Ajax vil forsøge at få coronapositive spillere til Herning

Ajax-træner Erik ten Hag undrer sig over, at coronaramte spillere gerne må spille i Holland, men ikke Danmark.



Den hollandske storklub Ajax er rejst til tirsdagens Champions League-kamp mod FC Midtjylland med blot 17 spillere i truppen.

Det skyldes, at en række spillere er testet positive for coronavirus, men Ajax-træner Erik ten Hag håber, at nogle af dem kan støde til truppen før kampen, efter at de er blevet testet igen.

– Vi har nogle spillere, som ikke må rejse ind i Danmark. Det er spillere, som gerne må spille i Holland, så det er lidt underligt, siger træneren mandag aften på et pressemøde på MCH Arena i Herning.

– Vi vil forsøge at få dem ind, og vi må se, hvem vi har til rådighed i morgen tidlig. Så stiller vi med en stærk startopstilling.

En irriteret Erik ten Hag forklarer, at det er danske myndigheder, som ikke har givet tilladelse til, at de coronapositive spillere kan rejse ind.

For at rejse ind i Danmark fra et højrisikoland som Holland skal man kunne fremvise en negativ coronatest, som højst er taget 72 timer før indrejsetidspunktet.

– Det skyldes de lokale myndighedernes tiltag. Jeg ved ikke så meget om de specifikke forskelle i Holland og Danmark, siger ten Hag.

– Det forstyrrer selvfølgelig vores forberedelser. Men det er, hvad det er. Ofte havner man i situationer, som ikke er ideelle. Man skal alligevel gøre sit arbejde, og det vil vi også gøre.

Ifølge hollandske journalister til stede ved pressemødet er der ikke nødvendigvis tale om udelukkende nye smittetilfælde.

Nogle af spillerne kan have haft coronavirusset i kroppen i noget tid og have haft tilladelse til at spille i Holland efter et endt sygdomsforløb.

Ajax har ikke oplyst, hvem eller hvor mange der er smittet med coronavirus. Men i den udtagne 17-mandstrup glimrer navne som Dusan Tadic, Davy Klaassen og Andre Onana ved deres fravær.

Sent mandag aften skriver det hollandske medie De Telegraaf dog, at et fly med Tadic, Onana og Ryan Gravenberch er landet i Danmark. Ifølge mediet er det endnu usikkert, om de tre er testet negative og får lov til at spille.

På trods af situationen med de mange coronatilfælde er FC Midtjylland ikke urolig for tirsdagens Champions League-dyst, fortæller FCM-sportschef Svend Graversen.

– Vi forbereder os på kampen i morgen aften efter det normale mønster. Det er en speciel tid, men vi er trygge ved, at både Uefas protokoller og de danske myndigheders anvisninger bliver overholdt, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/





Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Speakman om transfer: En unik situation

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Han er den nye Superliga-juvel!



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

OB – Sønderjyske

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Lindstrøm skifter til Schalke



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

FCK-stjerne knuste Silkeborg med hattrick

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Tæt på FCK-transfer? Ujpest kommer med udmelding

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Eriksen spottet – nu er der nyt

Stor ændring i AGF?

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Ingen klausul i FC København-aftale

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

19-årigt nyindkøb bliver Brøndbys helt

‘Det ville være en katastrofe af rang’