Afsløring: Nye tiltag indføres i Superligaen

Når forårssæsonen sparkes i gang, bliver det med nye og strengere coronatiltag, kan tipsbladet.dk afsløre.



I næste uge ruller fodbolden igen i Superligaen, og det er selvsagt positivt, at den professionelle fodbold kan afvikles i en tid, hvor Danmark er lukket ned.

Men det bliver under strenge krav – også strengere end hidtil.

Tipsbladet.dk kan afsløre, at der til den kommende halvsæson indføres nye coronatiltag i Superligaen og 1. division. Klubberne blev orienteret om de nye tiltag af Divisionsforeningen på et møde mandag, og det er ventet.

Læs også:Vejle har seks tvivlsomme spillere til forårspremieren

Af nye tiltag er det blandt andet værd at bemærke, at der med al sandsynlighed indføres yderligere tests i klubberne. Fremover skal spillerne testes tre gange ugentligt mod de nuværende to.

To gange om ugen skal spillerne PCR-testes som hidtil, og derudover – som noget nyt – skal de igennem en såkaldt hurtigtest på kampdage. Tipsbladet.dk har talt med Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, der fortæller, at man skal se på, om det teknisk kan lade sig gøre. Men det er planen, at hjemmeholdet testes ved ankomst i klubben før forberedelsen, mens udeholdet skal testes før busafgang til kampen.

Derudover er klubberne blevet mindet om at håndhæve afstandskravet på to meter i alle aktiviteter uden for banen, ligesom taktik- spiller- og trænermøder skal foregå online, hvis det er muligt. Ydermere er der “meget skærpet opmærksomhed” på fysisk kontakt på banen. Det betyder i praksis, at spillerne skal undgå kontakt som highfives og kram i forbindelse med en scoring. 

Læs også:Dansk stortalent blev ramt af alvorlig skade: Nu er der positivt nyt

Skærpelser af nære kontakter
I orienteringen, som tipsbladet.dk har fået indsigt i, fremgår det også, at der indføres skærpede retningslinjer, hvis man er nær kontakt til en person, som er blevet smittet med coronavirus.

Hvis man bliver indentificeret som nær kontakt, skal man gå i selvisolation hurtigst muligt, og denne fastholdes, indtil man er testet negativ to gange efterfølgende. 

Er man nær kontakt til en person, som er blevet smittet med en virusvariant som eksempelvis den britiske B. 1.1.7, må man først forlade sin selvisolation, når der foreligger et negativt testsvar på dag 14.

Når Superligaen sparkes i gang, vil det være stadions uden tilskuere. I forbindelse med det nuværende forsamlingsforbud på fem personer har myndighederne afvist at give 500 personer adgang til den professionelle idræt. 

Herunder kan du se alle de nye ønskede tiltag, som fremgår af orienteringen til klubberne i Superligaen og 1. division:

Afstandskrav: 2 meter i alle aktiviteter udenfor banen

Mundbindskrav: Under alle klubaktiviteter udenfor banen både indendørs og udendørs (undtaget er situationer, hvor opretholdelse ikke er mulig f.eks. siddende spisning, i badet, m.m.). Grundig instruktion i anvendelse af f.eks. læge.

Transport: Anbefales at foregå individuelt hvis muligt. Maksimalt 2 faste on-pitch pr. personbil (bus antal efter størrelse) med min. 2 meters afstandskrav ml. siddende on-pitch, mundbindskrav og ingen bevægelse til og fra siddeplads under transporten.

Taktik-, spiller- og trænermøder: Anbefales at forgå online, hvis muligt. Alternativt superviseret i faste grupper af 3-5 on-pitch eller som min. et 2 meters afstandskrav ml. siddende on-pitch, mundbindskrav, fokus på rengøring og hygiejne og ingen kampråb eller fysisk kontakt af nogen form.

Omklædning og bad: Anbefales at foregå individuelt hvis muligt. Alternativt superviseret i faste grupper af 3-5 on-pitch eller som min. et 2 meters afstandskrav ml. on-pitch, mundbindskrav, fokus på rengøring, hygiejne, håndtering af brugt træningstøj og ingen kampråb eller fysisk kontakt af nogen form.

Spisning: Anbefales at foregå individuelt hvis muligt. Alternativt superviseret i faste grupper af 3-5 on-pitch eller som min. et 2 meters afstandskrav ml. on-pitch, mundbindskrav, fokus på rengøring, hygiejne, håndtering af brugt træningstøj og ingen kampråb eller fysisk kontakt af nogen form.

Behandling: 1 fast behandler pr. faste gruppe af 3-5 on-pitch.

Ekstern behandling: Ingen

Private sammenkomster internt ml. on-pitch: Ingen

Meget skærpet opmærksomhed på allerede gældende retningslinjer:

Fysisk kontakt udenfor banen: Ingen

Fysisk kontakt på banen: Ingen/minimering af unødvendig fysisk kontakt i form af highfives, kram, m.m.

Rengøring: GRUNDIG rengøring af fælles kontaktpunkter (også minimering af dem) – dørhåndtag, stikkontakter m.m.

Hygiejne: STOR opmærksomhed på afspritnings- og håndvaskmuligheder og brugen af dette.

Individuelle træningsveste og dunke: Ingen skift af veste, drikkedunke m.m., og alt vaskes og desinficeres efter brug – opmærksomhed på håndteringen af brugt træningsudstyr og –tøj.

Læs også:Bubacarr Sanneh slår fast: AGF har ikke en købsoption
Læs også:AaB-træner om salg: Skal finde plads til de unge
Læs også:Selvfølgelig skal AGF række ud efter guldet






LIVE

TransferLIVE: Henter de Andreas Skov Olsen?

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Har budt en milliard

FCK misser landsholdsspiller

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Flere plusser end minusser’

Brøndby jagter ny Superliga-profil

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Hylder BIF-profil: ‘Fed type – kan godt lide ham’

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Ny Silkeborg-boss debuterer med uafgjort i Randers

Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’

Vil lokke superstjerne med monsterløn

Fremlægger FC Midtjyllands salgsplan

Djukic raser: ‘Af helvedes til’

Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende

Premier League med nyt tiltag for skadede målmænd

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Mange i Premier League vil have Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

På vippen i FCN: Afklaring meget snart

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard

Havde én dårlig ting at sige efter FCK-nederlag