det. I DBU's love står der, at fodboldklubber, der indgiver begæring om rekonstruktion, straffes med seks point.

Det er netop den formulering, som ifølge professor ved Københavns Universitet Ulrik Rammeskow strider mod loven.

– Reglen i DBU’s love om, at en klub mister seks point ved indgivelse af rekonstruktionsbehandling, er således i strid med konkursloven og dermed ugyldig. I sidste ende ville en klub således kun få dom for, at DBU ikke må trække de seks point, sagde han til tipsbladet.dk.

Formålet med reglerne i konkursloven er at øge muligheden for, at et nødlidende firma overlever. Hvis en klub bliver frataget point, mister den måske en eller flere placeringer i tabellen, hvilket giver færre tv-penge, og risikoen for nedrykning øges. Begge dele gør en konkurs mere sandsynlig.

Pernille Bigaard, der er partner i advokatfirmaet Plesner samt formand for Foreningen af Danske Insolvensadvokater, lægger sig på samme linje som professoren.

– Jeg er enig med Ulrik Rammeskow. Den holder ikke, den der. Det ville jo være særpræget, hvis man selv i en forening kunne sætte sig ned og beslutte, at nogle love ikke gælder for dem, siger hun.

Argumentet hos Divisionsforeningen, som forvalter de bedste rækker i Danmark, herunder Superligaen, er, at vilkårene er kendte for klubberne i forvejen. De går altså med på betingelserne, som de står i blandt andet DBU's love. Læs hele Divisionsforeningens udlægning her.

Den forklaring køber Bigaard dog ikke.

– Jeg tror, at jeg hjemme på min vej kan lave en grundejerforening, der beslutter, at vi kun vil betale 25 procent i skat, og jeg tror, jeg kan få enstemmighed på vejen om det. Eller noget andet på samme måde, hvor man beslutter sig for, at den lov ikke skal gælde for én. Det kan man ikke bare selv gøre, siger hun.

"Hvad skal argumentet være?"
Samme udgangspunkt tager Andreas Kærsgaard Mylin. Han er partner i advokatfirmaet Accura, ekstern lektor på Københavns Universitet og medforfatter til bogen "Rekonstruktion – teori og praksis". 

Et aftalegrundlag som det, klubberne har accepteret ved at spille med i Superligaen, vejer ikke tungere end loven, konkluderer han.

– Hvis man har en aftale om, hvilke regler der gælder for at være med i en liga, kan aftaleparterne ikke bare i en sådan licensaftale tilsidesætte ufravigelige lovregler i konkursloven vedtaget af Folketinget, siger Andreas Kærsgaard Mylin.

– Lovreglerne giver som klar hovedregel giver en sportsklub, der træder i rekonstruktion eller går konkurs, mulighed for at fortsætte med en sådan licensaftale, hvis aftalen i øvrigt fortsat kan opfyldes med de rette godkendte spillere og så videre.

Den eneste undtagelse er, påpeger han, hvis selskabet skifter så meget karakter, at det ikke kan videreføre sine aftaler på samme måde som før. Det er dog næppe tilfældet i fodboldens verden.

– Her er det jo sportsklubben, der skal spille en kamp med de spillere og trænere, som i forvejen er forudsat i aftalen på deres spillelicenser. Banen er der derudover stadig, trøjerne er der stadig, navnet er der stadig, og medieindtægterne tilsvarende. Så der er da ikke nogen særegen aftale, der gør, at det ikke skal kunne håndteres uden sportslig afstraffelse, siger Kærsgaard Mylin.

Både han og Pernille Bigaard er enige i, at hvis en klub under rekonstruktion bliver frataget seks point, vil den kunne få rettens ord for, at fodboldmyndighederne ikke må fratage pointene.

– Ja, det er jeg ret overbevist om, hvis klubben i øvrigt kan opfylde aftalen, man ønsker at føre videre. Alternativt vil lovreglerne blot være illusorisk: Lovregler, der netop kan medvirke til rekonstruktion af en nødlidende sportsklub ved at lade en sådan aftale føre videre, siger Andreas Kærsgaard Mylin, og Bigaard stemmer i:

– Jeg tror, Ulrik (Rammeskow fra KU, red.) har ret i, at den kommer ikke igennem. For hvad skal argumentet være for, at man stiller en klub, der er ramt af rekonstruktion eller konkurs, dårligere?