Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.
Denne gang FC Nordsjælland.
Transfers:
Ind:
Ingen
Ud:
Martin Vantruba (Slavia Prag, lejeaftale retur)
Victor Jensen (AFC Ajax, lejeaftale retur)
Ulrik Yttergård Jenssen (kontraktudløb)
Joachim Rothmann (Tromsø, lejeaftale)
Johan Djourou (karrierestop)
Kamaldeen Sulemana (Stade de Rennes)
Træningskampe:
AGF-FC Nordsjælland 0-1
Vitesse-FC Nordsjælland 0-5
Royal Antwerp-FC Nordsjælland 1-4
Bud på idealopstilling (3-4-3): Vindahl Jensen – Døhr Thychosen, Hansen, Nagalo – Villadsen, Kofod, Steen Christensen, Diomande – Antman, Sadiq, Schjelderup
Status:
Før sommerferien så vi et FC Nordsjælland-hold, der som vanligt kom med i mesterskabsspillet, men som usædvanligt også vandt kampe deroppe – fire sejre i 10 kampe mod fire sejre i de tre foregående sæsoner tilsammen. Det blev dog stadig bare til en placering som nummer fem, et godt stykke fra Europa og medaljer.
Da Kasper Hjulmand var træner i Farum, sagde han ofte, at hans store drøm var at holde på spillerne lidt længere, så FC Nordsjælland kunne nå at vinde noget, inden profilerne skulle til udlandet.
Det er endnu ikke blevet en realitet, for holdet bliver yngre og yngre, og i foråret udtalte sportsdirektør Mikkel Hemmersam, at med den interesse, han mærkede for truppens spillere, var det næppe realistisk at udskyde salg.
Så alt tyder på, at FC Nordsjælland fortsætter som hidtil, hvilket også fredag aften med rekordsalget af Kamaldeen Sulemana: Et spændende og seværdigt indslag i ligaen, men ikke en guldkandidat.
Styrker:
Same procedure as last year? Same procedure as every year. Der er ikke så meget som en bolddreng, der er i tvivl om, hvordan tingene skal gøres i Farum.
Når nye, unge spillere hives op på førsteholdet – og det bliver de i en lind strøm – glider de lige ind i spillestilen, hvad enten de er fra Ghana eller Ganløse.
Det har sikret et flot bundniveau, ikke i den enkelte kamp, men over et helt grundspil, og det har sikret top seks de seneste fem sæsoner. Denne skribent tippede FC Nordsjælland til at misse mesterskabsspillet i sidste sæson – det tør jeg ikke igen.
Svagheder:
Fredag aften blev det, der i et stykke tid blot har ladet vente på sig, officielt; Kamaldeen Sulemana er tabt for Superligaen og FC Nordsjælland.
En ny spiller skal tage over som topscorer, og det skal være en fra egne rækker, for det ville være et chok, hvis FC Nordsjælland pludselig køber en stjerne udefra.
Det ligger til, at en del ansvar kan ende hos Oliver Antman, og er han eller en anden klar til det?
Og så skal forsvaret forbedres.
Sidste sæson lukkede FCN 51 mål ind, og det var næstværst af alle holdene i top seks, kun overgået af FCK. Kian Hansen er tilbage, men er det nok til at skabe en solid defensiv?
Han bliver vigtig:
Mads Døhr Thychosen er ikke en klassisk FC Nordsjælland-spiller, og det er nok også en overdrivelse at kalde ham en Superliga-profil.
Bliv heller ikke overrasket, hvis han på et tidspunkt tager en tørn på bænken. Men Døhr Thychosen har en fandenivoldskhed, som man ikke lærer på akademiet i Farum, og den skal smitte af på holdkammeraterne.
Det er mest interessant at holde øje med vejlenseren, når han ikke har bolden – når han brøler i vrede, fordi en holdkammerat har sparket bolden til indkast for at få behandling til en modstander, eller når han sprinter 80 meter for at fejre et mål.
Hold øje med:
Andreas Bredahl er en spiller med selvsikkerheden i orden.
Kilder i FC Nordsjælland fortæller, at han selv har troet, han ville lave flere mål i Superligaen end på ungdomsholdene, fordi han har bedre medspillere hos de voksne.
Angriberen er 18 år gammel og bliver næppe starter fra sæsonstart, men det kan komme undervejs.
Han er hurtig, fysisk stærk og en habil afslutter, og så er han vild med at score. Han har lavet bunker af mål i FC Nordsjællands ungdomsafdeling og scoret 11 gange i 17 U-landskampe.
Spørgsmålstegnet:
Det bliver sandsynligvis i den kommende sæson, at vi finder ud af, hvem der skal være den store stjerne i Farum i sæsonen 2022/23.
Ligesom Andreas Skov Olsen fik fem indhop i 2017/18 og blev toer på topscorerlisten i 2018/19. Ligesom vi lærte Kamaldeens navn i foråret 2020, hvorefter han for alvor blev en profil efter sommerferien.
Ligesom Andreas Schjelderup kom ud af ingenting for nogle måneder siden og nu kan tage næste skridt. Det vil også ske i denne sæson, at en teenager får de første spæde indhop på vej mod stjernestatus i Superligaen.
Og hvem bliver det?
Premiere:
FC Nordsjælland-Viborg FF, søndag den 18. juli klokken 14.00
Statistik for sæsonen 2020/2021:
LIVE
Superliga-LIVE: Præsenterer første Superliga-trup
TRANSFER
Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding
TOPNYHED
‘Det vil være en stor ting i FCK’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Elias Achouri på plads i San Diego FC
MEDIE
Tidligere Brøndby-keeper på vej til Bundesligaen?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
TOPNYHED
Vildt Lindstrøm-comeback? ‘Helt fornuftigt valg’
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder Superligaen
TIPSBLADETS DOM
Køb, køb, køb!
OPTAKT
Viborg FF – OB
OPTAKT
FC København – Lyngby BK
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
AGF – Brøndby IF
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De rykker ud af Superligaen
MEDIE
Norsk stjerne til Manchester United? Så dyr er han
TOPNYHED
Fjerdeyngste nogensinde: ‘Det var fandme vildt’
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
OPTAKT
AC Horsens – FC Nordsjælland
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
TOPNYHED
Frygtelig uge for Danmark: Ikke sket i 12 år
MEDIE
Skyder Brøndby-transfer ned
OPTAKT
Sønderjyske – FC Midtjylland
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
RØVEN I KLASKEHØJDE
Efterårets Profil? ‘Han ser uhyggelig ud’
TOPNYHED
Forrygende besked til Jesper Lindstrøm
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
LIVE: FCK smider sejren
INTERVIEW
‘Aaaaah, er det nu rigtigt? Ja, det var det så’
MEDIE
Meldes varm på ung Superliga-profil
TIPSBLADET SPECIAL
