FARUM (Tipsbladet): En stor transfersaga udspillede sig i FC Nordsjælland i vintertransfervinduet.
I epicenteret af det hele stod 19-årige Ibrahim Osman, der var jaget vildt med to Premier League-klubber halsende efter sig og flere andre klubber i samme luftlag, der overvejede at byde sig til.
Det lignede et klassisk spil om, hvem der kunne overtale Osman og FC Nordsjælland, men sagen tog en vild drejning i slutningen af januar.
Her kunne B.T. fortælle, at handlen med West Ham var kollapset, idet agenten Mitch Bakkovens agerede agent for Ibrahim Osman, selvom FCN-spilleren har en agentaftale med Darryl Powell.
På DBU’s hjemmeside fremgår det tydeligt, at Osman den 1. december 2022 indgik en agentaftale med Darryl Powell, der løber frem til 1. december 2024.
For Ibrahim Osman har det været en kaotisk tid, men for ham at se har han kun haft én agent – Mitch Bakkovens.
– Jeg tog det stille og roligt, siger Ibrahim Osman til Tipsbladet og fortsætter:
– Jeg vidste, hvem der stod for forhandlingerne, så jeg var ikke bekymret på noget tidspunkt.
– Mit hold og jeg havde styr på, hvad der foregik.
Men hvorfor havde du to agenter på samme tid?
– Så vidt jeg husker, så har jeg kun én agent, og det er Mitch Bakkovens.
Så Darryl Powel er ikke din agent?
– Det er Mitch Bakkovens, der er min agent, siger den unge FCN-spiller stålfast.
Man kan godt se, hvad der foregår, og jeg er sikker på, at alt nok skal komme frem på et tidspunkt. Så meget kan jeg sige.
Darryl PowellAgent
’Alt skal nok komme frem’
Tipsbladet har efterfølgende haft fat i Darryl Powell, der på papiret stadig er agent for Osman, for at finde ud af, hvad der er hoved og hale i den her historie.
Selvom Darryl Powell ikke kunne sige så meget, så er han sikker på, at hele historien nok skal komme ud på et tidspunkt.
– Man kan jo se på DBU’s hjemmeside, hvem der er hans agent, siger Powell og fortsætter:
– Så hvis Osman siger, at det ikke er mig, der er hans agent, så er det det, han siger. Der er ikke meget mere at sige for mig.
– Som man også kan se på DBU, så har Ibrahim og jeg indgået en toårig aftale, og den udløber til december 2024.
Har du involveret dine advokater?
– Det kan jeg ikke kommentere.
– Alle ved, hvad der foregår, og jeg skal ikke kommentere lige nu.
– Hvis Osman føler, at han kun har haft Mitch Bakkovens som agent, så det det, han siger.
– Man kan godt se, hvad der foregår, og jeg er sikker på, at alt nok skal komme frem på et tidspunkt. Så meget kan jeg sige, fortæller Daryll Powell til Tipsbladet.
Darryl Powell har tidligere bekræftet over for bold.dk, at hans jurister er involveret i sagen.
Artiklen fortsætter under billedet…
Foto: Imago
En kaotisk tid
Både West Ham og Brighton var interesseret i Ibrahim Osman, Brentford, Crystal Palace og flere klubber fra andre topligaer i Europa holdt også øje med situationen, men det endte som bekendt med, at den unge ghaneser fra sommer skifter til Brighton.
Den store interesse og dramaet i kulissen har gjort transfervinduet for en kaotisk tid, fortæller Osman.
– Det har været ret kaotisk i starten, for der var en del hold, der var interesseret i mig, og der foregik en masse.
– Så jeg var nødt til at forholde mig i ro og lytte til folkene omkring mig.
– Jeg er glad for, at det var muligt at lave en aftale, og det passer mig godt først at skifte til sommer, så jeg kan udvikle mig endnu mere, inden jeg skifter.
– Det var svært, for det foregik helt til sidst i transfervinduet, og det var ret kaotisk, men til sidst skete det, og det er jeg glad for, fortæller Osman.
Den 19-årige kantspiller er også glad for, at valget i sidste ende faldt på Brighton:
– Det er dejligt, at der er flere hold, der er interesseret i en, men man kan jo kun skifte til ét hold, så jeg valgte Brighton.
– Men jeg er glad for, at jeg valgte Brighton, for klubben har en god historie, og det er et af de bedste hold i Premier League, så det bliver et godt sted for min udvikling, afslutter Osman.
LIVE
TransferLIVE: Superliga-klub køber angriber
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
MEDIE
FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
AGF skaber vildt mirakel i Europa
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF-truppen
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
AVIS
De vil have Jelert
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lee til lægetjek i kæmpe FCM-salg
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
NYHEDER
Vildt Superliga-rygte afvises
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
MEDIE
I Brøndby-dialog – nu melder storklub sig på banen
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
BIZART
Færdig i dansk klub efter 55 dage
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIVE: Gyser! Nu er der straffe
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt
MEDIE
Surt show – dumpet!
MEDIE
Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud
EKSKLUSIVT
Vejle sikrer stortalent foran store hold i Europa
MEDIE
Jagter dansk landsholdsspiller
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
NYHEDER
FC København spiller sig videre i Europa
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
Dansker i rekordtransfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
Revser FC København: ‘Arrogant’