I de dage, hvor Lyngby Boldklub kæmpede for at holde klubbens professionelle afdeling i live, fulgte Ulrik Rammeskow interesseret med. Han var nemlig spændt på at se, om klubben ville blive frataget seks point, som reglerne foreskrev, hvis den indgav begæring om rekonstruktion.
Det kan godt være, at man skal være juraprofessor for at synes, at det var decideret spændende, men det var ikke desto mindre væsentligt. For spændingen bestod for Rammeskows vedkommende i, at han mener, at reglerne var – og er – i strid med loven.
Forklaring følger.
Firmaer, der ikke kan betale sine regninger, kan komme under rekonstruktion. Formålet med det er enten at få firmaet på fode igen eller afvikle det. I DBU’s love står der, at fodboldklubber, der indgiver begæring om rekonstruktion, straffes med seks point. Det er netop den formulering, som ifølge Ulrik Rammeskow er ugyldig.
– En klubs deltagelse i turneringen har karakter af aftale mellem klubben og DBU. Det følger af konkursloven, at en klub under rekonstruktionsbehandling har ret til at videreføre sine aftaler. Dette gælder også en aftale om deltagelse i en turnering, siger juraprofessoren fra Københavns Universitet og forklarer:
– Denne lovregel kan ikke fraviges af DBU i deres såkaldte love. Reglen i DBU’s love om, at klub mister seks point ved indgivelse af rekonstruktionsbehandling er således i strid med konkursloven og dermed ugyldig. I sidste ende ville en klub således kun få dom for, at DBU ikke må trække de seks point.
Mister en klub seks point, mister den måske en eller flere placeringer i tabellen, hvilket giver færre tv-penge, og risikoen for nedrykning øges. Begge dele gør en konkurs mere sandsynlig, og det går direkte mod konkurslovens princip, der søger at hjælpe virksomheder med at undgå konkurs, mener Ulrik Rammeskow.
– Formålet med konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling er at forbedre mulighederne for at redde en virksomhed i økonomisk krise, således at man bevarer arbejdspladser, værdier og så videre. Det er oplagt, at hvis man kunne tage seks point fra en klub, ville det forringe mulighederne for at redde en klub i økonomisk krise, siger han.
Divisionsforeningen er ikke enige
Så langt, så godt.
Den udlægning er ikke ny for Divisionsforeningen, som er klubbernes sammenslutning, og som står for at drive landets tre øverste rækker, men de køber den ikke.
– Jeg har godt hørt argumentet før. Vi er ikke enige. Det er det, der er i det. Man kan sagtens få en vurdering, at det (altså gøre brug af reglerne, som de er, red.) kan man fint, siger direktør Claus Thomsen til tipsbladet.dk.
– Man træder ind i den her turnering på de betingelser, der er, og man spiller med i turneringen på de betingelser, der er. Så at vi gør noget, der er i strid med konkursloven, er jeg meget i tvivl om. Men jeg har godt hørt argumentet før, og at man ikke må tvangsnedrykke klubber, men det er vi uenige i.
– Betingelserne er kendte, når man træder ind i turneringen, og er kendte, hvis man ønsker at gøre det med professionel fodbold. Så er det grundlag, man driver sin forretning på, kendt i forvejen.
Så det her giver jer ikke anledning til at ændre noget?
– Nej, det har vi godt vurderet på tidligere. Og vores vurdering er, at vi ikke har et problem i den retning.
Princippet i konkursloven er, at man skal give virksomhederne de bedste chancer for at overleve.
– Det er ikke vores opgave at bidrage til det, siger Claus Thomsen.
Men udgangspunktet er, om man skal sanktionere eller ej.
– Jeg forstår godt argumentet, men det, der er pointen, er, at det forandrer sig ikke. Om man går i rekonstruktion eller ej, så er betingelserne de samme, og det er de betingelser, man er trådt ind på. Det er kendte betingelser hele vejen rundt, siger direktøren.
– Hvis man begynder ned ad den vej, så kan man sige: Hvorfor skal man så dømme straffe for, at en eller anden fældes i feltet, og så taber man pointene og en masse penge? Og så videre, og så videre. Det lyder fjollet, men det er det samme. Der er en række af fodboldspillets regler, fx det, at man kan tabe en fodboldkamp, og man kan blive rykket ned, som har en stærk indflydelse på forretningen.
Divisionsforeningens argument, at klubberne kender vilkårene på forhånd, holder ikke, mener Ulrik Rammeskow fra Københavns Universitet. For loven er loven, og den kan man ikke aftale sig ud af.
– Nedenstående ændrer ikke noget: DBU og Divisionsforeningen har med al respekt misforstået lovgivningen, som klart siger, at man ikke må straffe en klub (eller anden virksomhed) for at være i rekonstruktionsbehandling. Det er en lovregel, der ikke kan fraviges ved forudgående aftale, så det er uden betydning, at det står i DBU’s vedtægter, og at klubberne har accepteret disse i forvejen, siger juraprofessoren.
– Hans eksempel med straffespark er ikke velvalgt. Hvis man skulle sammenligne med det, kunne man spørge, om man kunne lave en regel, hvorefter en klub i rekonstruktion ikke kan tilkendes straffe. Det kan man naturligvis ikke. Heller ikke, selv om det havde stået i deres vedtægter. Kort sagt: DBU er ikke hævet over loven.
Ingen Superliga-klubber har været under rekonstruktion, siden de nuværende konkursregler blev lavet, og de er ikke blevet efterprøvet ved en retssag. Lyngby BK overlevede, inden det kom til en rekonstruktionsbehandling.
LOVEN:
Ulrik Rammeskow tager udgangspunkt i konkurslovens § 12 o:
En skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, kan med rekonstruktørens samtykke videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Skyldneren kan endvidere med rekonstruktørens samtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale, som medkontrahenten inden for de seneste fire uger har hævet på grund af skyldnerens misligholdelse, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen.
REGLERNE
I DBU’s love § 33.1:
Indgiver en under DBU hørende klub begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs til skifteretten i henhold til konkursloven, fratrækkes klubbens 1. seniorhold 6 point med virkning fra 1. spillerunde i den nærmest efter indgivelsen følgende turneringsstart i en turneringshalvdel. Pointfratagelsen sker dog med øjeblikkelig virkning, hvis indgivelsen sker mellem første og sidste spillerunde i en turneringshalvdel.
§ 33.2:
Stadfæster skifteretten et rekonstruktionsforslag, fratages klubbens 1. seniorhold 3 point med virkning fra 1. spillerunde i den nærmest efter skifterettens afgørelse følgende turneringsstart i en turneringshalvdel. Pointfratagelsen sker dog med øjeblikkelig virkning, hvis skifterettens afgørelse træffes mellem første og sidste spillerunde i en turneringshalvdel.
LIVE
TransferLIVE: Martin Erlic på vej væk fra FCM?
MEDIE
Jonas Wind til danskerklub?
EKSKLUSIVT
Færdig i Brøndby: ‘Vi tager stilling i denne uge’
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
EKSKLUSIVT
Wolfsburg-direktør til Tipsbladet: Nu må vi vente
Vildt skifte på vej: ‘Voldsomt – og klogt lavet!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby Boldklub skriver med Hjulmand
Danske klubber scorer millioner på VM
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
MEDIE
I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson
TRANSFERPLANEN
De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
Revser Harry Kane: Galskab – tænk dig om!
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen
Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’
TOPNYHED
Ekspert: Formentlig Eriksens sidste kamp
Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris
TOPNYHED
Ståle revser Skotland
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’
TRANSFER
Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
NYHEDER
Perez genvalgt som Real Madrid-præsident
Overlæge: Flere mulige årsager til Eriksen-kollaps
TOPNYHED
Scorer kassen på dansk drømmeskifte
TRANSFER
Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne
MEDIE
Monsterbud på vej
AVIS
Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand
NYHEDER
Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
MEDIE
Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?
TOPNYHED
